Influenza (alternativinfo)  
alternativinfo
Søg  |  Menu  ≡ 
 

    Følg os på Facebook 

Annonce


Alternativinfo er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.

Influenza

Af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

Influenza er en akut virussygdom i øvre og nedre luftveje med almensymptomer som høj feber, snue, halssmerter, hovedpine, hoste og muskelsmerter. Det er en meget smitsom sygdom, der oftest kommer som epidemier. I Danmark mest optræder influenza mest i månederne fra december til april, og det er særlig ældre og svage, der bliver alvorligt syge af influenzaen eller dens komplikationer.

  
Virus ændrer sig

Influenzavirus ændrer sig fra år til år, den muterer, så man ikke opnår varig immunitet. Der findes tre typer influenzavirus, A, B og C. De hyppigste, mest udbredte og svære epidemier er med A-typen. Antigenerne i influenza A virus har en bemærkelsesværdig evne til at ændre sig fra år til år, så man kan ikke lade sig vaccinere en gang for alle. Verdenssundhedsorganisationen WHO indsamler information fra hele verden om i gang værende epidemier og de virustyper, der er skyld i epidemierne. På den måde er der god tid til at få fremstillet vaccine mod nye undertyper.

Influenzaepidemier begynder ofte ret pludseligt, og antallet af ramte øges de følgende uger. Efter 2-3 måneder er epidemien i reglen forbi. Under en epidemi vil mange være blevet smittet med influenzavirus uden at være syge. Typisk vil cirka en tredjedel af befolkningen blive syge, men over 90 procent har antistoffer i blodet mod den aktuelle influenzavirus, når epidemien er overstået. Det er især børn, ældre samt mennesker med et svagt immunforsvar, der får symptomgivende influenza.

Nogle epidemier er værre end andre, men virkelig alvorlige epidemier er heldigvis sjældne. I 1918 var den spanske syge, der var en influenza med et særlig ondartet virus, årsag til 22 millioner dødsfald verden over. Det ser ud til, at influenzavirus, der begynder hos dyr, fx grise og høns, bliver særlig farligt, så man er derfor meget opmærksom på epidemier blandt husdyr.

  
Hvad sker der ?

Smitten med influenzavirus foregår oftest ved dråbesmitte fra hostende og nysende mennesker med influenza. Hånd til hånd og anden personlig kontakt kan også smitte. Det er derfor vigtigt med renlighed, og influenzaramte bør undgå kontakt til især ældre og svækkede personer og lade være med at gå på arbejde. Inkubationstiden – tiden fra smitte til symptomer – er fra 18 til 72 timer.

Når virus er kommet ind i luftvejene gennem næse og hals, invaderer det kropsceller og tvinger dem til at producere nye vira, som virus hedder i flertal. Når cellen i løbet af 4-6 timer er fyldt med vira, brister den og sender de nye vira ud i blodet, hvorfra de går ind i nye celler. Viruspartiklerne er beklædt med små proteinmolekyler med bl.a. H-antigener – hæmagglutinin, som binder sig til modtagesteder på cellerne, kaldet receptorer. Det er, når det er sket, at cellen begynder at producere nøjagtige kopier af viruset.

Hver gang en ny generation af vira kommer ud i blodet, stiger temperaturen, da feber er en af kroppens måder at bekæmpe virus på. De øvrige symptomer med nysen, hosten, hovedpine og muskelsmerter forværres også. Men efterhånden vil kroppens immunsystem bekæmpe de nye vira mere effektivt, blandt andet ved hjælp af dannelse af antistoffer imod dem. Feberen aftager, og symptomerne forsvinder. En ukompliceret influenza varer i reglen mellem 3 og 5 dage, og de fleste er raske efter en uge. En del, især ældre, vil dog være trætte og svækkede i flere uger efter en influenza, blandt andet fordi kroppen tærer på sine depoter af vitaminer og andre antioxidanter under sygdom. Når man er blevet smittet med influenzavirus, vil influenzaen ofte blive mere voldsom, hvis man anstrenger sig, fx ved sport eller legemligt arbejde. det er derfor klogt at tage den med ro og lade være med at gå på arbejde.

En almindelig komplikation til influenza er lungebetændelse, der kan være betinget af selve virus eller forårsaget af bakterier, der angriber de af influenzaen svækkede mennesker. Risikoen er større, hvis den influenzaramte i forvejen har haft lungesygdom.

