Alternativinfo
er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.
|
|
Hvad er
Spøgelser ? |
|
Af
HEIDI LYKKE NIELSEN, healer, clairvoyant og spøgelsesforløser |
Spøgelser er noget, der er skrevet og fortalt meget om i tidernes løb. Nogle af os tror på dem, og nogle af os mener det er vanvittigt at tro på sådan noget, man ikke kan se med det fysiske øje.
Kender du oplevelsen af, at du troede du havde slukket for lyset, men at det så var tændt når du kom hjem? Eller: "hovsa, jeg slukkede da for tv'et lige før?!", men nu er det tændt. Det kan være du kender fornemmelsen af et kraftigt temperaturskift; alle døre og vinduer er lukkede, men alligevel kan en kold vind mærkes. Måske er du ude for, at der bliver flyttet om på dine ting, eller du kan lugte noget, du ikke kan forklare. Eller måske kender du fornemmelsen af en tilstedeværelse, selvom du rent fysisk er alene?
I virkeligheden er der intet underligt i disse fænomener. Nogle gange, når et menneske dør, sker der det, at sjælen af flere årsager kan være forhindret i at rejse videre. Når vi dør efterlader vi vores fysiske krop, og tilbage er vores tanker og følelser - vores bevidsthed eller sjæl. Et spøgelse er altså en sjæl, som af forskellige grunde stadig er meget tæt knyttet til den fysiske dimension - vores jordiske verden og dét liv, som sjælen levede dér. Man kan sige, at sjælen har rettet hele sin opmærksomhed "ned ad" mod jorden, og evner ikke at kigge "op ad" mod Lyset i den anden dimension, den nu befinder sig i.
Sjælen hænger således fast i en tilstand, hvor dens "synsvinkel" er begrænset, og formår ikke at komme videre på sin rejse. For selvom kroppen ikke er mere, skal sjælen stadig erfare og opleve. Den skal fortsat lære og fortsat udvikle sig, og dens næste skridt på vejen er altså at slippe den fysiske tilstand, hvilket den ikke egenhændigt er i stand til.
Så når vi oplever noget, der spøger, oplever vi faktisk en sjæl, der søger at gøre opmærksom på sig selv…et råb om hjælp. Sjælen vil rette henvendelse til os, på de måder den nu bedst er i stand til, og som vi mennesker kan opfatte med vores sanser og følelser.
Dér, på den anden side, vil der altid være nogen til at tage i mod os; en slags velkomst komité, der kan få os til at føle os trygge og velkomne. Denne udstrakte hånd, som er en kærlig energi, kan bestå i form af nogen vi havde kær, da vi levede, men som forlod jorden før os selv. Eller den kan vise sig som en skikkelse eller et symbol på noget vi tror på. Men hvis sjælen ikke formår at "se" denne energi, kan den få hjælp af fysiske mennesker, netop fordi bevidstheden er rettet mod vores plan.
Hvis du oplever, at det spøger hjemme hos dig, så kan du enten vælge at ignorer
energien, og derved ikke give din energi videre. Eller, forsvinder "spøgelset" ikke, kan du vælge at opsøge professionel hjælp, som kan forløse energien og evt. forklare årsagen til at den var til stede.
Relaterede
artikler:
Hjemsøgte dukker – mere end Barneleg og simpel fantasi?
af Birgit Thorén, næstformand i foreningen Ghost Hunter Midt Vest
Usynlige venner
af Angelica Nielsen, formand for foreningen Ghost Hunter Midt Vest
Vejsidespøgelser – Blot et sagn eller?
af Birgit Thorén, næstformand i foreningen Ghost Hunter Midt Vest
Ånden
i glasset
af Angelica Nielsen (formand for foreningen Ghost
Hunter Midt Vest)
Links:
Danish
Paranormal Society, DPS, Det danske paranormal samfund .gif)
Paranormalt
Institut .gif)
Se også:
Fortæl om dine spøgelses-oplevelser
Tror du på spøgelser?
Home
> Leksikon > Hvad er Spøgelser ?
27-12-2021
|
|