Smerter er en del af livet. Storm Petersen har engang sagt: ”Hvis du vågner en morgen, og ikke har ondt nogen steder, så er du død!” Der findes ikke kun legemlige smerter, men også psykiske, sociale, sjælelige eller eksistentielle smerter. Livet gør ondt engang imellem, og det giver som noget positivt anledning til at tænke over, hvad der er vigtigt i livet, og til at skønne mere på det. 

Pludseligt opståede (akutte) smerter er en advarsel. Årsagen skal findes, og effektiv behandling startes straks. Ellers er der risiko for udvikling af kroniske smerter. Der er i dag op mod 1,3 millioner mennesker med kroniske smerter i Danmark, men kun meget få smertecentre og en ventetid på op til tre år, hvor det bliver sværere og sværere at hjælpe de smerteramte. Det er aldeles uacceptabelt.


Hvad sker der ? 

Ofte er der bag smerten en betændelsestilstand – inflammation, der påvirker modtagesteder i vævene, hvor smerterne opstår – smertereceptorerne. De påvirkes af kemiske stoffer, der dannes på stedet. Derfra går der nervesignaler til rygmarven og videre op gennem denne til undersiden af hjernen (Thalamus), hvor smerterne tilføjes en følelsesmæssig del. På vejen er der ”smerteporte”, hvor smertesignalerne enten kan hæmmes, forstærkes eller vedligeholdes, afhængigt af signaler fra hjernen eller fra andre steder i nervesystemet omkring det skadede sted. Der dannes i rygmarvens bageste del en transmitter - substans P - der frigøres af smertesignalet og forstærker dets videre gang til hjernen.

Smerten kan godt føles et andet sted end der, hvor årsagen sidder. Det kaldes forskudt smerte, fx ved facetsyndrom, hvor de små sideled til rygsøjlen er i spænd og skaber muskelspændinger, der trykker på nerver til fx brystkassen eller maven. Man føler smerter, som fx hjertekrampe eller mavesmerter, men årsagen sidder omme ved rygsøjlen. 


Nogen er mere følsomme end andre 

Man ser en øget smerteopfattelse ved usikkerhed, uro, bekymring, angst, depression, træthed, ensomhed og isolation, vrede, søvnbesvær, legemlige gener, fx forstoppelse, kvalme og opkastning, ved sengeleje og mangel på motion.

Modsat ser man en nedsat smerteopfattelse efter en ordentlig undersøgelse og oplysning, som fører til en forståelse af smerten og dens årsag. Samtalen om smerterne er vigtig. 

Andre vigtige forhold er tryghed, forståelse og indfølingsevne hos behandleren, tillid til behandlerne, opmuntring, håb, medansvar og ligeværdighed. Også families og venners nærvær, hvile og søvn, berøring (fx massage), beskæftigelse, den rigtige kost - især de rigtige fedtsyrer, smertestillende medicin og eller medicin mod depression.

Kroniske smerter ofte uden værdi og belastende. Forværring af kroniske smerter ser man ved angst for fremtiden, sorg over mistet sundhed, fornemmelse af mistet kontrol over sit liv, ved tab af selvværd, mistet arbejde eller arbejdsløshed, økonomiske problemer, vrede mod skæbnen, andre og sig selv, og ved bitterhed over forløbet. Ustandselige lægeskift, så den enkelte læge ikke når at finde ind til smerterne og deres årsager, er også medvirkende.


Smertetyper 

Særlig svære smerter ser man, når nerver eller dele af nervesystemet er ødelagt. Man kalder det deafferentieringssmerter eller fantomsmerter, som man fx ofte ser efter amputationer. Ved refleksdystrofi er det ubevidste nervesystem involveret, så der foruden smerter også optræder kredsløbsforstyrrelser og svind af muskler.

Centrale smerter kan opstå efter fx en halvsidig lammelse. Det er hjernen, der sender smertesignaler, når den ikke får de sædvanlige tilbagemeldinger fra dele af kroppen.

Det er vigtigt med opklaring af smerten - altid forsøge at finde årsagen. Man må ikke kun behandle og undertrykke budskabet, som smerten er tegn på. Man må fx ikke komme i vane med bare at tage smertestillende medicin, der i visse tilfælde, som ved hovedpinepiller, selv kan fremkalde smerten. Smertestillende medicin, som man får gennem lægen, kan også give tilvænning, så man skal have mere og mere, med hertil hørende bivirkninger i form af fx sløvhed, ligegladhed og forstoppelse. Det meste smertestillende medicin giver også afhængighed med svære abstinenser, hvis man forsøger at stoppe med den.


