Vi vil gerne have et godt helbred hele livet, og hvis vi er sunde og raske, vil vi gerne leve længe. Allerede fostertilværelsen har betydning for helbredet senere i livet og hvordan vi lever i ungdommen har betydning for vores alderdom.

Fostertilværelsen. 
Her skal moderen sørge for at få den rigtige kost. Samtidig tager barnet hvad det skal bruge for at udvikle sig fra moderen, men moderen skal helst kunne amme sit barn, når det er blevet født. Modermælk er langt sundere end komælk, da det indeholder langt større mængde af cholin end komælk.

Cholin
Cholin findes i æggeblomme, det er en aminosyre. Man mener cholin har betydning for hukommelsen også i alderdommen, det vil sige, at man hele livet skal sørge for at få tilstrækkeligt af cholin Tidligere troede man, at det var farligt at spise for mange æg på grund af et højt indhold af kolesterol, nu viser det sig, at cholinet modvirker den farlige kolesterol, der giver forkalkninger.

Cholin findes også i kød, fisk, lever og grøntsager samt forskellige andre steder. Jeg vil senere komme ind på kosten, men først omtale de forskellige ting, der har betydning for et godt helbred.

Tænk positivt
Du skal tænke positivt, have motion, have kontakt til andre mennesker og have sunde interesser, du skal leve NU, og undgå for meget medicin samt passe på din vægt og selvfølgelig spise den rigtige kost.

Frie radikaler og antioxidanter
Med hensyn til kosten vil jeg lige omtale frie radikaler og antioxidanter. Frie radikaler dannes ved at vi udsættes for kunstige kemiske stoffer fra f .eks tobak, medicin og pesticider. De er opstået ved at vi ånder og spiser.

I hver Celle sker der i tusindvis af forbrændinger for at skaffe energi. Disse energifabrikker kaldes mitokondrier. Ved denne forbrænding dannes der nogle biprodukter der kaldes frie ilt-radikaler, de kan optræde som giftstoffer, der kan trænge ind gennem cellemembranen og ødelægge cellen og de kan også ødelægge kontakten mellem dendritter og neuritter, så hjernen fungerer dårligere. De frie radikaler skal bekæmpes af antioxidanter.

Fedtsyrer
Hjernen nedbrydes af skadeligt fedtstof. Det er de mættede fedtstoffer der findes i kød, smør, hærdede vegetabilske olier og margarine. Antioxidanter får man fra de sunde fedtstoffer, omega-3 fedtsyrer, som findes i fisk, skaldyr, olivenolie, grøntsager, nødder og frugt.

Hjernen er kroppens mest fedtholdige organ, derfor er det meget vigtigt, at hjernen får de rigtige fedtstoffer. Folk der ikke spiser fisk, må sørge for at få fiskeolie med omega-3 fedtsyrer, der uskadeliggør de frie radikaler, der ødelægger hjernecellerne. Det har også vist sig at omega-3 fedtsyrer beskytter hjernen ved at bekæmpe betændelsestilstande i hjernens blodkar og i hjernecellerne. For lav indtagelse af Omega-3 fedtsyrer kan give depression, dårlig hukommelse og indlæringsvanskeligheder.

Blodsukker
Hjernen skal bruges. Jo mere man bruger hjernen, jo vigtigere er det at have tilstrækkeligt med glukose (blodsukker) i blodet. Hvis vi ikke har tilstrækkeligt glukose, bliver vi trætte, ukoncentrerede og har indlæringsvanskeligheder. For store mængder af blodsukker kan til gengæld også være skadeligt. Sukkerkoncentrationen i blodet reguleres af insulinet der kommer fra bugspytkirtlen. 

Sukkeret skal man helst indtage i form af disakarider eller polisakarider, der så efterhånden nedbrydes til monosakarider, dvs. frugtose og glukose, ellers optages sukkeret for hurtigt og vi får for stor mængde blodsukker. Spis derfor ikke for megen slik, få i stedet blodsukkeret fra grøntsager, brød og pizza. For at holde dig rask og i form til du bliver gammel, skal du sørge for at få den rigtige kost.

Du er hvad du spiser
Dine celler opbygges jo af den kost du får, derfor skal du sørge for at få alle de stoffer dine celler er opbygget af. Mineraler og vitaminer gør dig i stand til at optage stofferne fra tarmkanalen, men sørg for ikke at få mere mad end hvad dit stofskifte kræver, da overvægtige mennesker ikke har det godt.

Medicin
Undgå at tage for meget medicin. Det er en dårlig vane at tage medicin for at kunne sove og det er svært at vænne sig af med det igen, hvis man først har prøvet det.

Hjerneceller
Tidligere troede man, at man ikke kunne danne nye Hjerneceller. I dag er man af en anden mening. Man mener, at man kan både kan danne nye Hjerneceller og forbindelser mellem neuritter og dendritter. Hvis man ikke bruger sin hjerne går det ud over hukommelsen, men den kan trænes op igen.

