Alternativinfo
er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.
|
|
Nyheds
sektion:
Cola-drikkens sundhed til debat |
|
02-07-2012,
skrevet af Per Meistrup
|

Den oprindelige patenterede
Coca-Cola flaske fra 1915 siges at være designet af svenskeren
Alexander Samuelson, men nogle
beretninger forklarer, at han blot var herren som afleverede
papirerne hos patentdirektoratet og designeren i virkeligheden
var Earl R. Dean. Måske glasflasken får en renæssance, hvis
sundheds-skadelige stoffer i plast og aluminium emballage bliver
forbudt?

Coca-Cola var oprindelig en helse eliksir mod blandt andet
sygelig hovedpine, hysteri og impotens. Kuponen her er fra 1888
og menes at være den første billet til at prøve et gratis
glas af den ny drik. Kampagnen fortsatte til 1913, hvor man i alt
havde ombyttet 8½ million kuponer med et gratis glas Coca-Cola.
|
Der er mange myter
om Coca-Cola. En er, at cola skulle være et universalmiddel mod dårlig
mave. Men det er især myten om den superhemmelige opskrift, som efter
sigende - af sikkerhedmæssige årsager - kun kendes af to nulevende
personer. Ingredienslisten med blandingsforhold har siden
forretningsmanden Asa Griggs Candler i 1889 fik fuld kontrol over
Coca-Cola selskabet, været sikkert gemt af vejen i en bankboks i
Atlanta, USA.
Netop indholdet i drikken har skabt megen debat om, der er risiko
forbundet med at indtage den.
De californiske sundhedsmyndigheder mener, at farvestoffet med den
kemiske betegnelse 4-methylimidazol (4-MI) - det vi normalt kender som
»karamelfarve«, der farver cola-drikken mørk - kan være
kræftfremkaldende og at indholdet af farvestoffet er for højt. De
europæiske sundhedsmyndigheder er imidlertid af en anden opfattelse og
mener ikke, at det indebærer nogen sundhedsrisiko. Coca-Cola har
alligevel valgt, at man vil reducere niveauet af karamelfarve, ikke
alene i USA, men overalt. Konkurrenten Pepsi vil alene reducere
farvestoffet 4-MI i USA, men nægter at ændre det andre steder - dette
kan opfattes som, at en Pepsi Cola er mere kræftfremkaldende i resten
af verden. Begge producenter insister på, at alle deres drikkevarer er helt
sikre og Coca-Cola hævder, at de foretager ændringen i USA, som et svar på
en »videnskabeligt ubegrundet« fødevarelovgivning i Californien,
skriver den engelske avis, Daily Mail.
Men når man først begynder at ændre på formlen efter påbud fra
sundhedsmyndigheder, kan forbrugerne med rette rejse spørgsmålet om,
hvor sikre ingredienserne i drikken er og om de udgør nogen
sundhedsrisiko?
Cola er godt mod dårlig mave
Myten om cola og dårlig mave har Videnskab.dk set nærmere på (se:
Læs mere) og
konklusionen er, at der ikke er noget videnskabeligt grundlag for det.
Imidlertid kan cola bruges mod mild diarré, hvis man blot skal indtage
noget væske. I mere alvorlige tilfælde kan cola faktisk forværre
tilstanden. Men så er der også ‘placebo effekten‘ at tage hensyn
til, så hvis man føler, at man får det bedre af en cola, skal man bare drikke den
- hvilket måske kan være et råd på ferierejsen.
Sukkerfri diæt cola
Bare fordi du er dydig og drikker sukkerfri, diæt cola, skal du endelig
ikke tro, at du er på den sikre side, skriver Daily Mail, som gennemgår
nogle af de andre sundhedsmyter om cola. For der er en stigende mængde forskning,
som peger på, at sukkerfri drikkevarer med et lavt kalorieindhold også er
skadelige for sundheden. For eksempel har undersøgelser vist, at mennesker, der
drikker mindst en diæt sodavand om dagen, har større risiko for at
udvikle fedme og type 2-diabetes. Nogle eksperter mener, at sukkerfri
drikke forvirrer hjernen, så den er ude af stand til at skelne mellem
kunstige sødestoffer - som aspartam og sakkarin - og almindeligt sukker.
