1. Genoptræning af skaderamte dele af hjernen ved hjælp af spejl og ved at begrænse brugen af den raske arm 
2. Slagtilfælde og musik 

Genoptræning af skaderamte dele af hjernen ved hjælp af spejl og ved at begrænse brugen af den raske arm

Forskning har vist, at dele af kroppen, som ikke bevæges, bliver usynlige for den del af hjernen, der bevæger og føler disse dele. Ved lammelse af en arm eller ben, eller både arm og ben, indskrænkes den del af hjernecellerne, der normalt styrer bevægelserne i de lammede områder, eller disse hjerneceller overtager andre opgave i den del af hjernen, der ligger nærmest. Hos blinde udvides for eksempel høredelen af hjernen.

Ved lammelser er der derfor vigtigt at forsøge at stimulere og vedligeholde hjernecelle-funktion i det tilsvarende område i hjernen. 
Dette kan delvist ske ved hjælp af synet, og her kan man anvende et stort spejl, der skal anbringes, så den lammede kun kan se den på ene side af spejlet, nemlig spejlbilledet af den raske arm. Den lammede holdes på den anden side af spejlet. 
Når den lammede bevæger sin raske arm, ser han eller hun spejlbilledet, der bevæger sig. Samtidig skal den lammede forsøge at bevæge den lammede arm på den anden side af spejlet. 

Men selvom den ikke kan bevæges, får hjernen indtrykket af, at den bliver bevæget, og derved stimuleres hjernecellerne i det område af hjernen, der ellers ikke bliver brugt. Dette kan nedsætte risikoen for, at hjernecellerne ændrer deres funktion. Det kan formentlig også styrke muligheden af, at funktionen i den lammede arm eller kropshalvdel hurtigere kommer til at fungere igen.

Der findes en træningscykel med hjælpemotor, som kan bruges, mens man sidder i en kørestol, almindelig stol eller ligger ned. Se på www.lemco.dk 

Der er også mulighed for, at det kan modvirke de centrale smerter (smerter i hjernen) der kan opstå, når hjernen ikke får signaler ude fra en del af kroppen. 

En anden mulighed for at vedligeholde hjernens billede af, hvad der sker ude i kroppen, og funktionen af musklerne, er at visualisere. Man forestiller sig her med lukkede øjne, at man bruger sine lammede muskler. For eksempel at man bøjer og strækker dem. Det vil sige, at man ser sig selv eller forestiller sig selv, som man var før slagtilfældet, når man var i gang med at bruge kroppen.

Det er også vigtigt at bevæge de lammede kropsdele passivt, da det også kan sende signaler til hjernen. Man kan for eksempel med den raske arm trække i den lammede arm eller ben. En amerikansk forfatter beskriver for eksempel, hvordan en mand med lammelser i benene efter en ulykke fik konstrueret en cykel, som kunne spændes fast på benene, når han lå på ryggen. Med armene kunne han så holde benene i gang ved at skubbe og trække, mens han forestillede sig selv gående. Efterhånden kunne manden komme op på en stationær motionscykel, hvor han støttede sig til et gelænder. Til sidst kunne han gå ved hjælp af en rollator.
Lægerne havde ellers sagt, at han måtte bruge kørestol resten af livet.

Hvis patienter, der er ramt af slagtilfælde, får nedsat muligheden for at bruge den raske arm, kan antallet af aktiviteter med den ramte hånd øges med op til 65 procent. Behandlingsresultatet varer mindst et år viser et studie fra USA. 
Man fordelte 222 med følger efter slagtilfælde til enten almindelig behandling eller til træning med begrænset brug af den raske side. Den raske hånd blev holdt i ro i to uger, og den syge hånd blev samtidig trænet intensivt i en række aktiviteter. Patienterne havde haft deres første slagtilfælde 3-9 måneder tidligere. 

Et år efter havde patienterne, der fil den særlige træning en statistisk klar og relevant bedring i forhold til kontrolgruppen. De kunne klare aktiviteterne 52% hurtigere efter et år, mens kontrolpatienterne kunne klare dem 26% bedre. Fundene viser, at intensiv træning også har virkning lang tid efter en hjerneskade. (Wolf SL. Winstein CJ. Miller JP et al. Effect of constraint-induced movement therapy o nupper extremity function 3 to 9 months after stroke: the EXCITE randomized clinical trial. Jama 2006; 296: 2095-104). 

