Skizofreni og naturlig behandling (alternativinfo)  
alternativinfo
Søg  |  Menu  ≡ 
 

    Følg os på Facebook 

Annonce


Alternativinfo er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.

Skizofreni og naturlig behandling

Af Læge og Sundhedskonsulent Carsten Vagn-Hansen

B3-vitamin (niacin), zink, B6-vitamin og folinsyre (også et B-vitamin) har alle vist sig at være af betydning ved skizofreni, og andre stoffer har sikkert også betydning, så det er vigtigt også at give et multinæringsstoftilskud, fx Omnimim eller Spektro vitaminpiller. Zink kan gives som tabletter, men ikke mere end 30 milligram morgen og aften. B6-vitamin 100 milligram morgen og aften, mangan 10 milligram morgen og aften. Folinsyre kan gives som tabletter á 400 mikrogram, 1 morgen og aften. Niacin kan gives som nikotinsyre 50 milligram x 2 (kan give rødme, træthed og maveirritation, men kalk og mælk dæmper irritationen. 

En forsker har vist, at en del skizofrene producerer for meget af stoffet histamin, der har betydning for både hjernens funktion og for kroppens immunreaktioner. Dannelse af for meget histamin fører til hurtigere stofskifte og forøget tankevirksomhed og fører til en mangeltilstand med hensyn til forskellige næringsstoffer. Man kan modvirke histaminen ved et tilskud af kalk (calcium) og aminosyren methionin, 500 milligram af hver morgen og aften. Calciumtabletterne skal også indeholde D3-vitamin og magnesium.

D-vitamin har en særlig betydning. Man har mistanke om, at mangel på D-vitamin hos gravide kan påvirke hjernens udvikling og øge risikoen for skizofreni hos barnet senere i livet McGrath J. Schizophr Res Vol 40. Issue 3). Australske forskere har vist dette i rotteforsøg . Der fødes flere i vintermånederne, der senere udvikler skizofreni. I det hele taget har D-vitamin, der egentlig er et hormon og ikke et vitamin, betydning for hjernen.

Der kan ved skizofreni også være tale om, at allergi overfor visse fødemidler kan være af betydning, så man må være opmærksom på, hvornår symptomerne forværres, og tænke over, hvad man har spist eller drukket i døgnene før. En allergidagbog vil være gavnlig, og det er dagbogsføring i det hele taget. Der er fx en sammenhæng mellem skizofreni og allergi overfor gluten - coeliaki. Man kan få mere at vide om coeliaki fra Dansk Cøliaki Forening, tlf. 7010 1003.

Der er fx meget, der tyder på, at protein intolerans har betydning for udviklingen af bl.a. skizofreni, men også for autisme, DAMP og andre lidelser med afvigende adfærd. Hvis æggehvidestoffer ikke bliver nedbrudt til højst to sammenhængende aminosyrer (byggestenene for proteiner), men bliver optaget i længere kæder med fx 7-8 aminosyrer, virker disse korte kæder som hormonlignende stoffer – peptider – der kan være giftige for nervesystemet – exotoxiner. Man har især øje på gluten fra hvede og proteiner i mælk som kilder til sådanne nerveskadelige peptider. Overlæge Kalle Reichelt fra Rikshospitalet i Oslo har i mange år arbejdet med denne problematik. Man kan søge på Internettet under protein intolerance eller reichelt. 

Blodsukkersvingninger forekommer hos de fleste og kan bidrage til symptomerne ved skizofreni. Det er derfor vigtigt at modvirke for store svingninger i blodsukkeret. Det gøres bedst ved at spise en grov kost med mange grønsager og brød af fuldkornsmel. Det er vigtigt at undgå sukker, slik, andre sukkersøde ting, kager og brød af fint hvidt mel, kartofler og andre stivelsesstoffer, der er raffinerede. I stedet skal man spise mange grønsager, salater, kød og ost samt spise seks mindre måltider i stedet for tre hovedmåltider. Det vil samtidig nedsætte risikoen for overvægt. 

Skizofrene har et meget lavt indhold af den livsvigtige fede syre gammalinolensyre. Den har stor betydning for udviklingen af skizofreni. Følgende er en kopi af mit indlæg i en af de kommende radioudsendelse - spørg om sundhed:

Kæmpenatlysolie indeholder bl.a. den livsvigtige – essentielle – fedtsyre gammalinolensyre, der har en række vigtige virkninger i kroppen og blandt andet er vigtig for hudens trivsel. 

