Alternativinfo er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.

Nyheds sektion:
Rødvin er godt for meget, nu også knoglerne

27-10-2014, skrevet af Redaktionen

Listen med gode sundheds-nyheder om rødvin – eller rettere det bioaktive stof resveratrol, som findes i relativt høje mængder i vin, vindruer, samt visse bær og nødder – synes efterhånden uendelig, nu har gruppe danske forskere fra Århus netop bevist, at resveratrol også kan give stærkere knogler.

Resveratrol har længe været sat i forbindelse med gavnlige effekter mod blandt andet diabetes og hjertekarsygdomme, samt lang levetid og forebyggelse af kræft. Og nu er endnu en gevinst kommet med på listen over resveratrols positive effekter. Professor og overlæge Steen Bønløkke Pedersen, der står i spidsen for den nye undersøgelse fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, siger: »Vores undersøgelse viser, at resveratrol stimulerer de knogledannende celler i kroppen. Det giver os håb om, at resveratrol på sigt kan have potentiale i behandling af osteoporose.«

Tidligere undersøgelser af resveratrol har vist beskyttelse mod knogletab hos mus og rotter. Det ny danske studie er det første, der påviser den gavnlige effekt blandt mennesker, hvor forskerne i det ny studie undersøgte om resveratrol kan hjælpe mænd med metabolisk syndrom.


Professor, overlæge Steen Bønløkke Pedersen, der står i spidsen for den nye undersøgelse fra Arhus Universitet.
   

»Metabolisk syndrom, der er tæt forbundet med overvægt, er et stort sundhedsproblem verden over – både menneskeligt og samfundsøkonomisk. Metabolisk syndrom er en tilstand, der giver forstyrrelser i kroppens omsætning af næringsstoffer, specielt sukker og fedtomsætningen, hvilket øger risikoen for diabetes og åreforkalkning, men også knogleskørhed,« forklarer Steen Bønløkke Pedersen.

I alt 66 midaldrende mænd med metabolisk syndrom deltog i undersøgelsen, der blev gennemført som et lodtrækningsstudie, hvor nogle af deltagerne fik et placebopræparat. Deltagerne fik i en periode på 16 uger enten en dosis med 500 miligram resveratrol, 75 miligram, eller placebo, to gange dagligt. De mænd, der fik den højere dosis af resveratrol havde en 2,6 procent stigning i lændehvirvelsøjlens knoglemineraltæthed sammenlignet med de, der havde indtaget placebo. Den høje resveratrol-gruppe havde også 16 procent bedre markør for aktiviteten af de knogledannende celler i forhold til kontrolgruppen.

»For de mænd, der fik den høje dosis af resveratrol, kunne vi i løbet af blot fire måneder se betydelige forbedringer i knoglerne,« uddyber Steen Bønløkke Pedersen, og tilføjer: »Mængden af resveratrol vi benyttede overstiger langt, hvad man kan spise og drikke sig til gennem nødder og rødvin, men det et meget positivt resultat, der giver god grund til optimisme i forhold til behandling af osteoporose med et resveratrol-præparat i fremtiden.«

Forskergruppen understreger dog, at der er brug for yderligere forsøg før det kan afgøres, hvorledes resveratrol vil virke fremadrettet for patienter med risiko for osteoporose, samt om der er eventuelle bivirkninger ved længere tids brug af store doser af stoffet.

Studiet er blevet offentliggjort i det anerkendte internationale tidsskrift Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, skriver Aarhus Universitet i deres pressemeddelelse.

Det er nok værd at bemærke i relation til rødvin, at det er resveratrol, der er det gavnlige stof, da alkoholindtag ikke nødvendigvis er sundt for alle. Nyere studier påpeger, at først folk i senior-stadiet kan have gavn af regelmæssigt at indtage 1-2 genstande alkohol dagligt – og det er alkohol, ikke nødvendigvis rødvin – men heldigvis kan yngre personer så alternativt spise druer, bær og nødder. Det er især blåbær, brombær og tranebær, samt jordnødder, der tilskrives positiv effekt.


Kilder og læs mere:  
Rødvinsstof styrker knoglerne 
(Aarhus Universitet, 24-10-2014)

Resveratrol Increases Bone Mineral Density and Bone Alkaline Phosphatase in Obese Men: A Randomized Placebo-Controlled Trial (pdf)

Links: 
Resveratrol (Wikipedia)

Se også: 
Fransk Paradox på piller eller ej? 

Rødvin kan stoppe kræft 

Foto: 
Redwine & Grapes, © 2014, PMP Group Asia Co. Ltd.
Steen Bønløkke Pedersen, © Aarhus Universitet

05-01-2022

Resveratrol er en polyfenol (antioxidant) der f.eks. findes i vindruer. Stoffet findes i skallen, der benyttes ved fremstilling af rødvin. Normalt findes resveratrol i rødvin op til 7mg/l. I Australien er det lykkedes at fremstille en rødvin med op til 100mg/l. Vinen smager som normalt, og skulle have mange gode egenskaber, når man drikker det i begrænset mængde. Resveratrol skulle angiveligt hindre kræft, forbedre insulinfølsomheden og hjertekarsygdomme (Iskæmiske hjertesygdomme).

Ny forskning fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet viser imidlertid, at indtages resveratrol som kostsupplement kan det modvirke de positive ændringer, som fysisk aktivitet har på kredsløbet, blodtryk og kolesteroltallet hos ældre mænd.
Kilde: Wikipedia
Annonce

 

Følg os pÃ¥ Facebook 

Home   |   Nyheder  |   Artikler   |   Guider   |   Leksikon
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Tilbage
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2021,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
PÃ¥ sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies, også kaldt "nødvendige cookies". Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice delingskanpper og Google annoncer. Endvidere fra den sociale delings tjenester AddThis samt Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokkerer for cookies, men visse service-applikationer vil muligvis ikke starte Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og mÃ¥ ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.