Af de 3.626 patienter, der blev vurderet før indlemmelse i forsøget, var det kun 222, som til slut deltog, og de var i gennemsnit kun omkring 60 år gamle. Professor Torgeir Bruun Wyller fra Geriatrisk avdeling,. Ullevål universitetssykehus i Norge, mener, at det er et spændende spørgsmål, om metoden vil kunne virker endnu bedre, hvis man bruger den tidligt efter slagtilfældet. Han peger dog også på, at det der vigtigt for den slagramte at lære at klare sig med den raske hånd, så lammelserne ikke bliver aktivitetsbegrænsende. Der er forskningsprojekter i gang i både Trondheim og Oslo, som vil kunne kaste lys over dette. (Tidsskr Nor Lægeforen nr. 4, 2007: 127). 

 
Slagtilfælde og musik 

Hvis man har fået et slagtilfælde, for eksempel på grund af en blodprop i hjernen, så er det vigtigt straks at begynde at lytte til musik nogle timer hver dag. Ny forskning har vist, at det er en af de bedste måder at komme sig på og genvinde sin funktionsevne. Men det er vigtigt at begynde med det samme efter slagtilfældet, inden ændringerne i hjernen har sat sig.

Det er finske forskere fra universitetet i Helsinki, der har afprøvet musikterapi på 60 patienter, som for nylig havde haft et slagtilfælde. De blev delt i tre grupper, der enten lyttede til musik, til en lydbog eller slet ingenting. Deltagerne i musikgruppen havde en 60 procent forbedring af deres hukommelse for ord efter tre måneder, i forhold til 18 procent i lydbog gruppen og 29 procent i gruppen, der ikke lyttede til noget. Evnen til at bevare opmærksomheden, kontrollere og udføre hjernearbejde viste en 17 procent forbedring i musikgruppen, men ingen forbedring i de to andre.

Forskerne mener, at musikkens gode virkning kan skyldes flere ting: Forbedring af opmærksomheden og humøret, på grund af stimulation af det limbiske system, der har betydning for nydelse, belønning, motivation og hukommelse. Direkte stimulation af de skadede områder af hjernen og stimulation af andre processer, der hjælper hjernen til at helbrede sig selv efter skader på netværket af nerver. 

Forskerne nævner også, at tidligere studier har vist, at de fleste patienter i de første uger efter et slagtilfælde i 75 procent af tiden er i deres stue uden at være aktive og blive stimuleret ved kontakt til andre. Denne periode er yderst vigtig for at bevare hjernens evne til at fungere, for at bevare hjernefunktionen og humøret. 
Forskningen er publiceret i tidsskriftet Brain, 2008; 131: 866-76. 

En let måde at gennemføre musikterapien på er at udstyre den ramte med en MP3 afspiller med hovedtelefoner. Det er også vigtigt at stimulere på andre måder, både ved fysioterapi og ved, at de pårørende er til stede så meget som muligt.

Publiceret alternativinfo 28-08-2012

Relaterede Artikler: 
Alzheimers demens 
   af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent
Demens – når åndsevnerne svigter 
   af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent
Højt blodtryk - hypertension 
   af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent
Kokosolie kan hjælpe mod Alzheimers 
   af Alister Bredee, helse-forfatter og terapeut

Se også: 
- 

Links: 
Wikipedia om Apopleksi (slagtilfælde)
www.lemco.dk 

Andre interessante links: 
Ældre er blevet skarpere i hovederne (DR-nyheder 11-07-2013)
Ældre klarer sig meget bedre intellektuelt end deres jævnaldrende gjorde for bare ti år siden, viser et nyt dansk studie fra Syddansk Universitet.- Det skyldes måske de generelt bedre levevilkår, siger professor Kaare Christensen.

Ny app til hjernegymnastik (MedWatch 28-06-2013)
Dansk konsortium lancerer ny hjerne-app til alle aldre i både Danmark og udlandet. Målet er også at kunne genoptræne hjerneskadede mennesker.

Home > Artikler > Genoptræning af hjernen
29-11-2021