Kæmpenatlysolien – på engelsk Evening Primrose oil – blev brugt at de nordamerikanske indianere som et helende middel, længe før den hvide mand kom derover. Det er først i nyere tid, at man har fundet ud af, at det er gammalinolensyren i kæmpenatlysolien, der har en række gode virkninger. I menneskekroppen dannes gammalinolensyre ud fra linolensyre, der findes i mange planteolier, men det er ikke alle, der danner nok GLA, bla. ved mangler i kosten, bl.a. zinkmangel, og forskellige sygdomme. 

Følgende kan modvirke dannelsen af gammalinolensyre:

  • For meget kolesterol
  • For meget mættet fedt
  • For meget industrielt forarbejdet olie (op til 90% af den olie, forbrugerne får)
  • Transfedtsyrer, der dannes, når fedstoffer gøres faste, fx ved fremstilling af margarine
  • Olier, der har været opvarmet til over stegetemperatur
  • Alkohol
  • Alder
  • Virusinfektioner, ofte som følge af dårlig ernæring
  • Sukkersyge og tilstande før sukkersyge (10-20% af befolkningen)
  • Højt sukkerforbrug
  • Kort sagt moderne kost og livsstil.

GLA er forstadiet til både de ”gode” prostaglandiner og de ”dårlige”. Prostaglandiner er korttidsvirkende hormonlignende stoffer, der regulerer cellernes aktivitet fra sekund til sekund. Der er mange forskellige typer med hver sin specielle og anderledes funktion.

En gruppe eller familie af prostaglandiner (PGE1) modvirker, at blodpladerne klistrer sammen til blodpropper, hjælper nyrerne, slapper blodårerne af, så blodtrykket bliver lavere og kredsløbet bedre, nedsætter betændelsesreaktioner i vævene, fx ved ledbetændelse, får insulinet til at virke bedre, forbedrer nervefunktionen og styrker immunforsvaret og forhindrer frigørelse af arachidonsyre fra cellemembranerne. Det er de ”gode” prostaglandiner. 

En anden familie dannes ud fra arachidonsyre og får nyrerne til at tilbageholde salt, så der kommer vandophobning i kroppen og for højt blodtryk, og fremmer betændelsesforandringer i kroppen (inflammation). Et af dem modvirker sammenklumpning af blodplader, mens et andet fremmer denne sammenklumpning og dermed dannelsen af blodpropper. 

En tredie familie af prostaglandiner dannes ud fra eicosapentaensyre – EPA , der bl.a. findes i større mængder i fiskeolie. EPA forhindrer arachidonsyre i at blive frigjort fra cellerne, og forhindrer derfor, at de ”dårlige” familie-2 prostaglandiner dannes. Det er bla. derfor, at fiskeolie er godt for hjertet og mod betændelsesagtige gigtlidelser. 

Sunde mennesker danner de prostaglandiner, der har brug for, ud fra de livsvigtige fede syrer, men mangler på visse ting og stofskifteforstyrrelser kan blokere for denne proces.
Tilførsel af GLA kan bryde igennem blokaden og sikre, at der bliver dannet nok af de ”gode” prostaglandiner. Vitaminerne C, B3 (niacin), B6 (pyridoxin) og mineralerne zink og magnesium er nødvendige for denne dannelse. 

Der forskes meget i både prostaglandiner, gammalinolensyre og fiskeolier.

Til nu ser det ud til, at kæmpenatlysolie kan:

  • Nedsætte blodtrykket, kolesterol, risikoen for slagtilfælde og blodprop i hjertet
  • Forbedre fedtomsætningen hos diabetikere og derved nedsætte insulinbehovet
  • Modvirke leverskade hos alkoholikere og modvirker tømmermænd og abstinenser
  • Være en hjælp i behandlingen af skizofreni, som har lavt niveau af gode prostaglandiner
  • Give vægttab ved at øge forbrændingen af fedt
  • Modvirke smerter i brysterne før menstruationen og præmenstruelt besvær (PMS)
  • Modvirker udtørring af spyt- og tårekirtler (Sjøgrens syndrom)
  • Modvirke ledbetændelse hos dyr
  • Forbedre hudens, hårets og neglenes tilstand
  • Bremse og evt stoppe udviklingen af dissemineret sclerose, især ved begyndende sygdom
  • Hjælpe mod nervebetændelse hos diabetikere (diabetisk neuropati)
  • Dræbe kræftceller i vævskulturer uden at skade normale celler. Fiskeolie er i praksis mere effektiv til at hæmme cancerceller. 

Hvor meget man skal tage af PreGlandin eller andet produkt med kæmpenatlysolie er svært at sige. Det er sandsynligvis individuelt, men jeg vil råde til at starte med en stor dosis, fx 6-8 kapsler dagligt i nogle uger, og så gå lidt ned.

