•   Kuren mod alle sygdomme
•   Parasitter og forurening - og hvordan vi rent faktisk bliver syge

  ---

• Hvordan man bygger en Zapper i detaljer, sÃ¥ enhver selvbygger kan være med
• Samlingen af de elektroniske komponenter
• Nu skal vi i gang med ledningsarbejdet
• Hvad kommer din zapper til at koste ?
• Liste over zapper-komponenter

  ---

• Zapper brugsanvisning 

  
Du fÃ¥r brug for de komponenter, der er angivet pÃ¥ ”Komponentoversigt til gør-det-selv zapper” |5)|. Kobberrør og maskinskruer fÃ¥s i byggemarkeder resten i elektronikforretninger. Er elektronikarbejde noget helt nyt for dig, vil det være en god idé at indkøbe præcis den type komponenter, jeg anbefaler, idet det bÃ¥de gør arbejdet meget lettere og tillige kan gøres uden brug af loddekolbe.

Du kan evt. fÃ¥ problemer med at skaffe de to kondensatorer (se fig. 8 og 9 pÃ¥ komponentoversigten) |5)| i udgaven med lange metalben. Check i sÃ¥ fald i andre (ogsÃ¥ udenbys) forretninger, indtil det lykkes. Den kondensatorudgave der er almindelig for tiden, har metalben der kun er 4-5 mm lange. Det gør dem ideelle til lodning pÃ¥ printplader, men altsÃ¥ umulige til at vride (wire-wrape) sammen med de andre komponenters ben. Du bliver i sÃ¥ fald nødt til at lodde. PÃ¥ biblioteket er der fine bøger om den slags. Min byggeanvisning tager sigte pÃ¥ at samle ved at vride alle ledninger sammen med en lille tang. Det er let, hurtigt og holder – og der er ingen fare for ”kolde lodninger”, der kan føre til afbrydelse af strømgennemgangen. Er alt dette nyt for dig, skal du regne med at bruge mindst 6 timer pÃ¥ zapperen.

Her er noget postordre-hjælp. Jeg har forhørt mig hos elektronikfirmaet ”Aage Nielsens Eftf.” De vil gerne være behjælpelige i dette zapper projekt. Du kan poste eller faxe din komponentbestilling til dem, og de sender dig materialet vedlagt et girokort. Deres adresse er: Sortedams Dosseringen 1, 2200 København N., Tlf. 35 39 30 10, Fax 35 39 05 02, internet: www.aanielsen.dk. NÃ¥r du poster, sÃ¥ send ”Bestillingsliste for zapperkomponenter” |6)| eller en kopi, sÃ¥ ingen tvivl opstÃ¥r om det du bestiller.

I fig. 2 vises soklen til 555 CMOS chip’en. Hvis den langbenede udgave er umulig at skaffe i din lokale forretning, fÃ¥s den i en dobbelt sÃ¥ bred 16 bens udgave. Køb den og sav eller klip soklen midt over, sÃ¥ har de to 8-bens sokler i den gode design. Ellers fÃ¥s soklen i en udgave med 5 mm ben og tro mig, den gør montering ganske besværlig og kræver lodning.

Hvad enten du bestiller dine komponenter til levering via postvæsenet eller selv møder op i butikken, sÃ¥ sørg for, at ekspedienten kontrollerer komponenternes elektriske værdier en ekstra gang. Det er sket for mig flere gange, at jeg har fÃ¥et udleveret de forkerte modstande og kondensatorer. Modstandene er forsynet med farvede ”mavebælter”, der hver indikerer Ohm-værdien samt den procentvise usikkerhed, der vises i et bælte af guld/sølv. PÃ¥ komponentarkets |5)| nr. 10 og 11 ser du de farvekoder, som dine modstande skal have. Tag en lup med i butikken og kontroller dem dér.