Man kan simpelthen blive lokket til overspisning, da hjernen ikke længere kan beregne kroppens kalorieindtag.
Farvestof forbundet med kræftrisiko
Colaens farve stammer delvis fra 4-methylimidazol (4-MI), et kemikalie
der dannes i produktionen af karamel-levnedsmiddelfarvestof. Både
Coca-Cola, Pepsi og andre producenter insisterer på, at farvestoffet er sikkert ved de lave doser, der findes i
deres drikkevarer. De californiske sundhedsmyndigheder er uenige og
mener, at produkter med mere end 29mcg (mikrogram) skal bære en advarsel om
sundhedsfare. Nogle cola-dåser skønnes at indeholde omkring 140mcg af
farvestoffet. Undersøgelser har vist, at langvarig udsættelse for 4-MI
forårsager lungekræft hos rotter. Nogle aktivister mener, at en daglig indtagelse
på blot 30mcg 4-MI vil fremkalde kræft hos en ud af 100.000 mennesker
i løbet af deres levetid. Derimod udtaler den amerikanske Food and Drug Administration, at
man skal drikke flere end 1.000 dåser cola hver dag for at nå
tilsvarende niveauer, der forårsagede kræft i forsøgene - og det er
de britiske sundhedsmyndigheder, Food Standards Agency, enige i.
Koffein
En cola på dåse (ca. 32-35cl) indeholder 40mg koffein, svarende til
halvdelen af koffein-indholdet i et krus te og en tredjedel af indholdet
i en kop filterkaffe. Koffein virker som en stimulans på
centralnervesystemet og kan udløse en kortvarig - men nogen gange
dramatisk - stigning i blodtrykket og øget hjertefrekvens. Der er kun få
indikationer af, at det på lang sigt forårsager forhøjet blodtryk.
Mange kaffe eller cola drikkere har en tendens til at udvikle tolerance over for
stimulansen. Gravide bør undgå for store mængder koffein og personer
med højt blodtryk bør også styre uden om koffeinholdige drikke som
kaffe, te og cola. Da koffein kan reducere kroppens evne til at optage
jern, kan folk med et større cola-forbrug få risiko for jernmangel.

Der er tilsyneladende enighed blandt læger og forskere om, at
den indbydende iskolde mørkebrune drik er skadelig i større
mængder, men det er mest mest på grund af sukkerindholdet -
eller mangel på samme i diæt-udgaven.
|
Sukker
De fleste læger er enige om, at den største fare ved cola-drikning
ikke kommer fra de forskellige tilsætningsstoffer, smagsstoffer eller farvestoffer, men fra sukker. For meget sukker fører til
fedme, øger risikoen for type 2 diabetes, forårsager hjertesygdomme og
forøget risiko for slagtilfælde. En almindelig dåse-cola indeholder,
hvad der svarer til otte teskefulde sukke. Overforbrug af sukker er
forbundet med mange følgesymptomer, blandt andet depression og
dårligere hukommelse. Det raffinerede sukker i cola optages hurtigt i
kroppen og kan opleves som et såkaldt »Sugar Rush«, men det bliver
også hurtigt brugt op med et efterfølgende energifald - og fornyet
sukkertrang.
