Alternativinfo er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.

Nyheds sektion:
Cola-drikkens sundhed til debat

02-07-2012, skrevet af Per Meistrup


Den oprindelige patenterede Coca-Cola flaske fra 1915 siges at være designet af svenskeren Alexander Samuelson, men noget beretninger siger, at han blot var herren som afleverede papirerne hos patentdirektoratet og designeren i virkeligheden var Earl R. Dean. Måske glasflasken får en renæssance, hvis sundheds-skadelige stoffer i plast og aluminium emballage bliver forbudt?
Den oprindelige patenterede Coca-Cola flaske fra 1915 siges at være designet af svenskeren Alexander Samuelson, men nogle beretninger forklarer, at han blot var herren som afleverede papirerne hos patentdirektoratet og designeren i virkeligheden var Earl R. Dean. Måske glasflasken får en renæssance, hvis sundheds-skadelige stoffer i plast og aluminium emballage bliver forbudt?
   
Coca-Cola var oprindelig en helse eliksir mod blandt andet sygelig hovedpine, hysteri og impotens. Kuponen her er fra 1888 og menes at være den første billet til at prøve et gratis glas af den ny drik. Kampagnen fortsatte til 1913, hvor man havde i alt ombyttet 8½ million kuponer med gratis Coca-Cola.
Coca-Cola var oprindelig en helse eliksir mod blandt andet sygelig hovedpine, hysteri og impotens. Kuponen her er fra 1888 og menes at være den første billet til at prøve et gratis glas af den ny drik. Kampagnen fortsatte til 1913, hvor man i alt havde ombyttet 8½ million kuponer med et gratis glas Coca-Cola.
   

Der er mange myter om Coca-Cola. En er, at cola skulle være et universalmiddel mod dårlig mave. Men det er især myten om den superhemmelige opskrift, som efter sigende - af sikkerhedmæssige årsager - kun kendes af to nulevende personer. Ingredienslisten med blandingsforhold har siden forretningsmanden Asa Griggs Candler i 1889 fik fuld kontrol over Coca-Cola selskabet, været sikkert gemt af vejen i en bankboks i Atlanta, USA.

Netop indholdet i drikken har skabt megen debat om, der er risiko forbundet med at indtage den.

De californiske sundhedsmyndigheder mener, at farvestoffet med den kemiske betegnelse 4-methylimidazol (4-MI) - det vi normalt kender som »karamelfarve«, der farver cola-drikken mørk - kan være kræftfremkaldende og at indholdet af farvestoffet er for højt. De europæiske sundhedsmyndigheder er imidlertid af en anden opfattelse og mener ikke, at det indebærer nogen sundhedsrisiko. Coca-Cola har alligevel valgt, at man vil reducere niveauet af karamelfarve, ikke alene i USA, men overalt. Konkurrenten Pepsi vil alene reducere farvestoffet 4-MI i USA, men nægter at ændre det andre steder - dette kan opfattes som, at en Pepsi Cola er mere kræftfremkaldende i resten af verden. Begge producenter insister på, at alle deres drikkevarer er helt sikre og Coca-Cola hævder, at de foretager ændringen i USA, som et svar på en »videnskabeligt ubegrundet« fødevarelovgivning i Californien, skriver den engelske avis, Daily Mail.

Men når man først begynder at ændre på formlen efter påbud fra sundhedsmyndigheder, kan forbrugerne med rette rejse spørgsmålet om, hvor sikre ingredienserne i drikken er og om de udgør nogen sundhedsrisiko?


Cola er godt mod dårlig mave 
Myten om cola og dårlig mave har Videnskab.dk set nærmere på (se: Læs mere) og konklusionen er, at der ikke er noget videnskabeligt grundlag for det. Imidlertid kan cola bruges mod mild diarré, hvis man blot skal indtage noget væske. I mere alvorlige tilfælde kan cola faktisk forværre tilstanden. Men så er der også ‘placebo effekten‘ at tage hensyn til, så hvis man føler, at man får det bedre af en cola, skal man bare drikke den - hvilket måske kan være et råd på ferierejsen.