Når du har bygget din første zapper, tvivler jeg på, at du holder inde dér. Jeg tror, du måske får lyst til at lave to eller tre ekstra zappere til familien eller til vennerne. Derfor bør du overveje allerede fra starten, om du vil købe lidt måleudstyr, så du selv kan måle komponenterne. Det bedste køb er Multimeter DVM 68 til kr. 595,-. Det kan måle alt, samt frekvenser op til 150.000 Hz (du kan altså måle zapperens frekvens, der vil ligge på ca. 31.000 Hz +/- 10%). Et billigere multimeter er DVM 890 L til kr. 298,-. Her er frekvensmålingen sparet væk, men ellers kan alt andet måles. Billigste løsning er DVM 830 til kr. 89,-, der ud over frekvensmåling mangler kondensator måling, og på kondensatorerne står sjældent deres værdi, men ofte en kode. Så uden at kunne måle dem, skal du bede butikken om at markere, hvilken der er . 0047 uF og hvilken er . 01 uF. Det vil reducere fejlmuligheden, hvis du ikke har et multimeter til selv at lave kontrolmåling.

De tre multimetre kan alle bruges til én gang om måneden at kontrollere zapperbatteriets styrke. Det bør aldrig falde til en lavere styrke end 8,2 volt målt direkte på batteriet (mens det ikke er i brug). Køb de langtidsholdbare Alkaline batterier, og her er de billigste batterimærker stort set lige så gode, som de dyre. Ved dagligt brug, dvs. 3 x 7 minutter, holder et nyt Alkaline batteri ca. 2 måneder. Fravælger du et multimeter, bør du i det mindste købe en batteritester, der med en lille nål viser, hvornår styrken er for lav. De koster ofte kr. 45,-.
Har du fået standard størrelse veroboard på 10 x 15 cm., kan du blot klippe det ned til de nødvendige 10 x 5 cm. med en saks.


Hulda Clark anbefaler i sin byggevejledning i bogen ”The Cure for all Deseases” at bruge en skotøjsæske til zapperen. Det gør den selvfølgelig lidt billigere, og du behøver ikke at bruge boremaskine som med en plastæske, men papæsken er ustabil, stor og klodset. Derfor anbefaler jeg at bruge lidt ekstra tid pÃ¥ en plastæske og sÃ¥ til gengæld fÃ¥ en zapper, der kan holde i Ã¥revis og tÃ¥le at ryge pÃ¥ gulvet, og blive lÃ¥nt ud.

Der skal bores fire huller til æskens lÃ¥g. Til de to huller til maskinskruerne bruges et alm. 2,5 mm træbor, til hullet for LED fatningen bruges et 6 mm træbor, og til hullet for vippeomskifteren (hvis du har fÃ¥et fat i den mindste type) et 5 mm træbor. Placer hullerne 2 cm. fra langsiden og 3 cm. fra enden. Hullerne for maskinskruerne og LED fatningen skal gøres en lille smule større, end hvis du borede vinkelret ned pÃ¥ lÃ¥get. NÃ¥r du er igennem lÃ¥get, vrid da boret en anelse til siderne, for at gøre hullerne den nødvendige tiendedel af en millimeter større – sÃ¥ passer skruerne og LED’en perfekt.

Gevindet pÃ¥ vippeomskifteren er sÃ¥ kort, at der ikke er plads til den ene af de to medfølgende mellemringe – ud med den største. Har du en 7 mm skruenøgle, vil den være til stor hjælp, men ellers kan du klare dig med en lille skiftenøgle til de smÃ¥ møtrikker i samarbejde med en lille skæv bidetang. Pas pÃ¥ ikke at stramme møtrikkerne for hÃ¥rdt, fordi omskifteren bogstavelig talt kan falde fra hinanden. Bøj omskifterens to kontaktpoler lidt fra hinanden. Det gør det nemmere at vikle ledningsender om dem. Lodder du, sÃ¥ vær forsigtig her, for kontakterne tÃ¥ler ikke ekstrem varme ret længe.

