Alternativinfo
er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.
|
|
Nyheds
sektion:
Virker de officielle slankeråd
? |
|
03-02-2013
(redaktionen)
|
Sundhedsstyrelsens “små skridt”-metode kritiseres – den kan ikke indfri løfterne om vægttab.
|
Slankekure – nej tak.
Sundhedsstyrelsen anbefaler derimod “små skridt”, en metode der beskriver 10 veje,
som med små gradvise ændringer i vaner skaber større selvværd og sundere livsstil.
Selv små og få skridt kan have stor betydning for en lavere vægt og et sundere liv
− især når man lægger skridtene sammen og giver dem tid. Sundhedsstyrelsen har
endda uddannet omkring 400 vægtstop-rådgivere, der i kommunalt regi kan hjælpe borgerne med at følge metoden
“små skridt”, som er udviklet af Nationalt Udviklingscenter mod Overvægt, NUMO.
Men metoden kritiseres – den kan ikke indfri løfterne om vægttab.
Først var det overlæge Jens-Christian Holm fra Enheden for Overvægtige Børn og Unge på Holbæk Sygehus,
der indtil nu har behandlet godt 1.400 børn og unge. Jens-Christian
Holm fortalte til Dagens Medicin: »Alt det der med små skridt og ændringer hist og her er en helt forkert tilgang. Det er en middelalderlig måde at tænke på, og det hjælper ikke – det kan vi jo se. Svær overvægt er en endokrinologisk lidelse
[hormonelt betinget sygdom]
og ikke noget, man kan ændre ved bare at tage sig sammen. Det er det første, man skal forstå.«
Jens-Christian Holm er kontant: »Slut med leverpostej. Du bliver tyk af leverpostej. Jeg vil ikke have det, og mor kan hilse skolekøkkenet og sige det samme. Og så vil jeg have, at du holder op med at ryge, for det gør bare det hele værre.«
Det kan godt afskrække nogen, men langt de fleste ser pointen og hænger i.
Modsat de fleste andre behandlere fokuserer han nemlig først og fremmest på vægten og ikke de psykiske konsekvenser af
den. Når vægttabet starter, så er der andre ting, der også begynder at blomstre op.
Professor dr. med. Arne Astrup
|
Professor, dr. med. Arne Astrup, leder af Institut for Idræt og Ernæring
ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet
mener, at Sundhedsstyrelsens råd til overvægtige i “Små Skridt” er fejlbehæftet og vildledende, og bidrager til den myte, at svær overvægt blot skyldes dårlige spisevaner og ladhed.
Hvorfor virker små skridt ikke? Arne Astrup forklarer: »Idéen bygger på flere forudsætninger, som er urealistiske eller decideret forkerte.
For eksempel, hvis du i stedet for at spise en hel pose slik kun spiser en halv pose slik, svarer det til at du sparer ca. 300 kcal per dag. Dette tal ganger styrelsen op til
et år, og trækker 30 % af det fra fordi stofskiftet falder, og derved når man frem til at man taber omkring 12 kg, under forudsætning af at man ikke spiser noget andet i stedet for de 300 kcal der mangler. Men selvom slik består af sukker, fedt og lidt protein, så mætter det alligevel, og de aftener hvor du spiser ½ pose slik mindre end du plejer vil kroppen opdage det, og du vil være tilbøjelig til at spise noget andet, som også giver kalorier. Og gør du dét, så bliver vægttabet mindre eller nul. For at få det til at virke, skal man dagligt føre et strengt kalorieregnskab, så man er sikker på ikke at spise mere af noget andet, og så er hele ideen med små skridt jo gået fløjten.«
Eksempel på
vægtskema fra Sundhedsstyrelsens folder.
Stort
billede af skema
Forskere i det amerikanske ernæringsselskab har lavet en grundig analyse af
“små skridt” og påpeger, at metoden er helt fejlagtig – og de bakkes op af andre førende forskere.
Findes der et videnskabeligt studie der viser, at 90 gram mindre slik hver dag giver et årligt vægttab på 12 kg?