Fosforsyre (phosphorsyre H3PO4)
Fosforsyre er en klar, lugtfri kemisk væske, der giver colaen dens syrlige smag og bidrager
til at skære igennem den sygelige sødme af alt sukkeret. Fosforsyre er også en effektiv rustfjerner -
og det er grundlaget for myten om, at mønter og andet gammelt metal kan
få genskabt deres skinnende klare overflade, hvis de bliver lagt et
stykke tid i et glas cola. En sådan skrap kur kan naturligvis også
være skadelig for menneskekroppen. Forskere på det amerikanske National Institutes of Health i Maryland
fandt frem til, at to eller flere cola om dagen fordobler risikoen for
at udvikle nyresten - og det er fosforsyren, som er synderen. En anden amerikansk undersøgelse viste, at kvinder, der regelmæssigt
drak tre eller flere cola om dagen, havde en fire procent lavere knoglemineraltæthed i deres hofter, end kvinder der slet ikke
drak cola. Man er ikke helt sikker på, hvorfor fosforsyren fører til
svagere knogler, men nogen forskere mener, at syren forhindrer calcium fra fødevarer
i, at blive brugt til at forny knogler.
Citronsyre
Appelsiner og citroner får deres »kick« fra citronsyre. Den giver
også colaen et ekstra »bid« og gør drikken næsten lige så ætsende som batterisyre, når
den kommer til tænderne. Langvarig udsættelse for cola og andre sodavand
stripper tænderne for emalje og forårsager smerte, grimme smil og - i ekstreme tilfælde -
ætser tænderne ned til små grimme stumper. En undersøgelse
publiceret i det engelske tidsskrift General Dentistry viste, at cola er ti gange
mere ætsende end frugtsaft, i løbet af de første tre minutter der
drikkes. Forskerne tog skiver af frisk udtrukne tænder og nedsænkede dem i 20
forskellige læskedrikke. Tænder efterladt 48 timer i cola og lemonade
(citronsyreholdigt saftevand) mistede mere end fem procent i vægt. En anden undersøgelse
publiceret i British Dental Journal fandt frem til, at blot en dåse sodavand om dagen øger risikoen for tand
erosion, mens fire daglige dåser øger erosions risikoen 2½ gange (252%).
Hormonforstyrrende
kemikalier fra emballagen
Bisfenol A (BPA) bruges i mange forskellige produkter som plast, maling, lak og lim. Stoffet nedbrydes ret let i
vand men det ophobes ikke i særlig høj grad i organismen. Derimod er det mistænkt for at være hormonforstyrrende og for at have skadelig virkning på menneskers
frugtbarhed. Stoffet
findes blandt andet også i sutteflasker - som der var været stor debat
om - plast gafler og som foring af aluminiums dåser til for eksempel
sodavand, herunder Coca-Cola. Der er stor tvivl blandt forskerne, men da
det efterligner det kvindelige kønshormon østrogen - og dermed forstyrrer den naturlige balance i
kroppen - mener nogle forskere, at det kan være farligt, især for fostre.
Andre forskere har knyttet BPA sammen med brystcancer, leverskader, fedme, diabetes og fertilitetsproblemer. Trods
den videnskabelige usikkerhed, er det blevet forbudt i sutteflasker i hele Den Europæiske Union og
Canada - for at undgå risiko for, at BPA kan lække fra plast og
udvaskes i mælk eller juice - mens myndighederne mener, at det er sikkert
nok til anvendelse i fødevare-emballager og ingen risiko udgør i
forbindelse med sodavand.
CO2
boblerne udvikler fedme
Den nok nyeste myte om kulsyreholdige drikke - som fx. cola, sodavand og
øl - er en ny opsigtsvækkende dansk teori om, at kuldioxid er årsag
til fedme, skriver Videnskab.dk. Og teorien er ganske enkelt den, at luftarten CO2
gør os fede, da fedme ser ud til at følge koncentrationen af CO2.
Hypotesen blev
for nyligt (marts/2012)
udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nutrition and Diabetes, blandt andet for at sætte tanker i gang hos fedmeforskere verden over.
På Institut for Human Ernæring udførte man for eksempel et lille pilotstudie,
hvor forskerne satte
seks unge mænd ind i særlige klimakamre, hvor nogle af dem blev udsat for ekstra meget
CO2. Efter syv timer i kamrene fik mændene lov at spise så meget
mad de ville og de mænd, som havde ekstra meget CO2 i blodet,
spiste seks procent mere, end de mænd som havde normale kuldioxid-mængder.