Det sidste hul der skal bores, er til 9 volts batteriklemmens ledninger. Har du fået fat i en batteriklemme som angivet i fig. 4, skal hullet bores på æskens langside, midt imellem top og bund og 3 cm. fra endesiden. Har du fået den batteriklemme, hvor ledningerne kommer ud af clipsens ene side, skal hullet bores 1 cm. fra toppen og stadig 3 cm. fra enden. Da vil batteriet være pænt placeret midt på langsiden.

Maskinskruerne skrues i til midtvejs på skruen og strammes til, ved at der placeres mellemringe og møtrikker på begge sider af låget. På vippeomskifteren fjernes alle møtrikker og mellemringe, undtagen én møtrik, som skrues i helt ned ad gevindet til huset. Derpå presses vippeomskifteren igennem hullet, og en mellemring og møtrik skrues på gevindet og strammes til, ved samtidigt at holde igen på den inderste møtrik.

LED-pæresættet består af tre dele. Pæren samt to fatninger. Fatningen, der er uden gevind (og med fire slidser), presses igennem hullet fra oven, indtil kraven er plan med overfladen. Pæren presses nu nedefra og op igennem fatningen. Til sidst presses, med kraven først, den sidste fatningsdel opefter, hen over den fastsiddende fatning, indtil kraven berører låget. Ikke alle fatningssæt er lige godt tilpasset hinanden fra producentens side, så hvis denne fatningsdel volder store problemer, kan du enten snitte lidt overskydende plast væk med en hobbykniv eller simpelthen undvære den. LED pæren sidder alligevel rimelig godt fast med blot den første fatningsdel.

Tag nu batteriklemmens ledninger og pres med en tang isoleringens ender lidt sammen. Det gør det meget lettere at skubbe ledningerne igennem æskens hul udefra og indefter, indtil de er inde i hele deres længde. Tag derefter en saks, hobbykniv eller afisoleringstang og fjern så meget isolering på hver ledning, at der er ca. 9-10 mm kobber fri. Gør derefter følgende på disse og alle andre afisolerede metaltråde i zapperen: Hold ledningen fast med et par fingre i den ene hånd og tag dernæst hårdt om kobberenderne med fingrene på den anden hånd og vrid rundt flere gange. Herved bliver de ganske tynde kobbertråde, som hver ledning er fyldt med, snoet indbyrdes rundt om hinanden. Det gør det meget lettere at vikle ledningsenderne rundt om komponenterne eller hinanden, når ledningerne skal forbindes.

  
Samlingen af de elektroniske komponenter

Vi skal nu i gang med at samle og forbinde hjertet i zapperen. Det bliver ikke nogen avanceret printplade, der skal laves, men en lige sÃ¥ effektiv amatør-udgave. Laver du en fejl og kommer til at ødelægge en elektronisk del, sÃ¥ husk at delene er nemme at skaffe og kun koster ganske lidt. Med andre ord – klø pÃ¥ uden frygt!

Fra nu af kan du følge med pÃ¥ arket: ”Arbejdstegning til din gør-det-selv zapper” |4)|, samt arkene ”Komponentmontering 1-3" |1)|, |2)|, og |3)|. Klip ud som anvist pÃ¥ arket, bøj ”veroboardens” underside (side B) pÃ¥ plads ind under side A og lim til. SÃ¥ er du klar.

Tag veroboarden og stik wire-wrap soklen igennem lige pÃ¥ midten af boarden. Bøj nu soklens ben lidt udad, for at skabe mere plads imellem dem, sÃ¥ du lettere kan vikle ledninger omkring. Vinklen imellem veroboard og ben mÃ¥ ikke være under 45 grader, da benet i sÃ¥ fald kan brække. 60 til 70 grader er fint. Siden med benene er side A. Skriv dette i et hjørne og skriv B pÃ¥ den anden side med selve soklen. PÃ¥ side A vil det øverste venstre ben være nr. 8. Det nedenunder 7, derefter 6 og sÃ¥ 5, hvorefter vi springer til den anden række, hvor nederste ben er nr. 4, næste opefter 3 og sÃ¥ 2 og øverste nr. 1. Disse numre har stor betydning, sÃ¥ derfor er de afmærket pÃ¥ ”Arbejdstegningen” |4)|, bÃ¥de pÃ¥ Veroboard side A og pÃ¥ den modsatte side B.