»Nej, det er aldrig gennemført,« siger Astrup og tilføjer: »Sundhedsstyrelsens anbefalinger er baseret på rent skrivebordsarbejde, udført på forkerte forudsætninger, og derfor er resultatet gruelig galt. Til gengæld advares der i førende
tidsskrifter mod at lave den beregningsfejl, som er grundlaget for de vidtløftige vægttab i
“små skridt”. Sundhedsstyrelsen bør trække dette materiale tilbage, og give de overvægtige borgere reel information.«
Der er stor tvivl om hvad der har udløst den såkaldte “fedmeepidemi” og derfor også
tvivl om hvad årsagen er, når en person bliver overvægtig. Det er
naturligvis rigtigt, at
når der over tid indtages mere energi end der forbruges, så medfører det
vægtforøgelse. Overskuddet er imidlertid så lille på dagbasis, at det
hverken kan iagttages eller måles. Svært overvægtige spiser mere og rører sig mindre, men det er følger af
fedmen.
Blandt forskere er der en voksende erkendelse af, at overvægtsproblemet ikke
kan løses alene ved, at opfordre det enkelte individ til at tage sig sammen og spise mindre
samt motionere mere. Var dét den effektive løsning, så burde forekomsten
af overvægt og fedme være reduceret de seneste mange år. Løsningen ligger
derimod i, at gribe ind i de meget komplekse ændringer i samfundet, som har medført den uheldige
udvikling – dog er der uenighed blandt forskere om, hvilke faktorer der
ligger til grund for fedmeepidemien. Angiveligt er det samfundsfaktorer
der skal ændres.
Kilder:
Dagens
Medicin
Institut for Ernæring, Fysisk Aktivitet og Idræt, Københavns Universitet
Sundhedesstyrelsen
Links:
NUMO, Nationalt Udviklingscenter
mod Overvægt
Læs mere:
10
veje til vægttab
(Sundhedsstyrelsen, Komiteen for
Sundhedsoplysning, PDF)
Overvægtige danskere lades i stikken,
Arne Astrup, Christian Bitz, Thorkild I.A. Sørensen
Se også:
Det er ikke lige fedt – gode gamle kostråd kan være helt forkerte
Overvægt dræber flere end vi tror
Verdens
bedste kur
Andre interessante links:
Smørkrig udstiller ideen om kostråd som forældet og
forsimplet
(Ingeniøren 22-11-2013)
Ifølge Fødevarestyrelsens officielle kostråd bør smørret fjernes fra danske køleskabe, da smør er den lige vej til
indsnævring af blodårer. Andre forskere mener, at smør er at foretrække frem for udbredte olier.
Nudging: Hvordan får man folk til at ændre adfærd?
(Videnskab.dk 28-09-2013)
Moderne adfærdsforskning er i gang med at besvare, hvorfor vi ofte fejler i at omsætte vores gode intentioner til handling.
Den tilbyder også en ny tilgang, der i bedste fald kan løse problemer som for eksempel madspild og fedme - og i værste fald
kun kan købe os tid til at finde på endelige løsninger.
Foto:
ScreenDumps fra “10 veje til vægttab”, © Sundhedsstyrelsen
Arne Astrup, pressefoto © Københavns Universitet
13-01-2022 |
Små skridt-metodens 10 veje til vægttab:
1.
Slå autopiloten fra
2.
Skab medvind
3.
Drik færre kalorier
4.
Bevæg dig mere
5.
Spis mere grønt
6.
Spis færre søde sager
7.
Vælg fuldkorn og kartofler
8.
Vælg mindre fedt
9.
Spis, når du er sulten
10.
Spis, når du spiser
5 Forudsætninger for, at et lille skridt fører til det beregnede vægttab:
1.
Du er overvægtig.
2.
Du har vejet det samme gennem længere tid.
3.
Du har haft den gamle vane i længere tid.
4.
Du bliver ved med den nye vane (det lille skridt) konsekvent i 12 måneder.
5.
Du laver ikke samtidig andre ændringer i dine spisevaner eller din fysiske aktivitet.
Kilde: Sundhedsstyrelsen |
|