Sukkerfri diæt cola 
Bare fordi du er dydig og drikker sukkerfri, diæt cola, skal du endelig ikke tro, at du er på den sikre side, skriver Daily Mail, som gennemgår nogle af de andre sundhedsmyter om cola. For der er en stigende mængde forskning, som peger på, at sukkerfri drikkevarer med et lavt kalorieindhold også er skadelige for sundheden. For eksempel har undersøgelser vist, at mennesker, der drikker mindst en diæt sodavand om dagen, har større risiko for at udvikle fedme og type 2-diabetes. Nogle eksperter mener, at sukkerfri drikke forvirrer hjernen, så den er ude af stand til at skelne mellem kunstige sødestoffer - som aspartam og sakkarin - og almindeligt sukker. Man kan simpelthen blive lokket til overspisning, da hjernen ikke længere kan beregne kroppens kalorieindtag.

Farvestof forbundet med kræftrisiko 
Colaens farve stammer delvis fra 4-methylimidazol (4-MI), et kemikalie der dannes i produktionen af karamel-levnedsmiddelfarvestof. Både Coca-Cola, Pepsi og andre producenter insisterer på, at farvestoffet er sikkert ved de lave doser, der findes i deres drikkevarer. De californiske sundhedsmyndigheder er uenige og mener, at produkter med mere end 29mcg (mikrogram) skal bære en advarsel om sundhedsfare. Nogle cola-dåser skønnes at indeholde omkring 140mcg af farvestoffet. Undersøgelser har vist, at langvarig udsættelse for 4-MI forårsager lungekræft hos rotter. Nogle aktivister mener, at en daglig indtagelse på blot 30mcg 4-MI vil fremkalde kræft hos en ud af 100.000 mennesker i løbet af deres levetid. Derimod udtaler den amerikanske Food and Drug Administration, at man skal drikke flere end 1.000 dåser cola hver dag for at nå tilsvarende niveauer, der forårsagede kræft i forsøgene - og det er de britiske sundhedsmyndigheder, Food Standards Agency, enige i.

Koffein 
En cola på dåse (ca. 32-35cl) indeholder 40mg koffein, svarende til halvdelen af koffein-indholdet i et krus te og en tredjedel af indholdet i en kop filterkaffe. Koffein virker som en stimulans på centralnervesystemet og kan udløse en kortvarig - men nogen gange dramatisk - stigning i blodtrykket og øget hjertefrekvens. Der er kun få indikationer af, at det på lang sigt forårsager forhøjet blodtryk. Mange kaffe eller cola drikkere har en tendens til at udvikle tolerance over for stimulansen. Gravide bør undgå for store mængder koffein og personer med højt blodtryk bør også styre uden om koffeinholdige drikke som kaffe, te og cola. Da koffein kan reducere kroppens evne til at optage jern, kan folk med et større cola-forbrug få risiko for jernmangel.

Der er tilsyneladende enighed blandt læger og forskere om, at den indbydende iskolde mørkebrune drik er skadelig i større mængder, men det er mest mest på grund af sukkerindholdet - eller mangel på samme i diæt-udgaven.
Der er tilsyneladende enighed blandt læger og forskere om, at den indbydende iskolde mørkebrune drik er skadelig i større mængder, men det er mest mest på grund af sukkerindholdet - eller mangel på samme i diæt-udgaven.
   

Sukker 
De fleste læger er enige om, at den største fare ved cola-drikning ikke kommer fra de forskellige tilsætningsstoffer, smagsstoffer eller farvestoffer, men fra sukker. For meget sukker fører til fedme, øger risikoen for type 2 diabetes, forårsager hjertesygdomme og forøget risiko for slagtilfælde. En almindelig dåse-cola indeholder, hvad der svarer til otte teskefulde sukke. Overforbrug af sukker er forbundet med mange følgesymptomer, blandt andet depression og dårligere hukommelse. Det raffinerede sukker i cola optages hurtigt i kroppen og kan opleves som et såkaldt »Sugar Rush«, men det bliver også hurtigt brugt op med et efterfølgende energifald - og fornyet sukkertrang.