Hvis forskernes hypotese holder, rejser det en lang række spørgsmål -
og flere argumenter, som skal undersøges nøje - blandt andet om CO2-boblerne i sodavand og øl
også har indflydelse på, hvorfor flere og flere mennesker spiser sig
for fede?
Kilder:
Daily Mail
Videnskab.dk
Wikipedia
Links:
Wikipedia om
Caramel
color (karamelfarve, eng.)
Wikipedia om
Coca
Cola .gif)
Læs mere:
As a cancer scare erupts over a chemical in the fizzy drink ... just how safe is a can of
Coke? .gif)
(Daily Mail 28-06-2012, eng.)
Er cola godt mod dårlig mave? .gif)
(Videnskab.dk 28-06-2012)
Kemikaliet
bisphenol A i plastik påvirker gener i flere generationer .gif)
(Videnskab.dk
20-06-2012)
Opsigtsvækkende teori: CO2 gør dig tyk .gif)
(Videnskab.dk 09-03-2012)
Se også:
Aspartam - den søde fare
artikel af Helle Joan Hansen, NLP terapeut
Børn bliver da
fede af saft og sodavand?
Juice eller sodavand - hvad er bedst?
Lidt sjov med og om cola:
Hvad smager bedst: Pepsi eller Coca-Cola? .gif)
(Videnskab.dk 16-11-2012)
Opskriften på Coca-Cola til salg for 86 millioner .gif)
(Metro eXpress 14-05-2013)
Sæt en cola-vulkan i udbrud .gif)
(Videnskab.dk 05-07-2012)
The
Diet Coke & Mentos Experiments .gif)
(YouTube video)
Andre interessante links:
Er der noget sundt ved at drikke cola? .gif)
(Videnskab.dk 01-01-2014)
Dine gener afgør, hvor fed du bliver af sodavand .gif)
(Videnskab.dk 26-09-2012)
New York forbyder store sodavand .gif)
(DR-online 14-09-2012)
Feder light-sodavand mindre end sodavand med sukker? .gif)
(Videnskab.dk 30-08-2012)
Fotos:
Coca-Cola flaske fra 1915, Wikimedia
Commons (Public Domain)
Coca-Cola kupon fra 1888, Wikimedia
Commons (Public Domain)
Coca-Cola opskænket i et glas, Wikimedia
Commons CC3.0, 2012
Foto i historie boks:
Richard Warren Lipack, Wikimedia
Commons CC3.0
Fotografiet fra 1888 af forretningen Asa G. Chandler & Co. i Atlata er det eneste bevarede, hvor både Coca-Cola Company grundlæggeren, Asa Griggs Candler ses på et
fotografi sammen med skaberen af "Coca-Coca"-formlen, Dr. John Stith
Pemberton.
15-01-2022 |
Coca-Cola
blev oprindeligt udviklet som en »hjerne-mikstur« i 1886 af en amerikansk apoteker, John Stith Pemberton, i
Columbus, Georgia USA, som en kur mod sygelig hovedpine, morfinafhængighed, neuralgi, hysteri, melankoli og impotens. Den hed »Pemberton's French Wine Coca« og var inspireret af en patenteret europæisk medicinal
succes fra 1863, den franske Vin Mariani, som var en Bordeaux-vin behandlet med kokablade. Et spiritusforbud forhindrede imidlertid salget
af Perbertons mikstur, så vinen blev erstattet med kulsyreholdigt mineralvand, hvilket ansås for at være godt for helbredet. Drikken blev første gang solgt den 8. maj 1886, i en af datidens populære Soda Fountains, Jacob's Pharmacy i Atlanta.
I løbet af kort tid fandtes der hele tre forskellige versioner af drikken til salg i byen og det resulterede i partnerskab og oprettelsen af The Coca-Cola Company Incorporation i 1888. Siden 1894 blev drikken solgt på flasker. Stridigheder blandt partnerne om rettigheder førte til, at forretningsmanden Asa Griggs Candler i 1889
overtog alle aktierne i Coca-Cola for en total investering på 2.300 Dollars.
|
|