I gennemsnit vil vi få ca. 2-5 forkølelser om året. I en større amerikansk undersøgelse gennemført på University of South Carolina, har man fundet ud af, at hvis man udøver motion dagligt i ca. en halv time har man 25% mindre chance for at blive forkølet eller få ondt i halsen end dem der ikke rør sig. I efterårs- månederne er tallene mærkværdigt nok helt oppe på 32%. En rask gåtur eller slåning af græsplænen er nok, men det har til gengæld også vist sig at ekstrem fysisk udfoldelse, så som at løbe en maraton har den stik modsatte effekt, da den nedsætter immunforsvaret og derved gør løberen udsat for forkølelser og andre sygdomme i den efterfølgende uge. Disse nye
konklusioner vedrørende moderat udøvelse af daglig motion, falder i
hak med en lignende undersøgelse fra
Stanford University.
Der fandt man desuden ud af, at selv små tiltag af motion kunne give
positive langsigtede resultater. Så hvis du har motioneret i årevis,
uden at have nået det maximale motions niveau, gør det ikke noget, du
har alligevel givet dit immunforsvar et uvurderligt spark i den rigtige
retning. 26-10-2002 (hjh) 09-01-2022 |
Annonce
|