Alternativinfo er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.

Nyheds sektion:
Fortæl om dine spøgelses-oplevelser

09-02-2012, opdateret 13-02-2012, af Per Meistrup

  
»There Cap'n Goldsack goes, creeping, creeping, creeping, Looking for his
»There Cap'n Goldsack goes, creeping, creeping, creeping, Looking for his 
treasure down below!« Spøgelsesillustration "Blueskin, the Pirate" fra Harpers Magazine, 1902.
   

I mange kulturer er spøgelser en helt almindelig og integreret del af hverdagen. Ferierejsende, som har været i tur i Thailand, har for eksempel set, at der foran alle bygninger står et eller to små "Spirit House", huse hvor spøgelser og ånder kan bo.

Også i Danmark var troen på spøgelser og andre overnaturlige fænomener helt naturlig i 1800-tallet - og er det måske til dels stadigvæk, da hver fjerde dansker, i følge en undersøgelse i 2005, tror på spøgelser og en ud seks mener selv, at have oplevet et.

Verdens mest kendte spøgelse er jo også dansk, nemlig spøgelset af Hamlets far. I 1800-tallet var det nu nærmere ellefolk og de ufatteligt smukke ellepiger - foruden nisser og andre paranormale skabninger - som spøgelses beretningerne handlede om.

Svenskerne kan tilsyneladende også være med i det gode selskab. En ny måling foretaget af Sveriges statistik, Sifo, for Svenska Dagbladet i februar 2012 viser, at 21% tror på genfærd og næsten lige så mange, nemlig 20%, har selv fornemmelse af, at have haft kontakt til en afdød, skriver DR-online. Okkultismen har især fat i den yngre del af befolkningen, hvilket måske kan skyldes de mange TV-programmer, der tager fat i emnerne.

Gennem skiftende tider har spøgeri og lignende nærmest været betragtet som hysteri eller overtro, men i nyere tid er der igen kommet fokus på fænomenet. For eksempel er artiklen om "Ånden i glasset" gennemgående blandt de mest læste sider på Alternativinfo.

Et af de ofte viste spøgelsesfotos er dette af Den Brune Dame from 1936, taget af kaptajn Hubert C. Provand og oprindeligt offentliggjort i magasinet "Countrylife".
Et af de ofte viste spøgelsesfotos er dette af Den Brune Dame from 1936, taget af kaptajn Hubert C. Provand og oprindeligt offentliggjort i magasinet "Countrylife".
   

I 1800-tallet rejste den tids folkemindesamlere landet rundt og nedskrev de forskellige historier om især nisser, ellefolk, bakkefolk og hvad disse særlinge nu end blev kaldt - foruden spøgelser. Dansk Folkemindesamling ønsker at gøre det samme, nemlig indsamle folks egne historier og oplevelser med uforståelige og sære hændelser, herunder spøgelser og poltergejster. Det kan være et billede, der falder ned på bestemte tidspunkter, uforklarlige skygger eller måske ligefrem ånder, der går igen. I denne digitale tidsalder bliver det via Nettet på siden www.MinHistorie.net, hvor alle danskere inviteres til at bidrage med netop deres personlige historie eller uploade billeder eller video. Man har mulighed for at være anonym i samlingen, så ingen behøver at holde sig tilbage med sine paranormale oplevelser. Indsamlingen er dog tidsbegrænset og det er planen, at den forløber til og med maj 2012.


Kilder:  
Dansk Folkemindesamling 

DR-online

Videnskab.dk

Links: 
Min historie 
(Dansk Folkemindesamlings side for spøgelses historier)

Relaterede artikler: 
Hjemsøgte dukker – mere end Barneleg og simpel fantasi? 
  af Birgit Thorén, næstformand i foreningen Ghost Hunter Midt Vest 

Vejsidespøgelser – Blot et sagn eller? 
  af Birgit Thorén, næstformand i foreningen Ghost Hunter Midt Vest

Ånden i glasset 
  af Angelica Nielsen, formand for foreningen Ghost Hunter Midt Vest

Se også: 
Hvad er Spøgelser? 

Nissernes oprindelse... 

Tror du på spøgelser? 

Interessante links: 
Danish Paranormal Society, DPS, Det danske paranormal samfund

Videnskaben ignorerer spøgelser og selvhjælpsbøger
(Videnskab.dk 28-02-2012)

Foto: 
"Blueskin, the Pirate" fra Howard Pyle's "Book of Pirates", 1902, Wikipedia, Public Domain.
"The Brown Lady" 1936 by Captain Hubert C. Provand,  Wikipedia, Fair use.

18-01-2022

Hvor mange tror på spøgelser?
Ifølge en Gallup undersøgelse fra 2005 tror 32% af amerikanerne på spøgelser. En dansk undersøgelse, som analyseinstituttet Zapera lavede for metroXpress i 2008 viste, at 27% tror på spøgelser - og hele 15% mener, at de selv har oplevet spøgeri. 
Dansk Folkemindesamling er Danmarks arkiv for folkeminder. Folkemindesamlingen bevarer almindelige menneskers livsopfattelser, erindringer, traditioner, sang, musik og dagligdags historier for eftertiden. Her udødeliggøres dagligdagen til glæde for fremtidens generationer.

Dansk Folkemindesamling forsker i alle befolkningsgruppers kultur, og arkivet gemmer på flere hundrede års dokumentation af de mennesker og det samfund, der er baggrunden for Danmark i dag.
Annonce

 

Følg os pÃ¥ Facebook 

Home   |   Nyheder  |   Artikler   |   Guider   |   Leksikon
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Tilbage
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2021,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
PÃ¥ sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies, også kaldt "nødvendige cookies". Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice delingskanpper og Google annoncer. Endvidere fra den sociale delings tjenester AddThis samt Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokkerer for cookies, men visse service-applikationer vil muligvis ikke starte Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og mÃ¥ ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.