Mange af oplysningerne har jeg fra bogen ”Fats that heal, Fats that kill” af Udo Erasmus. 5. printing 1997. ISBN 0-920470-38-6, 
samt fra ”Omega-6 Essential Fatty Acids” af professor David Horrobin. Wiley-Liss, New York 1990. ISBN 0-47156693-4.

Fiskeolie og hørfrøolie indeholder livsvigtige N3-fedtsyrer, der også er beskrevet virkning af ved skizofreni. Man kan derfor med fordel supplere gammalinolensyre med fx fiskeolie.

Der findes følgende studier af omega-3 fedtsyrer / EPA ved skizofreni:
Malcolm Peet, et al. Two double-blind placebo-controlled pilot studies of EPA ine the treatment of schizophrenia. Schizophrenia Research 2001; 49: 243-251.
Robin Emaley, et al. Randomized, placebo-controlled study of EPA as supplemental treatment in schizophrenia. Am J Psychiatry 2002; 159: 1596-97.

Motion, gerne kraftig motion, har en meget fin virkning mod skizofreni. Det har man bl.a. vist ved forsøg på Skt. Hans Hospital i Roskilde, hvor motion og legemlig træning nu indgår som en vigtig del af behandlingen af skizofrene.

Nikotin har vist sig at kunne lindre en del af symptomerne ved skizofreni og langt de fleste skizofrene er rygere. Man da det er nikotinen, der har en positiv virkning, vil det være bedre for deres sundhed at få nikotinen som plaster eller tyggegummi. Herved skåner man lungerne og resten af kroppen for mange kræftfremkaldende og sygdomsfremkaldende stoffer.

Motion har stor betydning for hjernen, og forsøg på Skt. Hans Hospital med anstrengende motion til skizofrene har vist meget fine resultater, så motion nu indgår som en naturlig del af behandlingen af skizofreni. Blandt andet kunne man nedsætte mængden af medicin, og der kom meget mere ro og balance i den skizofrenes hverdag. 

Publiceret alternativinfo: 23-05-2004


Relaterede artikler:
Angstanfald 
   af Carsten Vagn-Hansen (læge og sundhedskonsulent)
OCD - Tvangstanker og tvangshandlinger 
   af Carsten Vagn-Hansen (læge og sundhedskonsulent)

Home > Artikler > Skizofreni og naturlig behandling 
29-11-2021



Carsten
Vagn-Hansen

– kendt som "radiodoktoren" – er læge og sundhedskonsulent og modtog Obbekjærs 25-års Jubilæumspris 1999, for i særlig grad at have medvirket til at udbrede kendskabet til naturmedicin.

Carsten Vagn-Hansen har skrevet bogen "Spørg om sundhed".
DISCLAIMER!

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at jeg ikke er ansat eller på anden måde økonomisk involveret i nogen form for helsekost-, medicinske eller naturmedicinske virksomheder.

Carsten Vagn-Hansen 
Artikler af
Carsten Vagn-Hansen:
Alzheimers demens
Angstanfald
Antibiotika – alternativer til
Candidasvampe
DAMP - ADHD - ADD
Demens – når åndsevnerne svigter
Eksem
Er mælken sund, og er det sundt at drikke mælk?
For højt blodtryk - hypertension
For lavt blodtryk
Genoptræning af hjernen
Gigtlidelser
Hvem var Jesus?
Influenza
Irritabel tyktarm - Nervøs tyktarm
Høfeber
KOL – kronisk astmatisk bronkitis – rygerlunger
Kolesterol
Kondylomer - kønsvorter - HPV
Mad, medicin og kosttilskud
OCD - Tvangstanker og tvangshandlinger
Psoriasis
Sclerose, dissemineret sclerose, MS
Sjøgrens syndrom
Skizofreni og naturlig behandling
Smerter - naturlig smertebehandling
Tilbagevendende depression
Tobaksafvænning og abstinenser
Tuberkulose
Type 2 diabetes og naturen
Vitaminlovene
Økologisk lægekunst
Annonce
Alternativinfo
Kontakt os
Sitemap
Alternativinfo er udgivet af PMP Group
i samarbejde med Power Media Production ApS.
© 1999-2024, alle rettigheder forbeholdes.
Vi gemmer ingen data.
Vi anvender kun nødvendige cookies.
Tredjepart cookies kan blive anvendt af Google annoncer, YouTube video og AddThis knapper.
Web-design © PMP Group - version: 24-01-2022.