Alternativinfo er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.

FORKØLELSE-INFLUENZA-HØFEBER GUIDE

Guiden er alene vejledende
og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling.

Influenza og virussygdomme er skyld i 50% af alle sygedage i Danmark, så hvis du ikke allerede sidder og rækker ud efter lommetørklæde eller servietter, så er sandsynligheder stor for at du kommer til det, for på trods af alle de medicinske fremskridt smittes vi alle mellem to og fire gange om året.

Forkølelse 
- skyldes en virus, ofte rhinovirus, som rammer folk i alle aldre, men er særlig hyppig hos børn. Virussen inficerer de øvre luftveje som næse og svælg og forekommer mest i efterårs- og vintermånederne. Almindeligvis bliver man forkølet to til tre gange om året.

Influenza 
- er en akut virussygdom i øvre og nedre luftveje med almensymptomer som høj feber, snue, halssmerter, hovedpine, hoste og muskelsmerter. Det er en meget smitsom sygdom, der oftest kommer som epidemier. I Danmark optræder influenza mest i månederne fra december til april, og det er særlig ældre og svage, der bliver alvorligt syge af influenzaen eller dens komplikationer.
       i Carsten Vagn-Hansens artikel om Influenza.
 
Høfeber (allergi) 
- er den mest almindelige overfølsomheds-sygdom, typisk med kløende og rindende øjne samt stoppet næse med vandigt sekret. Allergien skyldes typisk pollen (blomsterstøv) fra forskellige træer om foråret, græs om sommeren og bynke om efteråret. Nogle personer har symptomer hele året, helårs-rhinitis, og her forårsages allergien ofte af husstøvmider eller skimmelsvampe, men kan også skyldes en lang række andre årsager. Ofte ses allergi blandt børn og unge, som mange "vokser fra" med alderen, mens nogle fortsat plages af den eller direkte udvikler astma.
  
Symptom: Forkølelse: Influenza: Høfeber:
Feber Sjældent Normalt høj (39-41) Sjældent
Hovedpine Sjældent Almindeligt Sjældent
Smerter generelt Lette Normalt, ofte stærke Aldrig
Træt og svag Forekommer Normalt, kan vare 2-3 uger Forekommer
Føle sig ekstrem udbrændt Aldrig Normalt, i begyndelsen Sjældent
Tilstoppet næse Almindeligt Forekommer Almindeligt
Nys Normalt Forekommer Normalt
Ondt i halsen Almindeligt Forekommer Forekommer
Hosten, ubehag i halsen Let til moderat Almindeligt Forekommer
Sygdomsforløb: Forkølelse: Influenza: Høfeber:
Årsag: Virus, typisk rhinovirus. Virus, typisk 3 hovedgrupper, A B og C.  Virus muterer fra år til år.  Pollen, støv, mider, tobaksrøg mv.
Smitterisiko: Person til person ved nys, hoste, berøring el. berøring af genstande den smittede har rørt ved. Dråbesmitte fra host el. nys samt personlig kontakt. Ingen 
Årstid: Typisk efterår og vintermåneder. Typisk december til april. Pollen-allergi typisk forår, sommer og efterår.
Andre allergier kan forekomme hele året.
Inkubationstid:
(Tid fra smitte til symptomer)
1-3 dage. 18-72 timer. Ingen 
Dag 1:    Begyndende utilpashed. Kløende og rindende øjne samt stoppet næse med vandigt sekret. Nys.
Dag 2-3: Øm hals, begyndende nasale problemer med nys og snue. Feber, hovedpine, hosten, smerter, træthed. Evt. nys og snue. Kløende og rindende øjne samt stoppet næse med vandigt sekret. Nys.
Dag 4-5: Kulmination med løbende el. tilstoppet næse, samt nys. Feber, hovedpine, hosten, smerter, træthed. Evt. nys og snue.   
Følgende dage: Hosten. Feber aftager og symptomer forsvinder.
Trætheds fornemmelse.
  
Typisk varighed: 2 uger. Ukompliceret typisk 3-5 dage, normalt symptomfri efter 1 uge. Man kan dog være træt i 2-3 uger.   
Behandling: Symptomlindring med antihistamin (udtørre næsen).
Evt. hyldebær ekstrakt.
Symptomlindring med antihistamin og smertestillende håndkøbsmedicin.
Evt. hyldebær ekstrakt.
Feberreducerende medikamenter bør udgås.
Symptomlindring med antihistamin.
Forebyggelse: Styrk immunforsvaret.
Evt. hyldebær ekstrakt.
Styrk immunforsvaret.
Vaccination af udsatte befolkningsgrupper.
Evt. hyldebær ekstrakt.
Undgå kontakt med allergifrembringende stoffer.
Evt. styrk immunforsvaret.