Tag nu den ene 1.0 K Ohm modstand og bøj forsigtigt begge metalben, sÃ¥ de bliver næsten parallelle, som vist i ”A”. Stik benene ca. halvvejs igennem Veroboarden fra B-siden, sÃ¥ de kommer ud pÃ¥ side A. Brug din bøjet spidstang til at vikle det ene metalben omkring soklens ben nr. 8 og det andet metalben omkring sokkelben nr. 7. Disse samt de kommende omviklinger du skal foretage, skal gÃ¥ mindst halvanden, helst to fulde omgange omkring et ben, for at sikre tilstrækkelig elektrisk kontakt imellem metallerne. NÃ¥r en omvikling har fundet sted, giv da hele omviklingen et hÃ¥rdt klem med spidstangen, for yderligere at presse fladerne sammen.

På Veroboarden side B er alle komponenter tegnet fuldt op, fordi det er på denne side de placeres og spændes fast med benene. På side A er komponenterne derimod optegnet med stiplet linie, for at vise deres placering på den modsatte side. Når du limer side A og B sammen, har du en nem og overskuelig arbejds- og placeringstegning for komponenterne, som skulle udelukke, at du kommer til at lave en forkert opsætning og placering.

Tag nu den ene 3,9 K Ohm modstand og bøj dens ben næsten sammen, som vist i ”B” og stik dem ca. halvvejs igennem pladen fra side B. PÃ¥ side A vikler du modstandens ene metalben omkring soklens ben nr. 7 og det andet omkring sokkelben nr. 6.

Sæt kondensator. 0047 uF ved placering ”C”, bøj dens metalben og stik dem igennem pladen fra B siden og vikl det nærmeste ben til sokkelben nr. 6 rundt omkring dette, mens du lader det andet metalben stritte ubrugt ud i luften. Tag sÃ¥ den anden kondensator .01 uF og placer den ved ”D”. Stik ligeledes dens metalben igennem Veroboarden fra side B. Det kondensatorben der er nærmest til sokkelben nr. 5 vikles nu rundt om sokkelben 5, og det andet metalben flettes sammen med det ben fra kondensator .0047 uF, der stritter ud i luften mellem C og D.


MÃ¥ske har det været umuligt for dig at fÃ¥ fat i den type kondensator, der har disse let-hÃ¥ndterlige lange metalben. Det vil sige, at du har fÃ¥et den ”moderne” type, der bruges til printplader, og deres ben er kun 5 mm. Besværligt ja, men ikke hÃ¥bløst. Gør følgende: Placer kondensatorerne .0047 og .01 uF de samme steder, dvs. ved C og D. Stik derefter deres smÃ¥ ben igennem pladen og bøj dem derpÃ¥ skrÃ¥t indad, sÃ¥ de holder kondensatorerne nogenlunde fast til pladen.

Tag noget ledning og klip tre stykker ud, hver på ca. tre cm. Afisoler enderne. Disse ledningsstumper skal nu erstatte de metalben, som de andre kondensatorer har. Tag den ene ledning og klem den afisolerede del rundt om .0047 kondensatorens ene ben (placeret ved C) og lod derpå ledning og ben sammen. Den anden afisolerede ende vikler du rundt om soklens ben nr. 6. Tag dernæst den anden ledningsstump og klem den ene ende fast omkring .01 kondensatorens ene ben (placeret ved D) og sammenlod dem, så de forbliver sammenlåst. Ledningens anden afisolerede metaltråde vikler du nu rundt omkring soklens ben nr. 5. Den sidste ledningsstump skal forbinde de to kondensatores ben, der endnu ikke er taget i brug. Fastlod metaltrådene på hver afisolerede ledningsende til de to ben. Vær forsigtig med ikke at lave koldlodninger. En loddekolbe med loddetin kan fås for ca. 70 kr.