Motion
Det er meget vigtigt at få motion. På grund af den forøgede blodtilførsel til de forskellige organer og hjernen, øges din mentale tilstand og dine knogler og muskler styrkes. Når man bruger sine muskler, trækkes de sammen og ved denne sammentrækning presses blodet, der har afgivet sin ilt til musklen, ud sammen med de affaldsstoffer, det har optaget. Når musklen derefter afslappes, frigøres frisk blod med ilt og næring til musklerne.

Du skal tænke positivt
Vore celler lytter konstant til vore tanker. Et anfald af depression kan volde kaos i immunsystemet, hvorimod en forelskelse kan styrke det. Glæde og tilfredshed holder os sunde og forlænger livet. Mindet om en belastning, udløser den samme strøm af destruktive hormoner som selve belastningen.

Visualisering kan også hjælpe med til, at vi får det bedre. Det vil sige, at du ved hjælp af din indbildnings-kraft forsøger af få det, du ønsker dig. Derfor vil jeg anbefale dig, at du sætter dig ind i SILVA-metoden.

Sunde interesser
Man skal have kontakt til andre mennesker og have sunde interesser. At have kontakt betyder, at man ikke må isolere sig og at have sunde interesser er, at interessere sig for f.eks. sport, videnskab, litteratur, musik og arbejde.

Man skal også have kærlighed f.eks. via et godt ægteskab eller partnerskab. Vi har jo set, at børn, der ingen kærlighed får, ofte har problemer senere i livet.

Nu´et
Man skal leve NU - man kan ikke leve på fortiden, den kommer aldrig tilbage og fremtiden kender vi ikke noget til og desuden ændrer den sig hele tiden. Men er man ung, må man alligevel forsøge at planlægge. 

Ældre mennesker er født i en anden tid Man må ikke tænke på, at det er forfærdeligt at blive gammel, man skal bare forsøge at leve, som man altid har gjort, dyrke motion, have sunde interesser og undgå at isolere sig og har man været dygtig til nogle ting, så bliv ved med at dyrke det. 

Min egen erfaring
Jeg taler af egen viden. Min mand Harry er 102 år gammel, jeg selv er l4 år yngre. Harry spiller tennis, går lange ture, har altid interesseret sig for musik og spiller klassisk musik på piano tre timer om dagen, han læser meget og har mange unge venner.

Vi vil helst passe vores hjem selv, så længe vi kan. Vi har aldrig haft en hjemmehjælper og regner med, at vi bliver ved at have det så godt, at vi kan undgå det.

Da jeg altid har interesseret mig for ernæringsfysiologi, tager vi meget hensyn til vores kost. Harry var 50 år, da vi fik vores søn Per, som vi altid har haft det meget fint med og som til enhver tid har hjulpet os og måske også derfor er skyld i, at vi har haft et så pragtfuldt liv.

Frederiksberg den 01-11-2001
Foto: Nicolaj Caiezza (Istanbul, Tyrkiet 2000)

Læs mere om Eva og Harry Meistrup på: www.1899.dk 

Links:
Silva Metoden (dansk) 
Silva Metoden (USA) 

Se også: 
Ældre fædres børn lever længere 

Andre interessante links: 
Skål for vin, chokolade og et langt liv med et godt helbred (Videnskab.dk 20-09-2014)
Jeanne Calment, der døde i 1997 i en alder af 122 år, bevarer rekorden som verdens ældste person. Hemmeligheden? Hun spiser et kilo chokolade om ugen - og så stoppede hun med at ryge som 100-årig.

Om få generationer kan alle forvente at leve 100 år (Kristeligt Dagblad 06-08-2013)
Forbedrede levevilkår og dygtigere læger gør, at stadig flere danskere når at opleve deres 100-års fødselsdag. Vores alder vil fortsat stige i fremtiden, vurderer forskere.

Forsker gransker sammenhængen mellem kræft og et langt liv (Videnskab.dk 05-09-2012)
Undersøgelser peger på, at der er en kompleks sammenhæng mellem potentialet for at blive meget gammel og risikoen for at få kræft. Danske forskere forsøger at skabe afklaring.

Gå en tur, og bliv klog (Videnskab.dk 17-07-2012)
Når du er i rolig, repetitiv bevægelse, går din hjerne ind i et slags afslapningsmodus og skaber såkaldte alfabølger. Disse bølger gør, at neuroner, som sidder langt fra hinanden, kobles sammen på nye måder.

Dine gener afgør din alderdom (Videnskab.dk 17-04-2012)
Danske forskere har fundet ud af, at små molekylære forskelle i dine gener afgør, om du bliver 60 eller 100 år. 

Genteknologi kan holde os raske hele livet (DR-online 19-02-2012)
Hvis du kunne få oplyst, hvilke sygdomme du højst sandsynligt vil få som ældre, ville du så vide det?

Home > Artikler > At have et godt helbred
01-12-2021