Skemaet er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling.

Smitte: 

Den almindelige forkølelse skyldes rhinovirus og smitter fra en person til en anden ved nys, hoste, kropskontakt og berøring af samme genstande som den syge person har haft fat i. Et kraftigt nys kan faktisk sprede de små viruspartikler næsten to meter, viser en ny undersøgelse fra 2012 publiceret i Oxford Journals. Så snart virussen angriber kroppen medfører den en betændelsestilstand som øger væsken i de nasale områder, hvilken udarter sig til løbende eller tilstoppet næse samt kan medføre nys eller hosten. Symptomerne kommer normalt i løbet af 1 til 3 dage efter virusangrebet. Ofte bliver halsen øm på 2. eller 3. dagen, hvorefter de nasale symptomer begynder og kulminerer på 4. eller 5. dagen. Derefter kommer hosten. Alle symptomer bør forsvinde i løbet af to uger, hvis der ikke behandles med medikamenter. Opstår der feber, vejrtrækningsbesvær eller forværring af symptomerne, bør man søge læge.

Influenzavirus ændrer sig fra år til år, den muterer, så man ikke opnår varig immunitet. Et nyt amerikansk studie fra 2013 viste, at det er gennem overflader, influenzasmitten spreder sig – håndtag, gelændere og låger, som man er i berøring med i løbet af en dag. Statens Serum Institut nikker genkendende til resultaterne og understreger, at det i modsætning til, hvad folk ellers går og tror, ikke er host og nys, der overfører influenzasmitten. Derfor er det vigtigt at vaske hænder. Inkubationstiden, tiden fra smitte til symptomer, er fra 18 til 72 timer. Når virus er kommet ind i luftvejene gennem næse og hals, invaderer den kropsceller og tvinger dem til at producere nye vira. Når cellen i løbet af 4-6 timer er fyldt med vira, brister den og sender de nye vira ud i blodet, hvorfra de går ind i nye celler. Hver gang en ny generation af vira kommer ud i blodet, stiger temperaturen, da feber er en af kroppens måder at bekæmpe virus på. Efterhånden vil kroppens immunsystem bekæmpe de nye vira mere effektivt, blandt andet ved hjælp af dannelse af antistoffer. Feberen aftager, og symptomerne forsvinder. En ukompliceret influenza varer i reglen mellem 3 og 5 dage, og de fleste er raske efter en uge. En del, især ældre, vil dog være trætte og svækkede i flere uger efter en influenza.

At kulde (afkøling) skulle være årsag til forkølelses sygdomme er en gammel skrøne - der er nemlig ingen dokumentation for at dette er tilfældet. Allerede under 2. Verdenskrig blev man klar over dette, da forliste søfolk trods lang tids ophold i vinterkoldt koldt vand ikke blev forkølede. Vinterbadere er da heller ikke mere ramt af sygdommen end andre. Årsagen til at vi bliver lettere forkølet om vinteren er, at vi er mere indendørs og sammen med andre mennesker, og derved mere udsat for smitte.
En nyere videnskabelig teori er, at ved kulde reduceres immunforsvaret og en virus derfor får lettere ved at trænge ind i kroppen, hvis man altså er i nærheden af andre smittede personer. (Læs mere i artiklen fra Videnskab.dk: Bliver man forkølet af at være kold?)

  
Behandling: 

Symptom lindring er eneste umiddelbare behandling for at en syg person kan føle sig nogenlunde normal. Antihistaminer (høfeber midler) og psedoephedrine kan udtørre en løbende næse de første par dage, men man skal være opmærksom på mulige bivirkninger. Hovedpine og muskelsmerter kan ofte lindres med smertestillende håndkøbs medicin som acetyl salicylsyre (Asperin) og ibuprofen, som begge kan medføre noget maveirritation, eller paracetamol. Hostesaft menes at have en begrænset virkning, en gennemgang af British Medical Journal i 2002 viste at placebo var lige så god i 9 uf af 15 studier. Regelmæssig indtagelse af C-vitamin tilskud kan lempe lidt på symptomerne, hvorimod indtagelse af en høj dosis under et sygdomstilfælde ikke menes at have nogen særlig effekt. Nyere studier i Israel har vist at hyldebær ekstrakt, Sambucus nigri L - der altid har haft en plads i folkemedicinen mod forkølelse og influenza - kan forkorte sygdomsforløbet og virke forebyggende. 