Næste punkt er modstanden pÃ¥ 3.9 K Ohm. Bøj benene 90 grader ca. 5 mm fra selve modstandens ”krop” og placer den pÃ¥ Veroboarden side B, dér hvor ”E” er markeret. Stik modstandens ene metalben igennem pladen og vikl det omkring soklens ben nr. 3. Det andet metalben føres ogsÃ¥ igennem pladen, men bukkes blot et par gange, for ikke at stritte for meget, og efterlades til senere etablering af ledningsforbindelse. Tag herefter den sidste modstand, der er pÃ¥ 1.0 K Ohm, bøj ligeledes dens ben 90 grader og placer den ved ”F”. Stik det ene metalben igennem pladen og vikl dette ben rundt om soklens ben nr. 3, der i forvejen har metalbenet fra 3.9 K Ohm modstanden omkring sig. Før sÃ¥ det andet metalben gennem pladen og buk det et par gange, sÃ¥ det ikke stritter. Nu skulle alle zapperens komponenter, pÃ¥ nær timer chip’en, være placeret. Først nÃ¥r alle ledningsforbindelser er etableret, kan du presse chip’en pÃ¥ plads i soklen. Herom senere.

  
Nu skal vi i gang med ledningsarbejdet

Det næste der skal gøres, er netop etablering af alle ledningsforbindelser. Til alle de kommende forbindelser kræves 1 meter ledning, skåret ud i længder som angivet på arbejdstegningen. De fleste ledninger er sat til at være et par cm. længere, end strengt nødvendigt, men det er blot for at have ekstra ledning til eventuelle kiks ved afisolering, fejlklip m.v. Begynd med af afisolere alle ledningsender ca. 1,5 cm. ind. Dvs. du skal have halvanden cm. ren metaltråd ved hver ende. Det giver en passende længde til at vikle omkring komponenternes metalben.

De første ledninger der skal forbindes, er dem til Veroboarden side A. Begynd med den lille 6 cm. lange ledning der forbinder sokkelben nr. 6 til sokkelben nr. 2. Husk at give omviklingen et ekstra klem til sidst for at optimere metalkontakten. Tag nu den 16 cm. lange ledning og fastgør den til de sammenflettede ben fra kondensatorerne .01 uF og .0047 uF. Tag dernæst ledningen på 11 cm. og forbind den ene ende til sokkelben nr. 8. Tag ledningen på 14 cm. og forbind den til sokkelben nr. 1, og derefter ledningen på 12 cm. og forbind denne til sokkelben nr. 4. Tag så ledningen på 15 cm. og vikl den ene ende om det metalben, der bøjet stritter op (ved E) fra 3.9 K Ohm modstanden. Og tag til slut ledningen på 13 cm. og fastgør den til det andet ben, der bøjet stritter op (ved F) fra 1.0 K Ohm modstanden. Er du klar til de løse ender nu?

Tag igen den 13 cm. lange ledning og vikl den frie ende rundt om kontaktskruen. Kom en mellemring og derefter en møtrik over skruen og stram til. Stram ikke alt for hårdt, idet du kan risikere, at ledningens metaltråde brækker af ved en alt for stærk fastspænding.

Den anden kontaktskrue mærket ”Jord” har fire ledninger fastgjort til sig. De to af dem er 16 og 14 cm. ledningerne, der allerede er fastgjort til komponenter pÃ¥ Veroboarden. Den tredje ledning er den sorte ledning, der kommer fra 9-volt batteriklemmen, og den fjerde er en 9 cm. lang ledning, der senere skal forbindes videre til LED pæren. Tag disse fire ledningsender (de afisolerede metaltrÃ¥de) og sno dem sammen med et par fingre. Læg de sammensnoede ledningsender tæt rundt om kontaktskrue Jord og kom en mellemring og en møtrik pÃ¥ skruen og stram til sÃ¥ ledningerne fÃ¥r en god fast forbindelse til ”Jord”-skruens metal.

