Alternativinfo
er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.
|
|
Nyheds
sektion:
Et muligt skridt mod “evig ungdom” |
|
11-05-2013
(pm)
|
Gennem
generationer har vi mennesker ledt efter vejen til ungdom – evig
ungdom – og ikke mindst ledt efter legendernes, såkaldte
“Ungdommens kilde”. For nogen lyder det som ren utopi, for andre er
det et spørgsmål om holdning og livsstil. For enkelte er det et håb
om overlevelse – håbet om at der må findes en kur mod for tidligt
udslidte organer – og der er tilsyneladende håb.
Ungdommens kilde blev første gang omtalt af den græske historiker Herodot
(ca. 484-424 f.Kr.). I middelalderen forekommer flere legender om magiske kilder med mulig “livsforlængende
kraft”, for eksempel Helenekilde i Tisvilde. Adskillige kurbade tilskrives også denne gunstige
virkning.
|
Suresh Rattan, der er forskningsprofessor ved Dansk Center for Molekylær
Gerontologi på Aarhus Universitet,
skrev i en artikel i Jyllands Posten: »Med jævne mellemrum bringer dagspressen historier
om nye produkter eller terapier, som kan udsætte aldringsprocessen og dermed forlænge
“ungdommen”. Man kan sige, at utopien om den evige ungdom stadig lever i bedste velgående, og interessen for
alderdoms-forsinkende behandlinger har vel næppe nogensinde været større end den er i dag.«
I følge Harvard Gazette mener to stamcelle forskere fra Harvard Universitet, at de har fundet en metode til at ændre aldringsprocessen i menneskelige organer.
De har identificeret et protein i blodet hos mus og mennesker, der kan vise sig at være den første effektive behandling for
en form af alders-relaterede hjertesvigt, et symptom der påvirker millioner af
mennesker.
Når proteinet, kaldet GDF-11, blev injiceret i gamle mus, som havde
udviklet fortykkede hjertevægge på en måde svarende til aldrende mennesker, blev hjerterne
reduceret i størrelse og tykkelse,
så de modsvarede sunde hjerter hos yngre mus.
»Den mest almindelige form for hjertesvigt hos ældre, er faktisk en form, der ikke er forårsaget af hjerteanfald, men
mere er relateret til hjertets aldring,«
forklarer den ene af forskerne, Richard T. Lee, der professor på hospitalet ved Harvard Medical
School. »I denne undersøgelse, var vi i stand til at vise, at et protein, som cirkulerer i blodet, er relateret til
aldringsprocessen, og hvis vi gav ældre mus dette protein, kunne vi vende hjertets aldring i en kort periode. Vi er meget begejstrede, for det åbner et helt nyt vindue
for den mest almindelige form for hjertesvigt.«
Men endnu vigtigere end konsekvensen for behandlingen af diastolisk hjertesvigt,
så kan forskningsresultaterne i sidste ende måske omskrive hele forståelsen af
aldringsprocessen.
»Når vi ældes, sker der mange forandringer, og de sker i forskellige dele af kroppen,« fortæller den anden forsker, Amy Wagers, professor på Harvard’s Department of Stem Cell and Regenerative Biology. »Disse ændringer er ofte forbundet med et fald
af funktionerne i kroppen. En af de ting, mit laboratorium arbejder med, er at forstå, hvorfor dette sker, og om det er en uundgåelig konsekvens af aldring, eller om det kan være reversibelt. I mange, mange år er det er blevet observeret, at når aldring opstår, så påvirkes mange af kroppens systemer på en slags halv-synkron måde. Dette tyder på, at der kan være nogle fælles signaler, der driver kroppens reaktion på at blive ældre. Vi antager, at
disse fælles signaler kan være et stof, der cirkulerer i blodsystemet, fordi blodårerne har adgang til organer i hele kroppen.«
Et nærliggende spørgsmål kan blive, om nogle af alle de mange gode
kost- og livsstils planer mod aldring, på en naturlig måde kan “booste”
forekomsten af det, eller de proteiner i blodbanen, der er medvirkende
til at holde foryngelses processerne i gang?
Måske der virkeligt findes et-eller-andet i vandet fra de hellige,
livsforlængende “Ungdommens Kilder”?
Kilder:
Cell, Volume 153, Issue 4, 828-839, 9 May 2013 (Elsevier)
Jyllands Posten
Harvard Gazette, Harvard University
Links:
Oldetopia
Ungdommens Kilde
af
Suresh I.S. Rattan (Jyllands Posten, PDF)
Jagten på ungdommens kilde har optaget mange mennesker gennem tiden. Også i dag tilbydes der mange
forskelligartede behandlinger mod alderdom. Men hvor langt er man egentlig nået i kampen mod alderen?
Læs mere:
Making old hearts younger
(Harvard
Gazette, eng.)