Får man influenza-lignende symptomer efter en udlandsrejse er det altid tilrådeligt at søge læge, da den kan være en smitsom tropesygdom eller malaria, hvis turen har været til udsatte områder.

Ved influenza symptomer med feber anbefaler læge Carsten Vagn-Hansen, at man tager det med ro og hviler meget. Desuden skal man drikke rigeligt, da feberen ofte medfører sved og væsketab. Man bør undgå febernedsættende medikamenter, da feber er en af vores bedste forsvarsmidler mod virus og bakterier, men stiger temperaturen til over 40 grader, må man forsøge at køle den syge. Carsten Vagn-Hansen omtaler også hyldebær ekstrakt, som har vist sig at have en god virkning. Læs mere under "Behandling" hans artikel om Influenza. "Der findes forskellige lægemidler, der kan modvirke virus,"  fortæller Carsten Vagn-Hansen, "men generelt er de ikke særlig effektive og har en række mulige bivirkninger. Trækker influenza-sygdommen ud, bør man altid søge læge."

Professor Whitney Unterwagner fra Mercer University School of Pharmacy, Atlanta USA, er enig i at "tid er det eneste, der kan kurere en forkølelse." Også hun fortæller, at der findes en lang række medikamenter på markedet mod virus, som kan have bivirkninger eller direkte forstærke symptomerne. De fleste medikamenter bør derfor kun anvendes efter aftale med læge eller en farmaceuts anbefaling.

Ifølge nyere videnskabelige studier kan mælkesyrebakterier af arten Lactobacillus acidophilus, der findes i nogle surmælksprodukter, for eksempel A38 og Cultura, både styrke immunforsvaret og hæmme virus i at udvikle sig. Der skal dog flere mælkesyrebakterier til, end der forekommer i en normalportion A38, til at bekæmpe en forkølelse eller influenza og de skal være af arten Lactobacillus acidophilus. Det er derfor vigtigt at tjekke emballagens informationer, da andre mælkesyrerbakterier som bifidobakterier tilsyneladende har en modsat virkning og nedsætter kroppens immunforsvar.

  
Forebyggelse: 

Hyldebær ekstrakt, Sambucus nigri L, kan virke forebyggende, da hyldebær indeholder et stof der gør det umuligt for virus at trænge igennem cellernes vægge og når virus ikke kan komme ind i cellen, kan det ikke formere sig. Ellers er den bedste forebyggelse en sund levevis og et deraf følgende stærkt immunforsvar. Mælkesyrebakterier af arten Lactobacillus acidophilus, der findes i nogle surmælksprodukter, for eksempel A38 og Cultura, både styrker immunforsvaret og hæmmer virus i at udvikle sig.

Ifølge nogle eksperter kan tilskud af vitaminer, mineraler og visse andre kosttilskud være med til at styrke immunforsvaret. Regelmæssig forebyggende indtagelse af C-vitamin tilskud kan lempe lidt på symptomerne, men der er ingen videnskabelige studier som entydigt viser, at C-vitamin kan forebygge eller helbrede en forkølelse. D-vitamin kan muligvis have nogen effekt, ud fra teorien om, at vi mangler solens stråler om vinteren. Undgå overdosering og tjek altid, at præparatet er indenfor udløbsdato, da effekten bliver svagere med tiden. Ifølge nogle eksperter er der ofte ikke forskel i effekten af "naturlige" vitaminpræparater og de syntetisk fremstillede. Eventuelt tilsatte urter, enzymer eller aminosyrer forbedrer ikke nødvendigvis effekten af kosttilskuddet. Andre anbefaler derimod direkte de "naturlige" produkter frem for syntetisk fremstillede vitaminer.

De almene gode råd er til forebyggelse mod smitte er: 
     Vask hænder
     Spis sundt
     Sov godt
     Motioner jævnligt og moderat
     Undgå stress
     Undgå at blive for afkølet

Et paradoks om forkølelse har altid været kulde - på engelsk hedder forkølelse jo "cold". Kulde i sig selv kan ikke forårsage en forkølelse, da sygdommen skyldes en virusinfektion. Men kulde og det at man fryser, ser ud at sætte immunsystemet delvist i dvale og dermed give en virus bedre vilkår for at trænge ind i kroppen. Det drejer sig især om de områder, hvor en virus trænger ind, det vil sige ansigt og luftveje. Om kolde fødder har nogen betydning, er der ganske forskellige meninger om. Det gamle råd om at tage varmt tøj på og undgå at fryse, er tilsyneladende stadig fornuftigt at erindre. (Læs mere i artiklen fra Videnskab.dk: Bliver man forkølet af at være kold?)

Der findes også alternative metoder til at bringe kroppen i balance og forbedre immunforsvaret.

