Alternativinfo er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.

Nyheds sektion:
Drenge og mænd kan også smittes med HPV

10-06-2009, skrevet af redaktionen
Opdateret 31-01-2011 og 27-05-2011

Vaccination
En del af det danske vaccinationsprogram er, at give HPV-vaccinen Gardasil til alle unge teenage-piger, men drengene er ikke omfattet af dette.
   

Ifølge avisen 24timer skriver rammes cirka 460 danskere hvert år af kræft i penis, endetarmens udmunding, i svælget eller munden. Ikke alle tilfælde skyldes HPV-virus (humant papillomvirus), men en betragtelig del gør. Til sammenligning får omkring 400 kvinder livmoderhalskræft, og her skyldes 99 procent af tilfældene HPV-virus.

Infektionen er så almindelig, at man kan kalde det en slags "seksuel forkølelse", som især rammer unge. Som regel kan man ikke mærke, at man har fået en HPV-infektion, i nogle tilfælde kan den dog give kønsvorter (kondylomer). Der findes ingen behandling mod HPV-infektion, men nogle mennesker bekæmper selv infektionen, mens den hos andre sætter sig som en kronisk infektion. En kronisk HPV-infektion kan føre til cancer.

Siden 1. januar 2009 har det været en del af det danske vaccinationsprogram, at give vaccinen Gardasil til alle unge teenage-piger, men drengene er ikke omfattet af dette. Folketingsmedlem Lone Møller (S), der var en af de oprindelige forslagsstillere, da HPV-vaccinen skulle indføres for piger, vil nu undersøge sagen. "Ét kræfttilfælde er et for meget, hvis man kan forebygge. Al forebyggelse er bedre end helbredelse," siger Lone Møller.

Årsagen til at alene unge piger vaccineres er, at det vil koste det dobbelte - 80 mio. kroner ekstra - også at lade drengene vaccinere. Afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Sigrid Poulsen udtaler til 24timer: "Livmoderhalskræft er den mest udbredte af de HPV-relaterede sygdomme, og sundhedsøkonomiske analyser viser, at det langt bedre kan betale sig at vaccinere piger end drenge. I øvrigt bliver de allerfleste drenge beskyttet ved vaccination af piger på grund af flokeffekten."

HPV-vaccinen kan antageligt også forebygge en række kræftformer hos drenge. Foruden kræft i penis, endetarmens udmunding, blandt andet også hoved og halskræft, herunder kræft i mandlerne og det omliggende væv. Kræft i mandlerne er en hastigt stigende sygdom i den vestlige verden, også i Danmark, hvor der er sket en femdobling i løbet af få år til nu omkring 300 tilfælde om året. Flere øre-næse-halslæger foreslår nu, at drenge også bliver vaccineret.

Sundhedsstyrelsen følger udviklingen og bliver vaccinen godkendt til forebyggelse af kræft hos drenge, kan det overvejes om børnevaccinations­programmet også skal tilbyde HPV-vaccinationen til drenge.

Læge og sundhedskonsulent Carsten Vagn-Hansen forklarer til alternativ.info: "Smitten sker oftest ved direkte og tæt kontakt, altså samleje og oral sex. Men der er konstateret DNA fra HPV i sædprøver, så smitte kan formentlig også ske gennem sæd, og i nogle få tilfælde kan der ske indirekte smitte af både børn og voksne, fx gennem håndklæder, da virus er ret modstandsdygtigt."

Det kan således lyde som en god idé at tilbyde vaccinen til både piger og drenge - man kan sagtens forestille sig ekstraudgifterne sparet senere hen ved, at der kommer færre kræfttilfælde. Carsten Vagn-Hansen siger imidlertid også: "Der er kommet en hel del beretninger fra USA om bivirkninger af vaccinen. Der er per oktober 2007 i USA registreret 11 dødsfald samt en række alvorlige bivirkninger af Gardasil. Vaccinen er også meget smertefuld. Det er desuden ikke alle typer af HPV, vaccinen beskytter imod, og konserveringsmidlerne i vacciner er skadelige. Der er ingen langtidsundersøgelser af virkning og forekomst af bivirkninger, og noget tyder på, at vaccinen vil give flere problemer end fordele."

I følge Carsten Vagn-Hansen findes der alternativer til en vaccination, både i den såkaldte Folkemedicin som fra ny viden, med partikler af ioniseret sølv. "Det er generelt vigtigt at styrke immunforsvaret så meget som muligt for at undertrykke det virus, der er årsagen til infektionen. Først og fremmest ved en sund kost med rigeligt frugt og grønt samt undgåelse af mættet fedt og hvidt sukker - junk food i det hele taget," fortæller Carsten Vagn-Hansen.