Researchers at Harvard Stem Cell Institute find protein that reverses some effects of aging in mice
Growth Differentiation Factor 11 Is a Circulating Factor that Reverses Age-Related Cardiac Hypertrophy
(Cell,
Elsevier, eng.)
Se også:
Spis mindre og forbliv ung
af Alister Bredee, helse-forfatter, terapeut og instruktør
Andre interessante links:
Forskere har fundet ungdommens kilde
(Videnskab.dk 23-12-2013)
Forskere håber, at de kan begynde at teste et anti-aldringsmiddel på mennesker allerede til næste år.
Depression gør kroppens celler ældre
(Videnskab.dk 13-11-2013)
Et nyt studie viser, at depression øger aldringsprocessen i vores celler.
Wow: Fem tips til evig ungdom
(MetroXpress 09-11-2013)
De fleste kvinder har fået skønhedstips fra deres mødre og bedstemødre. Her kan du læse hvilke skønhedstips kvinder fra forksellige steder i verden sværger til ifølge The Huffington Post.
Kan mennesket leve for evigt?
(Videnskab.dk 14-10-2013)
Siden 1840 er menneskets forventede levealder vokset med 6 timer om dagen, men er det muligt at leve evigt? Vi har spurgt tre forskellige forskere om, hvad de mener.
Derfor bliver flagermus oldgamle
(Videnskab.dk 03-10-2013)
I forhold til sin størrelse lever en lille europæisk flagermus ekstremt længe. Nu har forskere kortlagt dens genom for at finde ud af, hvordan den gør. Suresh Rattan, der forsker meget i aldring, mener at der er en hel klar sammenhæng mellem hormonproduktionen og levetiden. Hormoner er hårde ved kroppen, og kastrerede mænd levede faktisk en del længere, end mænd, der ikke var blevet kastrerede – i gennemsnit levede 14-19 år mere.
Livsstilsændring kan bremse aldring
(Videnskab.dk 20-09-2013)
Telomerer er små strukturer, der sidder på spidsen af kromosomer. De er tæt boblet til den biologiske alder i vores krop: Jo længere de er, desto bedre. For første gang rapporterer forskere, at omfattende livsstilsændringer kan gøre at telomerer bliver lidt længere.
Døden breder sig fra celle til celle
(Videnskab.dk
25-07-2013)
Et nyt studie viser, at organismers død - mennesker inkluderet - styres af et biologisk signal, der langsomt spreder sig i bølger fra celle til celle. Forskerne måske kan stoppe den biokemiske proces, der starter dødsbølgen. I hvert fald i nogle tilfælde.
Foto:
Der Jungbrunnen / Ungdommens Kilde (1546) af Lucas Cranach den Ældre (1472-1553)
Udsnit fra maleri på Staatliche Museen zu Berlin, Tyskland (Public
Domain).
12-01-2022 |
Ungdommens kilde blev første gang omtalt af den græske historiker Herodot (ca. 484-424 f.Kr.). Han fortæller, at den etiopiske konge viste en kilde »hvis vand, når man vaskede sig med det, gjorde huden mere skinnende og glansfuld, som om kilden flød med olie, og det duftede som af violer fra den. Vandet i denne kilde var så let, at ingenting kunne flyde på det, hverken træ eller ting, der var lettere end træ; alt hvad de prøvede gik til bunds. Hvis dette vand hos etioperne virkelig er, som det siges, kan det være det, der gør, at de lever så længe, når de bruger det til alt muligt.« De fleste etiopere blev nemlig 120 år, og de spiste kogt kød og drak mælk.
I middelalderen forekommer flere legender om magiske kilder, blandt andre i den “Ny Verden”, Columbus’ Hispanolia, hvor en mystisk ø Bimini, i nærheden af Florida, efter sigende skulle have en kilde med foryngende effekt. I Florida findes den dag i dag mange berømte kilder med mulig “livsforlængende kraft”. Også
adskillige kurbade tilskrives denne gunstige virkning, for eksempel Marienbad i Tjekkiet, Spa i Belgien, Vichy i Frankrig og vor egen Helenekilde i
Tibirke Bakker ved Tisvilde i Nordsjælland.
Helene, som gav navn til kilden, var en from svensk fyrstinde. Onde mennesker dræbte hende og kastede hendes lig i havet. Det drev i land ved Tisvilde. Nogle bønder fandt det og ville begrave det. Da de satte ligbåren ned, udsprang der på stedet et kildevæld.
Meget tyder dog på, at der allerede langt tidligere fandtes
en hellig kilde i Tibirke, viet til den nordiske gud Tyr. Tisvilde betyder “Tyrs væld”.
Ligesom ved mange andre kilder og helligdomme har tilstrømningen været størst
Sankt Hans' nat. Helt op i 1800-tallet valfartede folk til
Helenekilde for at drikke af dens helbredende vand.
Kilder: Wikipedia og Oldetopia.dk
|
|