Hvad kan jeg selv gøre ? 

Der findes en række virksomme ikke-medicinske metoder til smertebehandling, som man i mange tilfælde selv kan bruge for at komme sine smerter til livs eller dæmpe dem. Det giver samtidig en god fornemmelse af, at man selv får magt over smerterne og ikke bliver afhængig af lægen eller medicinen.

Motion er i sig selv smertestillende, da den øger og bedrer kredsløbet og aktiverer kroppens egen smertestillende medicin – endorfinerne. Det vil de fleste, der danser på trods af deres smerter, være enige i. 

Musik er betydeligt smertestillende, da den går ind og spærrer for hjernens opfattelse af smerterne. 

Kredsløbet har i sig selv stor betydning, da et dårligt kredsløb giver iltmangel, smerter og hæmmer helingen. 

Kulde nedsætter nerveledningen og dermed smerterne. Efter kuldebehandling øges kredsløbet. Vinterbadere har sjældent smerter. 

Varme øger kredsløbet og medfører afslapning, men kan forværre ved betændelsestilstande, hvor der er rødme, hævelse og varme. Det er ikke godt med elektriske varmepuder, der ved forkert brug kan brænde huden og derved øge smerterne. Det er bedre med varme pakninger, der også giver psykisk afslapning. Man kan fx vride store frottéhåndklæder op i varmt vand. En god seng, hvor der ikke kommer kulde nedefra, og også vigtig. 

Akupunktur er en meget fin smertebehandling i mange tilfælde. Foruden at genskabe harmoni i kroppens væv aktiveres kroppens endorfiner, og smerteportene hæmmes eller lukkes. Effekten kan til en vis grad også nås uden nåle, nemlig ved akutryk. Ved tandpine kan man fx med en negl trykke hårdt i furen på overlæben i ti sekunder ad gangen over nogle minutter. Ved zoneterapi aktiveres de samme systemer som ved akupunktur, så der sker ændringer langt væk fra den stimulerede zone. 

Man kan også dæmpe smerter ved hjælp af stoffer, der irriterer de små nervespidser i huden, fx capsaicin fra chili, pebermynteolie, Tigerbalsam, BioFreeze eller Aloe vera Heat Lotion. Herved går der signaler til rygmarven, hvor substans P, der er nødvendig for smertens videre gang til hjernen, udtømmes. Alene berøring eller strygning med fx en hamphandske kan udløse denne effekt.

Kiropraktik kan også hjælpe mange med smerter. Der findes langs rygsøjlen en mængde akupunkturpunkter, der bl.a. aktiveres ved manipulationsbehandling, som også medfører, at der kommer en afslapning, når de små sideled falder på plads. Ved kombination med massage af de samme punkter samt senefæsterne kan man opnå stor smertelindring.

Transkutan smertestimulation - TNS eller TENS – er en meget god metode til at genoprette nervesignaler til hjernen, til at hæmme smertegangen til hjernen og til at bedre både kredsløbet og helingen. Er der tale om fantomsmerter, kan man ofte med stort held give TNS på den modsatte kropsside. Man kan enten anvende et TNS-apparat med ledninger til fastgørelse på huden, eller det håndholdte apparat Pain Gone R, som man sætter med spidsen mod det smertegivende sted og trykker i den anden ende, hvorved der udløses et elektrisk stød. Det er normalt ikke ubehageligt.

Soft-laser, også kaldet low-level laser eller blød laser, kan ved brug på akupunkturpunkter hjælpe nogen, selvom det ikke er videnskabeligt bevist. Men det gør ikke noget, bare det hjælper. 

Hypnose er en meget effektiv behandling af smerter. Man kan hos en hypnoterapeut, normalt en læge, psykolog eller tandlæge, lære selvhypnose og bruge den, når man har rigtig ondt. 

Hyperventilation, hvor man trækker vejret hurtigere, end man har brug for, virker smertestillende, men man skal standse, hvis man får snurren og stivhed i læber og fingre, da det ellers kan medføre kramper. Åndedrættet har i det hele taget en betydeligt afspændende og smertestillende effekt, især det såkaldte yogiske, som man fx kan lære hos en yogalærer eller afspændingspædagog. 