Udsatte grupper
bør ifølge Sundhedsstyrelsen vaccineres mod influenza.

Lider man af høfeber gælder det om at undgå mulige allergi-fremkaldende stoffer. Det anbefales at få foretaget en allergi-test for, at finde frem til hvilke stoffer man særligt bør undgå. Er man fx. overfølsom for pollen, bør vinduer og døre til rum man opholder sig meget i holdes lukket i pollensæsonen, fx. til soveværelset. Er årsagen husstøvmider kan allergentæt sengetøj og regelmæssig vask, fx. hvert kvartal, af dyne og pude hjælpe. Ofte må man acceptere sin overfølsomhed og begrænse symptomerne ved at undgå de allergifremkaldende stoffer, så man eliminerer risiko mest muligt for mere alvorlige overfølsomheds sygdomme som Astma. Skyldes allergien et nedsat immunforsvar, bør man ændre sin levevis eller kost og få undersøgt om grunden til immundefekten er anden medicin eller sygdom.

Publiceret alternativ.info: 17-08-2007,
  senest opdateret 19-03-2013

Kilder: 
Bangkok Post, Bangkok / The Guardian, London (07-12-2005)
DR-Online (02-10-2007)
Healthy Living, Samui Express, Thailand (jan/feb 2007)  
Illustreret Videnskab 
Læge og Sundhedskonsulent Carsten Vagn-Hansen 
Mercer University School of Pharmavy, Atlanta, USA 
National Institutes of Health, USA 
Netdoktor.dk 

Videnskab.dk


Foto: PMP Group Asia Co. Ltd.
  

Relaterede artikler: 
Allergisk og ikke-allergisk næsekatar samt behandling af bihulebetændelse
    af Marianne Palm og Lilian Dørge, biopater og phytoterapeuter 

Hvad er en Helårsallergiker ?
    af Merethe Wagner, ex-allergiker 

Høfeber
    af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent 

Influenza
    af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent 

Andre  artikler: 
8 uger med Lene Hansson, UGE 5: Immunforsvar og stress 

Akut og kronisk bihulebetændelse
    af Lilian Dørge, biopat, zoneterapeut og phytoterapeut 

Antibiotika – alternativer til
    af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

Bio-resonans terapi – En revolution inden for Alternativ behandling...
    af Helle Joan Hansen, NLP-terapeut

Mad, medicin og kosttilskud
    af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

Mellemørebetændelse - otitis media
    af Lilian Dørge, biopat, zoneterapeut og phytoterapeut 

Propolis kan lindre forkølelsessår i løbet af få timer
    afAlister Bredee, helse-forfatter og terapeut 

Se også: 
Vitamin Guide 

Mineral & Sporstof Guide 

Se også nyheds-sektion: 
Gammel kinesisk lægeurt redder malariaofre 

Meditation styrker immunforsvaret 

Søvn godt mod forkølelse 

Klumme: 
Løg er en mirakelkur mod influenza 

Eksterne links: 
Google søge-resultater for "rhinovirus forkølelse" 

Google søge-resultater for "influenza" (dansk) 

Google søge-resultater for "høfeber" 

Google søge-resultater for "hyldebær ekstrakt" 

A38 kan bekæmpe influenza (Videnskab.dk 08-06-2010)

Astma-Allergi Forbundet 

Videncenter for Allergi 

www.allergileksikon.dk 
 
Læs mere:
 
Ekstra Bladet 19-03-2013:
Så hurtigt spreder influenza sig

Videnskab.dk 05-02-2012:
Bliver man forkølet af at være kold?

Interessante links: 
Videnskab.dk 26-02-2015:
Skal jeg pudse næse eller snøfte snot?

Videnskab.dk 25-10-2013:
Ti myter om influenza og forkølelse

Videnskab.dk 12-02-2012:
Allergier, du helst vil undgå

Videnskab.dk 12-02-2012:
Hvor kommer alt snottet fra? 

Videnskab.dk 14-11-2011:
Verdenskendt influenzaekspert: Næste pandemi kan slå millioner ihjel 

Home > Naturmedicin > Guider > Forkølelse-influenza-høfeber Guide
19-12-2021

Annonce

 

Følg os pÃ¥ Facebook 

Home   |   Nyheder  |   Artikler   |   Guider   |   Leksikon
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Tilbage
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2021,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
PÃ¥ sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies, også kaldt "nødvendige cookies". Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice delingskanpper og Google annoncer. Endvidere fra den sociale delings tjenester AddThis samt Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokkerer for cookies, men visse service-applikationer vil muligvis ikke starte Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og mÃ¥ ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.