Kilder:  
24timer 

DR-online 


Link: 
Netdoktor om "Undersøgelse mod livmoderhalskræft

Se også: 
Kondylomer - kønsvorter - HPV
af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

Interessante links: 
HPV-vaccinen virker effektivt på danske kvinder
(Videnskab.dk 20-02-2014)
HPV-vaccinen mod livmoderhalskræft blev indført i Danmark i 2006. Den virker allerede efter hensigten og har markant reduceret risikoen for, at kvinder udvikler forstadier til kræftsygdommen, viser ny dansk forskning.

Forskning: HPV-vaccine hjælper også voksne kvinder
(Videnskab.dk 06-11-2013)
Ny forskning fra Spanien og Korea tyder på, at HPV-vaccinen ikke kun beskytter unge piger mod HPV, men også voksne kvinder - endda selv hvis de har været smittet tidligere.

Professor: Kritik mod HPV-vaccine er uvidenskabelig
(Videnskab.dk 22-09-2013)
Sundhedsstyrelsen har fået bunker af indberetninger om bivirkninger, og kvinder står frem i medierne med alvorlige lidelser, som angiveligt er forårsaget af HPV-vaccinen. Men kritikken mod vaccinen er udokumenteret og kan skade befolkningen, mener 
professor.

Læger vil vaccinere drenge mod HPV-virus
(Politiken 08-02-2013)
I dag gives HPV-vaccinen kun gratis til piger, men et stigende antal læger anbefaler, at også drenge får den. Sundhedsminister afviser at udvide ordning.

DR-læge: Skævvridning at læger giver deres sønner HPV-vaccine
(DR-online 31-08-2012)
4 ud af 10 læger vaccinerer deres egne sønner mod HPV-virus.

Ti gange flere får kønsvorter
(Ekstrabladet.dk 31-05-2012)
Kondom beskytter ikke tilstrækkeligt, advarer eksperter

Danske kvinder lever sexlivet farligt
(DR-online 05-04-2012)
Mange voksne kvinder dyrker sex uden at kende risikoen for blandt andet HPV.

Hver tredje ramt af sex-kræft er en mand
(Ekstrabladet 14-02-2012)
Sex kan give kræft, men også meget dybe kys er under mistanke for at sprede HPV-virus.

Gratis HPV vaccine til opererede
(DR-online 15-12-2011)
HPV-vaccinen kan mindske risikoen for at den dødelige livmoderhalskræft blusser op igen
 
Foto: 
(c) Klaus Randrup, alternativinfo 

22-01-2022

HPV (Humant papillomvirus) er en af de mest udbredte seksuelt overførte infektioner og en meget almindelig infektion hos både mænd og kvinder. En HPV-infektion giver ingen symptomer, og oftest forsvinder den af sig selv, lige som en influenza virus, men hos en lille gruppe bliver infektionen kronisk.

Cirka 400 danske kvinder får hvert år konstateret livmoderhalskræft. Flere end 130 af dem dør af sygdommen. Cirka 200 af de kvinder, der får sygdommen, er under 45 år. HPV overføres seksuelt og er meget hyppigt blandt unge, konstateres også hos de helt unge.

Der findes flere end 100 forskellige typer HPV, som hver især har et nummer. De mest  almindelige er HPV 16 og 18, som tilsammen er skyld i 70 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark. HPV 16 og 18 er også de typer som hyppigst findes i hoved-halskræft. Det fremgår af Kræftens Bekæmpelse information om stigningen i kræft i hals og hoved.
 
HPV-infektion hos mænd påvirker risikoen for HPV-relaterede sygdomme hos deres kvindelige partnere.
 
Hos mænd kan infektion forårsage kondylomer, også kaldet kønsvorter samt cancer i mund og svælg, penis og anus.
 
HPV-vaccination er kønsneutral op til 15 år.
 
Foreløbige resultater af kliniske forsøg med HPV-vaccination af 16-26-årige mænd har vist høj effektivitet i forebyggelsen af HPV-relaterede lidelser.
 
U.S. Food and Drug Administration støtter nu godkendelsen af vaccinationen til prævention mod anal cancer.
 
Kilder: DR-online, Ekstra Bladet, Kræftens Bekæmpelse, Ugeskrift for Læger

 

Annonce

 

Følg os pÃ¥ Facebook 

Home   |   Nyheder  |   Artikler   |   Guider   |   Leksikon
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Tilbage
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2021,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
PÃ¥ sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies, også kaldt "nødvendige cookies". Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice delingskanpper og Google annoncer. Endvidere fra den sociale delings tjenester AddThis samt Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokkerer for cookies, men visse service-applikationer vil muligvis ikke starte Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og mÃ¥ ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.