Tag herefter den røde ledning, der kommer fra 9-volt batteriklemmen og stik den afisolerede metaltråd igennem hullet i den ene af vippeomskifterens ben. Sno metaltråden et par gange om sig selv, så den er godt fæstnet til benet.

Nu skal du finde den 11 cm. lange ledning, der er fastgjort til sokkelben nr. 8 og den 12 cm. lange ledning, der er viklet om sokkelben nr. 4. Tag disse to ledningers afisolerede metalender og klip en tredjedel af metaltrådene væk med en saks. Hullet i vippeomskifterens ben er så lille, at der ikke er plads til, at samtlige metaltråde fra begge ledninger kan komme igennem. Tag nu de to ledningsender og sno metaltrådene sammen med fingrene. Eventuelt kan du vride dem en ekstra gang med din tang. Stik derpå trådene igennem vippeomskifterens andet ben og sno trådene rundt om hinanden og stram til med tangen. Kom derefter et lille stykke tape rundt om hver af vippeomskifterens ben, så ledningskontakt imellem de to umuliggøres.

Den næste ledning er den 9 cm. lange stump, der er fæstnet til kontaktskrue Jord. Den skal vikles rundt om LED pærens ene ben, men gør ikke dette endnu. Tag den 15 cm. lange ledning, der sidder viklet omkring 3.9 K Ohm modstanden (E), for den skal vikles om LED pærens andet ben, men gør heller ikke dette endnu. Hold ledningsendernes metaltråde adskilt fra hinanden.

Tag 555 CMOS timer chip’en og undersøg dens top, dér hvor teksten er. Der vil være et lille rundt eller halvrundt mærke i den ene korte side. Det f’ørste ben til venstre herfor, er ben nr. 1, og det til højre er nr. 8. Pres nu timer chip’en ned i soklen (placeret pÃ¥ Veroboard side B) med det lille mærke pegende mod G pÃ¥ arbejdstegningen. Det er meget vigtigt, at chip’en vendes rigtigt og placeres korrekt i soklen. Derfor er der i tilslutning til arbejdstegningen af Veroboard side B lavet en tegning af 555 CMOS timer chip’en set fra oven. En pil viser, hvordan chip’en føres hen over soklen, hvorefter chip’ens 8 ben kan presses ned i soklens 8 huller.

Tag sÃ¥ et nyt 9-volts batteri og sæt det fast til batteriklemmen. Nu skal du til at afprøve, til hvilke af LED pærens metalben de to ledninger pÃ¥ henholdsvis 9 og 15 cm. skal forbindes. Lad de to ledningsender røre ved hver sit metalben. Hvis pæren lyser – fint. Hvis ikke, sÃ¥ vip kontakten pÃ¥ vippeomskifteren og se, om det fÃ¥r pæren til at lyse. Hvis ikke, bytter du om pÃ¥ ledningerne til LED metalbenene. Virker dette ikke, vipper du igen kontakten pÃ¥ vippeomskifteren. En af disse fire kombinationer vil give lys i pæren. Læg mærke til 9 og 15 cm. ledningernes placering nÃ¥r der kommer lys, og fastgør dem straks til de to rigtige LED metalben.

