Køer får deres calcium fra foderet, som er friskt og græsagtigt, eftersom det har været gennem fotosyntese. Det medfører at næringsstofferne kan fordøjes.

Vi har altid fået at vide, at den bedste kilde til calcium er komælk.

Lige som mange andre historier, er denne her også skabt af publicister, ansat for at fremme mejeri-industriens produkter.

Styrken ved annoncering er, at folk med tiden begynder at tro på propagandaen. Køer producerer mælk ved at spise græs. Det er fremragende, efter som vi også har behov for at få mineraler og vitaminer fra en vegetabilsk kilde.

For at kroppen kan absorbere et næringsstof som calcium, skal det komme fra en fotosyntetisk proces. Næringsstoffer som findes jorden, bliver optaget i planterne - og vi spiser planterne og får andel i næringsstofferne.

Et mineral som har været gennem en fotosyntetisk proces, siges at være organisk. Et som ikke har, er uorganisk.

Kalk-aflejringer er en rig kilde til calcium, men ubrugelig for mennesker, da vi ikke kan nedbryde ‘stenmassen‘ til en substans, som vi mennesker kan fordøje i vort stofskifte.

Køer får deres calcium fra foderet, som er friskt og græsagtigt, eftersom det har været gennem fotosyntese. Det medfører at næringsstofferne kan fordøjes.

Også vitaminer må nødvendigvis være til stede i jordbunden, for at processen kan finde sted. Et dyr, som en ko, har behov for en masse calcium, eftersom den har en stor knoglemasse.

Mælk fra køer er skabt som føde til unge kalve - ikke til mennesker! Kalve vokser op og bliver til voksne køer med en vægt på 350 til 500 kilo. Og 350 kilo, det er en lille ko - hvor mange mennesker kender vi til, med en tilsvarende vægt.

Komælk er superføde designet til at opfostre store dyr, så de kan vokse hurtigt. Det er ikke det samme som modermælk.

Når mennesker begynder at drikke de anbefalede tre glas mælk om dagen, så begynder de at tage på i vægt, nøjagtigt lige som en kalv.

Mange mennesker har ligefrem problemer med at fordøje mælk. Det er især asiatere, som ofte mangler fordøjelsesenzymet, laktose. Mælk producerer meget slim, der hæmmer fordøjelsen.

Lad os vende tilbage til calcium spørgsmålet. Calcium og magnesium er egentligt uforenelige, men for at fordøje calcium, har man behov for magnesium i det rette forhold, nemlig 2:1.

Her opstår problemet for mennesker - og for en kalv - eftersom køer absorberer disse mineraler for sig selv, der bliver simpelthen underskud af magnesium og derfor er komælk en dårlig kilde til calcium.

En anden faktor er jordbunden. For at kunne absorbere essentielle mineraler og vitaminer, må disse fra begyndelsen være til stede i jorden.

I gammeldags landbrug lod man markerne hvile mellem kornafgrøderne og den foretrukne gødning var kø-møg.

Dette er ophørt i de industrialiserede landbrugs stordrift.

Køgødning er blevet erstattet af kemisk vækstfremmer, hovedsageligt et petrokemisk produkt. Industrien fortæller, at kunstig vækstfremmer er nødvendig for at øge afgrødernes udbytte.

Det er nu ikke hele sandheden. I den givne situation, hvor industrielle landbrug er separeret fra dyrehold, så er det simpelthen for dyrt, at skaffe og transportere den metanholdig-rige dyregødning ud til afgrøderne.

Dette har nået et så alvorligt stade, at de fleste landbrug er så udpinte, at intet kan produceres uden tilførsel at kunstige stimulanser.

Syv mikro og seks makro næringsstoffer er nødvendige i produktionen af den populære nitrogen-fosfor-kalium (NPK) vækstfremmer.

Denne kunstige nitrogen er årsag til monumentale problemer, da det er den førende årsag til kvælstofilte, der lagt overgår CO² som den betydeligste kilde til drivhuseffekten.

For at afhjælpe problemet, bliver man nødt til at tilføre jordbunden et mineral-vitamin mix, men der er dog et væsentligt problem. De moderne petrokemiske produkter er ‘døde‘, mens det gammeldags landbrug var baseret organisk, animalsk gødning.

Det er den gamle historie om naturlig kontra unaturlig. Jordbunden er blevet fattig på næringsstoffer og tilføres unaturlige substanser.

Denne alarmerende tendens er ikke nogen ny fra i går.

Et bevis herfor er, at antallet celler i mænds sæd har været faldende siden 1930'erne i USA.

Et studie offentliggjort i tidsskriftet ‘Enviromental Health Perspektives‘ viste, at antallet at sædceller var faldet fra 113 millioner pr. milliliter i 1940 til 66 millioner i 1990. Det er et fald på næsten 50 procent. Før nævnte vækstfremmer angives som årsag.

Kort sagt: Man kan ikke stole på mælk som en afgørende kilde for mineraler som calcium og magnesium. Spis friske grøntsager fra en økologisk producent. De indeholde tilstrækkelige mængder af nødvendige næringsstoffer. Tun og sardin er en gode kilder til fordøjeligt calcium.

Og hvis man ønsker at supplere med et kosttilskud, så bør det være usyntetisk og af god kvalitet.

Publiceret alternativinfo: 20-05-2012

Kilder: 
Alister Bredee 

Relaterede Artikler: 
Er mælken sund, og er det sundt at drikke mælk? 
   af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent 

Se også: 
-

Links: 
Sperm Counts Decline Since 1940’s - Testicle Abnormalities Increase (eng.)

Andre interessante links: 
Kalk i kosten forebygger fedme (Videnskab.dk 06-03-2014)
Forskere: Økologisk mælk har det bedste fedt (Videnskab.dk 06-01-2014)
Urter gør komælk sundere (Videnskab.dk 15-04-2012)

Foto: 
© 2006, Køer på mark i Nordvestjylland, Sirikul Yingmeema, PMP Group Asia

Home > Artikler > Calcium myten afsløret
24-01-2022