Afspænding er smertestillende. I forbindelse med afspænding kan man bruge bio-feedback, hvor fx afspændingspædagogen eller en kinesiolog følger med i musklernes spændingsgrad, og man forsøger ved hjælp af sit sind gennem hjernen at finde frem til, hvad man skal gøre for at afspænde sine muskler og få smerten til at blive mindre.

Man kan fjerne sig fra sine smerter ved distraktion – ved at beskæftige sig med noget, der kræver hele ens opmærksomhed, fx ved at male eller udføre andet, der kræver fuld koncentration, fx meditation. 

Modsat kan man også dæmpe sine smerter ved at visualisere dem. Man koncentrerer sig her kun om smerten og prøver at forestille sig, hvordan den ser ud og føles i det hele taget. 

Latter er kraftigt smertestillende, især en rigtig mave-hoppe-latter. Så det er godt at se sjove film, høre sjove lydbånd eller læse sjove bøger. Og at have venner, der muntrer en op med de seneste sjove vittigheder.

Det er vigtigt at drikke nok vand, så kroppen ikke tørrer ud. 

Kosten har stor betydning for smerter. Koffein blokerer for smerter, men må ikke overdrives. Krydderier, som fx chili, pebermynte og ingefær, virker smertestillende. B-vitaminerne er gode mod nervebetændelse. Også hvidløg, almindelige løg, kryddernelliker, lakrids og sukker virker smertenedsættende.

De essentielle fede syrer i fx fiskeolie og hørfrøolie kan virke, som om man smider vand på et bål, mens mættet fedt, fra fx fedt kød og mælkeprodukter, samt transfedt fra margarine er som at smide benzin på bålet. 

Naturmedicin i form af fx matrem, asp og røllike (Gitadyl R), Noni juice og djævleklo (Pagosid R) er lige så godt som gigttabletten ibuprofen, men næsten uden bivirkninger. I det hele taget er det bedst at bruge naturlige midler.

En ny mulighed er at bruge magneter og magnetfeltbehandling. Alt i universet, også vores krop, vibrerer, svinger, og sygdom er forbundet med forkerte vibrationer, som også kan være opstået på grund af skadelige elektromagnetiske påvirkninger fra for eksempel mikrobølgeovne og vores mange elektriske apparater (fjernsyn, clockradio, køkkenmaskiner, hårtørrer, stereoanlæg mm.). Det er derfor godt at holde afstand til disse apparater eller slet ikke bruge dem.

Magneter kan genskabe de rigtige vibrationer og dermed modvirke sygdom og symptomer. Blandt andet virker magneter smertestillende og bedrer kredsløbet der, hvor magnetfeltet påvirker kroppen, for eksempel på en muskelknude (myose, muskelinfiltration). Magneten skal blot være stærk nok. Man ved også, at knoglebrud heler hurtigere, hvis man anvender magnetfeltterapi.

Man kan bruge faste magneter, som klæbes fast med tape på det sted, der skal behandles, og man kan købe madrasser eller topmadrasser med magneter. Man kan også købe dyner og hovedpuder med indbyggede magneter (Nikken, Vello). Der findes også bandager med indbyggede magneter, for eksempel til albuer og knæ. En anden mulighed er pulserende magnetfeltterapi, som normalt kan fås hos nogle alternative behandlere. 


Smerter må ikke fylde for meget, og en hjælp til at få smerterne til at fylde mindre og til at sætte dem på plads kan man få ved at få kognitiv adfærdsterapi hos en psykolog. Man kan herved ad psykologisk vej lære at indbygge nogle ”filtre” for smerten. Formentlig påvirkes blandt andet den del af hjernen, der kaldes thalamus, hvor de følelsesmæssige del af smerter tilføjes. Målet er, at smerten, hvis den fortsætter, bliver en del af livet, så man ikke lægger så meget mærke til den, og den ikke kommer i vejen for ens aktiviteter og livsglæde. 

Har man svære smerter, som man selv og den praktiserende læge ikke har kunnet afhjælpe, kan lægen henvise til en smerteklinik i det offentlige sundhedsvæsen. Er der her ventetid på over en måned, skal smerteklinikken skrive, at den ikke kan overholde behandlingsgarantien, og vedlægge en liste over andre hospitaler eller klinikker med angivelse af ventetiderne her. I listen er inkluderet private smerteklinikker. Man kan så vælge ud fra listen og give besked om valget til den smerteklinik, som lægen havde henvist til. Den praktiserende læge kan også i sin første henvisning anføre, hvilken smerteklinik, patienten gerne vil henvises til, hvis behandlingsgarantien ikke kan overholdes. Det forkorter sagsbehandlingstiden.