Er der imod alle odds stadig ingen lys, mÃ¥ du gennemgÃ¥ alle forbindelser og komponentplaceringer i forhold til arbejdstegningen. Det eneste sted, jeg har oplevet fejlfunktioner, er i vippeomskifteren. For at checke denne, kan du føre strømmen direkte fra det ene af vippeomskifterens ben til det andet. Derved gÃ¥r du udenom eventuelle fejl i dens mekanisme og kan se, om det er her i dens hus, at fejlen ligger. En anden mulighed for manglende lys er, at du har fÃ¥et forkerte komponenter eller komponenter med forkerte elektriske værdier. Har du anskaffet dig Multimeter DVM 890 L (kr. 298,-) eller DVM 68 (kr. 595,-) vil du med deres to testpinde kunne mÃ¥le alle zapperens komponenter (undtagen chip’en), mens de stadig er monteret pÃ¥ pladen og forbundet. Blot skal du teste uden 9-volt batteriet er tilsluttet.

Inden zapperen lukkes, kommer du et stykke køkkenrulle, der er foldet 2 - 3 gange, nederst i plastæsken. Læg derpå Veroboarden ovenpå med A siden opad, og oven på boarden endnu et stykke sammenfoldet køkkenrulle. Check at ingen af soklens 8 ben er drejet ind imod hinanden. Pres forsigtigt alle ledningerne sammen ovenpå det øverste køkkenrulle og luk plastæskens låg. På denne simple måde kan zapperen fungere i årevis. Tilslut nu batteriet og check, at pæren lyser, ellers er en forbindelse ødelagt ved sammenpakningen. Er alt i orden, kan du nu tage de fire skruer der fulgte med æsken og spænde låget fast. Stram ikke for hårdt, ellers kan du risikere, at skruen løber rundt i plasten.
Til at holde batteriet fastspændt til æsken, er en bred stærk elastik perfekt til opgaven. Postvæsenet sælger netop poser med kraftige 9 mm brede elastikker i den helt rigtige længde. Køb dem.

Det næste punkt der mangler, er hÃ¥ndholderne. Det er to styk 10 cm. lange kobberrør (kobber har gode elektrisk ledende egenskaber) pÃ¥ 18 – 20 mm tykkelse. De kan ikke fÃ¥s i denne længde. Du mÃ¥ i Silvan eller et andet byggemarked og købe et 1 meter langt rør i den rigtige tykkelse (tykkelsen er vigtig for at hÃ¥nden har tilstrækkeligt greb/kontakt om røret). NÃ¥r du saver røret ud, tag et tørklæde el. lign. om næsen, fordi der frigøres en umÃ¥delig mængde fint kobberstøv. Det er bÃ¥de usundt og ubehageligt at fÃ¥ det i lungerne. Behold ogsÃ¥ tørklædet pÃ¥, mens du filer kobberrørenes ujævne kanter af, sÃ¥ de bliver glatte og behagelige i hænderne.

Sidste punkt drejer sig om de ledninger, der skal forbinde zapperen med kobber-hÃ¥ndholderne. I elektronikforretninger sælger man smÃ¥ sæt af disse ledninger til kr. 29,-. De bestÃ¥r af ti ledninger, 30 cm. lange, hvor hver ende har en alligatorklemme med en blød plastkappe om sig. Synes du, at 30 cm. er for kort, kan du blot klemme to eller tre ledninger sammen. Jeg har dog været ude for, at enkelte af disse ledninger havde indbyggede fejl. Strømme kunne ikke passere igennem dem. De var samlet forkert. Tag derfor dit multimeter (selv det billigste til kr. 89,- kan klare dette) og mÃ¥l ”gennemgangsstrømmen” pÃ¥ hver ledning. Smid straks en defekt ud. Multimeterens drejehÃ¥ndtag skal vende mod en lille sort trekant, der støder imod en ret linie. I samme øjeblik du med testpindene berører hver sin ende af en ledning (og den er i orden) vil der komme en masse digitale tal op pÃ¥ displayet. Ellers vil det ikke vise nogen bevægelse.