Fosforsyre (phosphorsyre H3PO4) 
Fosforsyre er en klar, lugtfri kemisk væske, der giver colaen dens syrlige smag og bidrager til at skære igennem den sygelige sødme af alt sukkeret. Fosforsyre er også en effektiv rustfjerner - og det er grundlaget for myten om, at mønter og andet gammelt metal kan få genskabt deres skinnende klare overflade, hvis de bliver lagt et stykke tid i et glas cola. En sådan skrap kur kan naturligvis også være skadelig for menneskekroppen. Forskere på det amerikanske National Institutes of Health i Maryland fandt frem til, at to eller flere cola om dagen fordobler risikoen for at udvikle nyresten - og det er fosforsyren, som er synderen. En anden amerikansk undersøgelse viste, at kvinder, der regelmæssigt drak tre eller flere cola om dagen, havde en fire procent lavere knoglemineraltæthed i deres hofter, end kvinder der slet ikke drak cola. Man er ikke helt sikker på, hvorfor fosforsyren fører til svagere knogler, men nogen forskere mener, at syren forhindrer calcium fra fødevarer i, at blive brugt til at forny knogler.

Citronsyre 
Appelsiner og citroner får deres »kick« fra citronsyre. Den giver også colaen et ekstra »bid« og gør drikken næsten lige så ætsende som batterisyre, når den kommer til tænderne. Langvarig udsættelse for cola og andre sodavand stripper tænderne for emalje og forårsager smerte, grimme smil og - i ekstreme tilfælde - ætser tænderne ned til små grimme stumper. En undersøgelse publiceret i det engelske tidsskrift General Dentistry viste, at cola er ti gange mere ætsende end frugtsaft, i løbet af de første tre minutter der drikkes. Forskerne tog skiver af frisk udtrukne tænder og nedsænkede dem i 20 forskellige læskedrikke. Tænder efterladt 48 timer i cola og lemonade (citronsyreholdigt saftevand) mistede mere end fem procent i vægt. En anden undersøgelse publiceret i British Dental Journal fandt frem til, at blot en dåse sodavand om dagen øger risikoen for tand erosion, mens fire daglige dåser øger erosions risikoen 2½ gange (252%).

Hormonforstyrrende kemikalier fra emballagen 
Bisfenol A (BPA) bruges i mange forskellige produkter som plast, maling, lak og lim. Stoffet nedbrydes ret let i vand men det ophobes ikke i særlig høj grad i organismen. Derimod er det mistænkt for at være hormonforstyrrende og for at have skadelig virkning på menneskers frugtbarhed. Stoffet findes blandt andet også i sutteflasker - som der var været stor debat om - plast gafler og som foring af aluminiums dåser til for eksempel sodavand, herunder Coca-Cola. Der er stor tvivl blandt forskerne, men da det efterligner det kvindelige kønshormon østrogen - og dermed forstyrrer den naturlige balance i kroppen - mener nogle forskere, at det kan være farligt, især for fostre. Andre forskere har knyttet BPA sammen med brystcancer, leverskader, fedme, diabetes og fertilitetsproblemer. Trods den videnskabelige usikkerhed, er det blevet forbudt i sutteflasker i hele Den Europæiske Union og Canada - for at undgå risiko for, at BPA kan lække fra plast og udvaskes i mælk eller juice - mens myndighederne mener, at det er sikkert nok til anvendelse i fødevare-emballager og ingen risiko udgør i forbindelse med sodavand.

CO
2 boblerne udvikler fedme 
Den nok nyeste myte om kulsyreholdige drikke - som fx. cola, sodavand og øl - er en ny opsigtsvækkende dansk teori om, at kuldioxid er årsag til fedme, skriver Videnskab.dk. Og teorien er ganske enkelt den, at luftarten CO2 gør os fede, da fedme ser ud til at følge koncentrationen af CO2. Hypotesen blev for nyligt (marts/2012) udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nutrition and Diabetes, blandt andet for at sætte tanker i gang hos fedmeforskere verden over. På Institut for Human Ernæring udførte man for eksempel et lille pilotstudie, hvor forskerne satte seks unge mænd ind i særlige klimakamre, hvor nogle af dem blev udsat for ekstra meget CO2. Efter syv timer i kamrene fik mændene lov at spise så meget mad de ville og de mænd, som havde ekstra meget CO2 i blodet, spiste seks procent mere, end de mænd som havde normale kuldioxid-mængder. Hvis forskernes hypotese holder, rejser det en lang række spørgsmål - og flere argumenter, som skal undersøges nøje - blandt andet om CO2-boblerne i sodavand og øl også har indflydelse på, hvorfor flere og flere mennesker spiser sig for fede?


Kilder:  
Daily Mail 
Videnskab.dk 
Wikipedia 

Links: 
Wikipedia om Caramel color (karamelfarve, eng.)

