Med høfeber menes der en tilstand, hvor der er kraftige symptomer fra slimhinderne i næsen, med forkølelsesagtige symptomer i form af snue, kløe og tæthed i næsen, så man må trække vejret gennem munden. Der er oftest også symptomer fra øjnene i form af rødme af øjets bindehinde, kløe og tåreflod. Undersøgelser har vist, at høfeberpatienter ofte har hovedpine, er trætte og ikke føler sig godt tilpas.

Det er en hyppig lidelse, da mere end en halv million danskere lider af høfeber. Omkring en fjerdedel af mennesker med allergisk høfeber vil også få astma. Der er en tendens til, at høfeber tiltager gennem en årrække og så mildnes eller forsvinder igen, typisk efter 15-30 år.

Når man taler om høfeber, tænker de fleste på en allergisk reaktion overfor pollen fra blomster, græsser og træer, men i en tredjedel af tilfældene kan man ikke påvise allergi. Ved allergi taler man om allergener og antistoffer. Allergener er de stoffer, der udløser dannelse af antistoffer, når de kommer i kontakt med slimhinder. Der udløses så fra store celler i slimhinden – mastceller – en udsvømning af histamin, og det er histaminen, der medfører symptomerne. Høfeber er et symptom, ikke en sygdom, og det er vigtigt at søge efter årsagen.

Typiske allergener er pollen, skimmelsvampe, husstøvmider, dyrehår og fødevarer. Der er ikke sjældent tale om krydsreaktioner mellem pollen og fødevarer, så begge dele kan udløse de samme reaktioner. Fødevarer evt. blot ved håndtering. Se skema.

Fødevareallergi kan forværre høfeber. I nogle tilfælde kan fx udelukkelse af mælk og ost fra kosten bedre situationen meget. Salicylater, der bl.a. findes i smertetabletter med acetylsalicylsyre og ibuprofen samt i mange frugter og tomater, kan hæmme et enzym, der modvirker symptomerne ved høfeber, så nogen har bedst af at undgå disse ting.

Ved mistanke om allergi vil man normalt lave en priktest, hvor man sætter en dråbe på huden med ekstrakt af det, man har mistanke om allergi overfor, og prikker med en tynd kanyle i hudens overflade. Til kontrol har man en dråbe med saltvand. Kommer der en hævelse og rødme, som fx ved nældefeber, er diagnosen normalt sikker. Kommer der ikke nogen hævelse, er allergi ikke udelukket, og der kan så foretages en blodprøve med henblik på det, man har mistanke til (RAST-test). Da op mod en tredjedel af patienter med høfeber har eller udvikler astma, vil man af og til foretage en lungefunktionsundersøgelse og undersøge nærmere for astma.

Det er vigtigt selv at være opmærksom på, hvornår symptomerne kommer. Man kan fx lave en allergidagbog, hvor man noterer alt om, hvor man har været, hvad man har spist eller været i nærheden af, hver gang der kommer symptomer. Det er også godt at notere de samme ting, hvis man har været helt symptomfri. Det er meget lettere at undersøge for allergi, hvis der er en rimelig mistanke til de enkelte allergener.

Hvis det er muligt, er det bedst at undgå de ting, man er allergisk over for, eller i hvert fald holde sig så langt fra dem som muligt. For græspollenallergikere er det fx ikke så godt at slå græs, for alene saften fra det nyslåede græs kan udløse høfeber. Så er det bedre at sejle ud på havet, hvor antallet af pollen er langt mindre end på land. Herved nedsættes også risikoen for senere udvikling af astma. Briller eller solbriller beskytter øjnene noget mod pollen.

For alle med høfeber, men især for dem, hvor man ikke kan påvise allergi, er det vigtigt at undgå slimhindeirriterende stoffer som tobaksrøg, brænderøg, os, støv og stærke dufte som fx parfume, der alt sammen kan udløse høfeber fra de overreagerende slimhinder. En god udluftning er også vigtig, men for mennesker med høfeber er det bedst at holde vinduerne lukket om natten, da der især er en stor frigørelse af pollen om morgenen mellem klokken 5 og 10. Har man være udsat for det i luften, man ikke kan tåle, kan man skylle næse med en 0,9% opløsning af saltvand. Man kan selv lave denne opløsning ved at bruge en teskefuld bordsalt til et glas almindeligt, lunkent vand. Det er også godt til at skylle øjne med.

C-vitamin er et naturligt antihistamin, men det skal tages i ret store doser i sæsonen. Fx 750-1000 milligram to gange dagligt. Det findes bl.a. som AL-C, hvor det er kombineret med calcium og magnesium, der også er godt mod allergi.

Pantotensyre – B5-vitamin – styrker bl.a. binyrernes funktion og modvirker allergi. Det bør tages sammen med de andre B-vitaminer. Betakaroten og lakrids kan også gavne. Kæmpenatlysolie undertrykker den betændelsesagtige reaktion i slimhinderne og kan fx tages tre gange dagligt. Mættet fedt, fx dyrefedt og mælkefedt, kan derimod forværre den. Yoghurt er dog symptomnedsættende, formentlig ved at styrke produktionen af gamma-interferon, der bekæmper både infektioner og allergiske reaktioner.

Brændenælde og peberrod er gode midler mod høfeber, og det er løg også, på grund af det store indhold af bioflavonoidet quercetin. Hvidløg i form af Garcin har i en undersøgelse givet signifikant forbedring af høfeber hos 80 procent af deltagerne.