Har du ikke noget multimeter til selv at kontrollere zapperen, tager du i stedet for den færdige zapper sammen med alligatorledningerne og kører ind til din elektronikforretning. Bed ekspedienten teste din zapper: om alligatorledningerne er strømførende, og hvad frekvensen (Hz) er på den strøm der udsendes fra de to poler, kontaktskrue Jord og kontaktskrue. Frekvensen skulle gerne ligge på ca. 31.000 Hz plus/minus ti procent. Det er ligegyldigt, om multimeteret viser et minus (-) eller ej foran digitaludlæsningen. Afgiver zapperen en helt anden frekvens, gør dette dog ikke noget. Den er stadig dødsensfarlig overfor parasitter. Èn af de zappere jeg har bygget, afgiver 282.000 Hz (!!), og den har udført mirakler i massevis på flere personer.

Tip: Udvid med din spidstang batteriklemmens plus pol. SÃ¥ bliver det lidt lettere at skifte batteri.

Tip: Selv om der er et kortslutningskredsløb indbygget i zapperen, skal du alligevel holde håndholderne adskilte, når den er tændt. Er uheldet ude og dette kredsløb svigter, vil en berøring imellem holderne i så fald brænde zapperen af.
Tip: Vil du ikke have multimeter, så anskaf en batteritester. Det er ikke til megen nytte at zappe sig med et batteri, der ikke har strømstyrke nok til at gøre det af med parasitter m.v. Et Alkaline batteri holder 1-2 måneder med daglige zapninger.

  
Hvad kommer din zapper til at koste ?

Her er opgørelsen over alle de nødvendige komponenter samt gennemsnitsprisen for hver. For kobberrørene gælder prisen 1 meter – det mindste man kan købe. For alligatorledningerne er prisen for et sæt pÃ¥ 10 ledninger, og for elastikker er det for en hel pose af de brede fra Postvæsenet. Prisen for maskinskruer, møtrikker og mellemringe gælder de smÃ¥ poser, man kan købe med typisk 12-18 stk. i hver – her i alt 3 poser. For Veroboarden er prisen gældende standardstørrelsen 10 x 15 cm., der saves ud.

Prisen for din første zapper bliver altså kr. 287, men eftersom du har investeret i ekstra kobberrør, maskinskruer m.v. alligatorledninger og elastikker betyder det, at du kan bygge yderligere 4 zappere for kun omkring 135 kr.
(Priser er cirkapriser gældende ved redaktion 2002 - kan være ændret. red.)

  
Liste over zapper-komponenter

Tegninger til vejledningen Ã¥bnes i et nyt vindue. Tegningerne er grafik, sÃ¥ hver enkelt tegning er mellem 100KB og 200KB stor. Med et almindeligt telefonmodem mÃ¥ pÃ¥regnes ca. 1 min. ventetid, før indholdet vises. I teksten er links markeret som (1), (2), osv. 1)  Komponentmontering 1  2)  Komponentmontering 2  3)  Komponentmontering 3  4)  Arbejdstegning til Gør-det-selv Zapper  5)  Komponentoversigt til Gør-det-selv Zapper  6)  Bestillingsliste for Zapper-komponenter    Alle tegninger findes ogsÃ¥ som PDF dokument i høj opløsning, egnet til at printe ud. PDF dokumentet fylder 14MB - dvs. ca. ½-1 time download tid med alm. telefonmodem og ca. 2-8 min. med ADSL. For at hente PDF dokumentet, KLIK HER - højreklik og vælg "Gem destination som...", hvis du vil gemme dokumentet som fil pÃ¥ din en computer.   For yderligere oplysninger om Zapper, venligst kontakt Kenn William tlf.: 36 49 46 84.

  Kuren mod alle sygdomme
  Parasitter og forurening - og hvordan vi rent faktisk bliver syge 
Zapper brugsanvisning   

Publiceret alternativinfo: 13-11-2002

Bogomtale:
The Cure For All Diseases (engelsk) af Hulda Regehr Clark

Home > Artikler > HVORDAN MAN BYGGER EN ZAPPER i detaljer, så enhver selvbygger kan være med
27-12-2021