Wikipedia om Coca Cola 

Læs mere: 
As a cancer scare erupts over a chemical in the fizzy drink ... just how safe is a can of Coke? 
(Daily Mail 28-06-2012, eng.)

Er cola godt mod dårlig mave?
(Videnskab.dk 28-06-2012)

Kemikaliet bisphenol A i plastik påvirker gener i flere generationer
(Videnskab.dk 20-06-2012)

Opsigtsvækkende teori: CO2 gør dig tyk
(Videnskab.dk 09-03-2012)

Se også: 
Aspartam - den søde fare 
artikel af Helle Joan Hansen, NLP terapeut

Børn bliver da fede af saft og sodavand?

Juice eller sodavand - hvad er bedst?

Lidt sjov med og om cola: 
Hvad smager bedst: Pepsi eller Coca-Cola?
(Videnskab.dk 16-11-2012)

Opskriften på Coca-Cola til salg for 86 millioner
(Metro eXpress 14-05-2013)

Sæt en cola-vulkan i udbrud
(Videnskab.dk 05-07-2012)

The Diet Coke & Mentos Experiments
(YouTube video)

Andre interessante links: 
Er der noget sundt ved at drikke cola?
(Videnskab.dk 01-01-2014)

Dine gener afgør, hvor fed du bliver af sodavand
(Videnskab.dk 26-09-2012)

New York forbyder store sodavand
(DR-online 14-09-2012)

Feder light-sodavand mindre end sodavand med sukker?
(Videnskab.dk 30-08-2012)

Fotos: 
Coca-Cola flaske fra 1915, Wikimedia Commons (Public Domain) 
Coca-Cola kupon fra 1888, Wikimedia Commons (Public Domain) 
Coca-Cola opskænket i et glas, Wikimedia Commons CC3.0, 2012 
Foto i historie boks: 
Richard Warren Lipack, Wikimedia Commons CC3.0
Fotografiet fra 1888 af forretningen Asa G. Chandler & Co. i Atlata er det eneste bevarede, hvor både Coca-Cola Company grundlæggeren, Asa Griggs Candler ses på et fotografi sammen med skaberen af "Coca-Coca"-formlen, Dr. John Stith Pemberton.

15-01-2022

Coca-Cola blev oprindeligt  udviklet som en »hjerne-mikstur« i 1886 af en amerikansk apoteker, John Stith Pemberton, i Columbus, Georgia USA, som en kur mod sygelig hovedpine, morfinafhængighed, neuralgi, hysteri, melankoli og impotens. Den hed »Pemberton's French Wine Coca« og var inspireret af en patenteret europæisk medicinal succes fra 1863, den franske Vin Mariani, som var en Bordeaux-vin behandlet med kokablade. Et spiritusforbud forhindrede imidlertid salget af Perbertons mikstur, så vinen blev erstattet med kulsyreholdigt mineralvand, hvilket ansås for at være godt for helbredet. Drikken blev første gang solgt den 8. maj 1886, i en af datidens populære Soda Fountains, Jacob's Pharmacy i Atlanta.

Fotografiet fra 1888 af forretningen Asa G. Chandler & Co. i Atlata er det eneste bevarede, hvor både Coca-Cola Company grundlæggeren, Asa Griggs Candler ses på et fotografi sammen med skaberen af "Coca-Coca"-formlen, Dr. John Stith Pemberton.

I løbet af kort tid fandtes der hele tre forskellige versioner af drikken til salg i byen og det resulterede i partnerskab og oprettelsen af The Coca-Cola Company Incorporation i 1888. Siden 1894 blev drikken solgt på flasker. Stridigheder blandt partnerne om rettigheder førte til, at forretningsmanden Asa Griggs Candler i 1889 overtog alle aktierne i Coca-Cola for en total investering på 2.300 Dollars.
Annonce

 

Følg os pÃ¥ Facebook 

Home   |   Nyheder  |   Artikler   |   Guider   |   Leksikon
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Tilbage
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2021,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
PÃ¥ sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies, også kaldt "nødvendige cookies". Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice delingskanpper og Google annoncer. Endvidere fra den sociale delings tjenester AddThis samt Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokkerer for cookies, men visse service-applikationer vil muligvis ikke starte Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og mÃ¥ ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.