Ekstrakt af barken fra det franske maritime pinjetræ, Pinus maritimus, der fx kan købes som Bio-Pycnogenol, indeholder en gruppe biologisk aktive flavonoider, som kan forhindre immuncellerne i at udskille histamin, som er det hormon, der udløser symptomerne ved allergi. Der er ingen bivirkninger, og pycnogenol har en række andre gode virkninger, blandt andet forebygger det blodpropper og modvirker oxidation (forharskning) af kroppens celler og fedt, så det er værd at bruge.

Biologisk svovl i form af MSM – methylsulfonylmethane – modvirker allergiske reaktioner. Naturmidlet Bidro, der indeholder gelée royale og pollen, er immunstyrkende og kan hjælpe mod bl.a. høfeber.

Urten Perilla, der stammer fra Østen har vist sig som et effektivt lindrende middel til behandling af allergi, bl.a. høfeber. Det kan fås som Perilla Blad, flydende ekstrakt, kapsler eller tyggegummi. 

Perilla findes også, sammen med andre allergimodvirkende urter, i præparatet
InTolerance fra UniHerbs, de rhar hjulpet mange med forskellige typer af allergi.

Homøopatiske midler kan være til stor hjælp. Princippet i homøopati er at give en meget svag opløsning af noget, der kan fremkalde symptomer på sygdom i højere doser. På denne måde styrkes kroppens eget sygdomsbekæmpende system. Gode kombinationspræparater er fx Høfazin, Høron og Pollinosan. 

Når sæsonen er ovre, kan man i god tid før næste høfebersæson begynder, forsøge med det homøopatiske middel SensiStop, som kan købes i helsekostforretninger og Helsam butikker. Læs om det på Sensistops hjemmeside (se links). Man skal skylle mund med det dagligt igennem længere tid, hvorved kroppens evne til at reagere allergisk nedsættes meget betydeligt, og allergier kan forsvinde. 

Et tilsvarende præparat fra Australien – Oralmat – der er fremstillet af pollen fra australsk rajgræs, har den samme gode virkning på al allergi. Kan fås i Matas eller helsekostforretninger.

Akupressur på et punkt, der er placeret helt opadtil på håndryggen i svømmehuden mellem tommel- og pegefinger, kan lindre symptomerne ved høfeber. Man skal holde fast og trykke et minut med modsatte tommel på den ene side og pegefinger på den anden, mens man trækker vejret langsomt og dybt. Først trykkes på den ene, så den anden side.
Mange har også haft gavn af zoneterapi eller akupunktur.

Lægelig behandling 
Først og fremmest anvendes her antihistaminer – stoffer der modvirker histaminens virkninger i vævene. Man kan bruge dem lokalt i form af øjen- og næsedråber, eller i form af tabletter. De fleste antihistaminer virker sløvende, især de af ældre type, så man skal passe på under fx bilkørsel.

Er antihistaminer ikke nok, kan man på recept få binyrebarkhormon i form af næsespray, der ofte har en god virkning. I svære tilfælde kan man få indsprøjtning med binyrebarkhormon, der virker i 3-4 uger, men kun bør gives højst 1-2 gange i sæsonen. Man kan evt. i stedet få behandling med tabletter.

Lægemidlet ipratropiumbromid modvirker især det vandige næseflåd og er et godt valg ved helårs høfeber, hvor man ikke kan påvise allergi. Midlet chromoglikat, der kan bruges til både øjne og næse, kan blokere for den allergiske reaktion i slimhinderne og derved forebygge anfald af høfeber. Man bør ikke bruge de sædvanlige næsedråber mod snue, der trækker slimhinderne sammen, da de ved længere tids brug (over 1-2 uger) kan skade slimhinderne.

Forebyggelse 
Foruden at søge at undgå det, man er allergisk overfor, kan man forsøge med SensiStop, eller Oralmat, der er omtalt ovenfor, eller man kan hos sin læge eller en speciallæge få foretaget en allergivaccination. Man skal typisk begynde, efter pollensæsonen er slut, og får så hver uge i begyndelsen og senere med længere mellemrum sprøjtet ekstrakt af det, man ikke kan tåle, ind under huden på armen. Der kommer så en allergisk reaktion med rødme og hævelse, og efterhånden kan man tåle mere og mere, indtil man kan vedligeholde effekten ved indsprøjtninger med længere mellemrum. Man skal regne med at blive ved i flere år. På denne måde udtrætter man immunsystemets reaktion på det, man ikke kan tåle.

Publiceret alternativinfo 16-06-2012

Relaterede artikler: 
Allergier kan behandles hurtigt med en simpel akupressur teknik 
   af Alister Bredee, helse-forfatter, terapeut og instruktør
Allergisk og ikke-allergisk næsekatar samt behandling af bihulebetændelse 
   af af Marianne Palm og Lilian Dørge, biopater og phytoterapeuter 

Se også: 
Akupunktur 
Akupressur 
Guide: Cellesalt 
Guide: Forkølelse-Influenza-Høfeber 
Zoneterapi 

Links: 
Sensistop 

Andre interessante links: 
Høfeber får dig til at slingre som en spritbilist (Videnskab.dk 16-06-2014)
Pollenallergikere er overrepræsenteret i uheldsstatistikkerne, og nu antyder et nyt studie hvorfor: Høfeber påvirker vores evne til at køre bil. I nogle situationer kan ubehandlet pollenallergi endda få os til at slingre som bilister med en alkoholpromille på 0,5.

Foto: 
© Ulead Photo Library 

Home > Artikler > Høfeber 
29-11-2021