Liste over tværfaglige smertecentre

Allévia Tværfagligt Smertecenter. Privat + henvisning efter ventetidsgaranti.
Jernbanegade 24, 2. sal, 6000 Kolding. Tlf. 8880 2500
Ingen eller meget kort ventetid

Allévia Tværfagligt Smertecenter. Privat + henvisning efter ventetidsgaranti
Bredskifte Allé 5, 8210 Århus V. Tlf.: 8880 2500
Ingen eller meget kort ventetid.

Tværfagligt Smertecenter Region Nordjylland
Nybrogade 16, 3.sal, 9000 Aalborg. Tlf. 9633 6000. 
Ventetid ca. 28 uger. 

Tværfagligt Smertecenter. Rigshospitalet.
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Tlf. 3545 7612/7325/7124.
Ventetid ca. 68 uger.

Tværfagligt Smertecenter Herlev Hospital
Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev. Tlf. 4488 4488.
Ventetid ca. 1½ år. 

Odense Universitetshospitals Tværfaglige Smertecenter
Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense. Tlf. 6541 3869.
Ventetid ca. 72 uger. 

Tværfagligt Smerteteam. Privat + henvisning efter ventetidsgaranti.
Malmøgade 7, 2100 København Ø. Tlf. 4825 1300.
Ventetid ca. 2 uger. www.smerteteam.dk 

Den neurologiske Smerteklinik på Århus Sygehus (kun nervesmerter)
Smertecentret. Bygning 1, Århus Sygehus. Nørrebrogade 44, 8000 Århus C.
Tlf. 8949 3266.

Publiceret alternativ.info 10-02-2009

Læs mere:
”Spis dig fra ledsmerter, gigt og…”
   af Ellen Møller. Klitrose 1999
”Glutenfri”
   af Helle Kofooed. 2008 
”Gluten. Overfølsomhed og rigtig kost”
   af Rie Møller. Borgen 1992
”Kroniske smerter”
   af Søren Frølich. Nyt Nordisk Forlag 2001
”Smertehåndtering”
   af Dennis C. Turk og Frits Winter. Dansk Psykologisk Forlag 2008 
”Smertefri med statikkorrektion”
   af Flemming Vestberg. Forlag F. Vestberg 2000
”Slut med hovedpine, rygsmerter og andre plager”
   af Ole Larsen. Sphinx & Rygstøttens Forlag 2006.
”Fødsel og smerte”
   af Pia Hern. Munksgaard Danmark 2004
”Din ryg længe leve! Morgengymnastik i sengen mod dårlig ryg”
   af Erik Breum. Forlaget Columna 2005.
”Tankefeltterapi – løsninger lige ved hånden”
   af Lars Mygind og Hanne Mygind Heilesen. 
”Kvinde. Krop og sundhed”
   af Irene Hage. Gads forlag. 
”Luk din mund. Buteyko Åndedræts Metoden”
   af Patrick McKeown og Lise Windfeld Bornerup. 
”Når det gør rigtig ondt. Naturlig smertebehandling"
   af Carsten Vagn-Hansen. Forlaget Sund & Rask 2008.

I 2009 udkommer der en bog om stress og binyretræthed, af James L. Wilson, på forlaget Aronsen. Engelsk titel: ”Adrenal Fatigue”.

Se også: 

En smertende holdning  
   artikel af Helle Sune (Lærer i F.M. Alexanderteknik)
Hash bliver stueren super-medicin 
   artikel af Per Meistrup 
Hvad er Magnetterapi ? 
   artikel af Per Meistrup
 
Interessante links: 
Derfor reagerer vi helt forskelligt på smerte (Videnskab.dk 08-07-2014)
Hvad sker der i vores hjerner, når vi bliver udsat for smerte? Nyere forskning viser, at nogle mennesker arbejder bedre, hvis de er i smerte, mens andre slet ingenting kan. Forskellige mennesker opnår smertelindring på forskellig vis. Mens mange må ty til piller, finder andre helbredelse hos kiropraktoren eller en healer.

Danske forskere finder mirakelkur mod rygsmerter (Politken 11-03-2013)
Lærebøgerne om rygsygdomme bliver nødt til at skrives om, efter et dansk forskerholds opdagelse af, at mange diskusprolapser kan forebygges og kureres med en simpel antibiotika-kur.

Home > Artikler > Smerter - naturlig smertebehandling
29-11-2021