Det kan være svært at skelne influenza fra en anden mikroorganisme, Mycoplasma pneumoniae, der også har tendens til at give lungebetændelse, men i modsætning til influenza kan behandles med antibiotika. Lungebetændelsen kan typisk også være forårsaget af pneumokokbakterier.

  
Behandling

Det er vigtigt at tage den med ro og hvile meget. Desuden skal man drikke rigeligt, da feberen ofte medfører sved og væsketab. Det kan være nødvendigt med 3-4 liter væske om dagen, gerne som kamillete, lindete og saftevand lavet på naturlig saft, der indeholder mange gode ting, som kroppen har brug for. Mad bør være let fordøjelig, fx i form af ikke for fed suppe, fisk, kartoffelmos, frugtgrød.
Der bør være frisk luft i soveværelset, og det er en god idé at komme ud af sengen med nogle timers mellemrum, hvor sengen så samtidig kan blive redt og svedigt betræk udskiftet. Et bad en eller to gange dagligt er også en god ting.

Det bedste middel mod influenzaviruset er ekstrakt af hyldebær – Sambucus nigri L. – der altid har haft en plads i folkemedicinen mod bl.a. forkølelse og influenza. Ny forskning i Israel har vist, at ekstrakt af hyldebær (Sambucol R) kan virke forebyggende mod influenza, forkorte sygdomsforløbet og gøre det lettere. Hyldebær indeholder et stof, der gør det umuligt for influenzaviruset at trænge igennem cellernes vægge ved at forhindre hæmagglutinin i at virke. Og når virus ikke kan komme ind i cellen, kan det ikke formere sig. Begynder man tidligt i sygdommen med Sambucol, vil den typisk kun vare få dage, og symptomerne være som ved en forkølelse. Man kan som pårørende eller besøgende evt. helt undgå at blive smittet, hvis man tager Sambucol, inden man går på besøg eller plejer en influenzaramt. Hyldebærekstraktet virker også ved forkølelse og andre virussygdomme

Det er ikke nogen god idé at slå feberen ned med medicin, da feber er en af vores bedste forsvarsmidler mod virus og bakterier, men stiger temperaturen til over 40 grader, må man forsøge at køle den syge. Først og fremmest ved at tage dynen af, nøjes med et lagen over i stedet og sørge for frisk luft i værelset.

Der findes forskellige lægemidler, der kan modvirke virus, men generelt er de ikke særlig effektive og har en række mulige bivirkninger.

  
Smerter og komplikationer

Mod hovedpine og muskelsmerter kan man i ukomplicerede tilfælde af influenza overveje at bruge almindelige smertestillende midler. Acetylsalicylsyre frarådes dog til børn med feber på grund af risikoen for udvikling af Reye’s syndrom, der viser sig ved opkastninger og tiltagende symptomer på skader af centralnervesystemet, skader på leveren og for lavt blodsukker. Der er 50% dødelighed ved dette syndrom. Paracetamol bør derfor foretrækkes, eventuelt kombineret med kodein, hvis der er kraftig hoste. Almindelig irritationshoste kan lindres med kamillete, lindete eller andre naturpræparater, fx Bronchosan.

Trækker sygdommen ud, har man det meget dårligt, kommer der kraftig hoste og besvær med at få vejret, skal lægen tilkaldes for at udelukke, at der er tilstødt en lungebetændelse, der er en ret almindelig komplikation til influenza. Lungebetændelsen kan være betinget af selve virus eller forårsaget af bakterier, der angriber de af influenzaen svækkede mennesker. Risikoen er større, hvis den influenzaramte i forvejen har haft lungesygdom.

Det kan være svært at skelne influenza fra en anden mikroorganisme, Mycoplasma pneumoniae, der også har tendens til at give lungebetændelse, men i modsætning til influenza kan behandles med antibiotika. Lungebetændelsen kan typisk også være forårsaget af pneumokokbakterier. 

  
Forebyggelse

Den mest udbredte form for forebyggelse mod influenza er vaccination, der anbefales til alle ældre samt mennesker med kroniske sygdomme (se kasse). Stoffet amantadin kan evt. anvendes, hvis man ikke har nået at blive vaccineret, men da det kan have bivirkninger, må det anbefales at bruge Sambucol i stedet. 
Raske mennesker kan forebygge ved sund levevis. 


Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination af personer i følgende risikogrupper:

  • Personer, der går til behandling eller kontrol for kroniske lungesygdomme, hjerte- og kredsløbssygdomme eller sukkersyge – diabetes.

  • Personer med medfødte eller erhvervede immundefekter. HIV-smittede må snakke med den infektionsmedicinske afdeling, der følger dem.

  • Personer med andre sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza vil kunne udgøre en alvorlig sundhedsmæssig risiko.

  • Personer, der bor på plejehjem eller lignende, idet lægen ud fra kendskab til de lokale forhold må vurdere, om der er behov for at vaccinere alle beboerne på institutionen eller kun særligt udsatte beboere.

  • Personer på 65 år eller derover. 
    Børn over seks måneder, der tilhører risikogruppen, anbefales også vaccination, fx børn med astma eller cystisk fibrose. 

Det er i oktober-november, at der skal vaccineres, da influenza-epidemier her i landet mest forekommer i perioden fra december til april. Beskyttelsen indtræder cirka en uge efter vaccinationen, så man kan ved truende epidemier evt. nå at blive vaccineret senere på vinteren. Vaccination forebygger normalt 70-90 procent af sygdomstilfældene. Hos ældre er beskyttelsen dog noget lavere, 60%, mens beskyttelsen mod de alvorlige komplikationer hos ældre er 70%. 

Vaccinen indeholder dræbt virus og giver derfor ikke influenza, man der kan komme rødme og ømhed på vaccinationsstedet. Er man overfølsom for æg eller andre af indholdsstofferne, fx antibiotikarester, formalin eller det kviksølvholdige thiomersal, bør man ikke blive vaccineret. Formaldehyd og thiomersal giver dog oftest kun en lokal reaktion, så det er muligt at vaccinere alligevel. Man giver så vaccinen ind i en muskel.

Det er muligt at få influenzavaccine uden kviksølv. Gravide bør normalt kun vaccineres, hvis de tilhører en risikogruppe. Det anbefales samtidig til børn over to år og voksne at blive vaccineret mod pneumokokker, hvis denne vaccine ikke er givet tidligere.

17-01-2002
Publiceret alternativinfo 02-12-2002


Se også: 
Forkølelse-Influenza-Høfeber Guide 

Interssante links: 
A38 kan bekæmpe influenza (Videnskab.dk 08-06-2010)

Home > Artikler > Influenza
29-11-2021



Carsten
Vagn-Hansen

– kendt som "radiodoktoren" – er læge og sundhedskonsulent og modtog Obbekjærs 25-års Jubilæumspris 1999, for i særlig grad at have medvirket til at udbrede kendskabet til naturmedicin.

Carsten Vagn-Hansen har skrevet bogen "Spørg om sundhed".
DISCLAIMER!

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at jeg ikke er ansat eller på anden måde økonomisk involveret i nogen form for helsekost-, medicinske eller naturmedicinske virksomheder.

Carsten Vagn-Hansen 
Artikler af
Carsten Vagn-Hansen:
Alzheimers demens
Angstanfald
Antibiotika – alternativer til
Candidasvampe
DAMP - ADHD - ADD
Demens – når åndsevnerne svigter
Eksem
Er mælken sund, og er det sundt at drikke mælk?
For højt blodtryk - hypertension
For lavt blodtryk
Genoptræning af hjernen
Gigtlidelser
Hvem var Jesus?
Influenza
Irritabel tyktarm - Nervøs tyktarm
Høfeber
KOL – kronisk astmatisk bronkitis – rygerlunger
Kolesterol
Kondylomer - kønsvorter - HPV
Mad, medicin og kosttilskud
OCD - Tvangstanker og tvangshandlinger
Psoriasis
Sclerose, dissemineret sclerose, MS
Sjøgrens syndrom
Skizofreni og naturlig behandling
Smerter - naturlig smertebehandling
Tilbagevendende depression
Tobaksafvænning og abstinenser
Tuberkulose
Type 2 diabetes og naturen
Vitaminlovene
Økologisk lægekunst

Annonce
Alternativinfo
Kontakt os
Sitemap
Alternativinfo er udgivet af PMP Group
i samarbejde med Power Media Production ApS.
© 1999-2024, alle rettigheder forbeholdes.
Vi gemmer ingen data.
Vi anvender kun nødvendige cookies.
Tredjepart cookies kan blive anvendt af Google annoncer, YouTube video og AddThis knapper.
Web-design © PMP Group - version: 24-01-2022.