Alternativinfo
er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.
|
|
Et
liv i konstant frygt |
|
Redaktørens
klumme - juni 2012 |
‘Last Judgement‘ maleri af Fra Angelico (ca. 1431). Museo di San Marco, Florence.
|
For nogle år
siden var jeg til et interessant middelalder foredrag med blandt andre
Roskildes biskop, Jan Lindhardt. Han fortalte, at livet i middelalderen
var et liv i konstant frygt. Frygt for krig, frygt for sygdom osv. - og
havde man ikke andet at frygte, så frygtede man kirken med alle
helvedets forbandelser, inkvisitionen og Dommedag. Sådan er det da heldigvis ikke
længere - i særdeleshed efter fred i Europa, Murens fald, en reformert
religion og alle de
seneste videnskabelige landvindinger.
Men så kom der en artikel på Videnskab.dk med titlen: »Vi frygter, at videnskaben udrydder os«.
Essensen er, at vi gerne vil høre om undergangsscenarier, for i al deres gru virker de psykisk
rensende - de giver nemlig en form for mening med livet. Hvor den
religiøse Dommedag var en overordnet metaforklaring på, hvad der skal se med menneskeheden,
så kan man sige, at det samme nu gælder de ‘videnskabelige‘ scenarier.
Og det er vel egentligt rigtigt nok. Hvis ikke vi frygter den globale
opvarmning eller en pandemi, som kan gøre det af med de fleste af os,
så skal overskrifterne nok byde os noget andet, at frygte. Senest lød
det for eksempel fra BBC, at »Mælkevejen støder sammen med Andromeda
Galaksen« - er enden på alt nær? Nej, heldigvis først om fire
milliarder år.
Imens er der rigeligt med helt almindelige dagligdags ting, som vi kan
frygte slår os ihjel - for eksempel kræft og Solen. Enten må vi blive i skyggen eller
også smøre os godt ind i solcreme. Men så får vi for lidt D-vitamin,
det eneste vitamin sundhedsmyndighederne anbefaler - alle andre er
nemlig dødsensfarlige - og alternativet med at spise fisk duer ikke
altid, for vi kan risikere at få for mange tungmetaller, og dem kan man
også dø af. Hov, »For meget D-vitamin er en dræber«, skriver
Videnskab.dk pludselig og alle de store medier følger op med »...øger
dødeligheden« eller »...kan være livsfarligt«. Man kan undres over den sensationsvækkende Ekstrablads-værdige overskrift,
når den omtalte videnskabelige undersøgelse af cirka 250.000 personer
viste, at omkring 8% havde for lavt D-vitamin indhold i blodet og en
overdødelighed på faktor 2,32 - mens en lille gruppe på 1% havde et højt D-vitamin niveau og - af indtil videre uforklarlige
grunde - en
overdødelighed på 1,42. Det bør retfærdigvis tilføjes, at
undersøgelsen tog udgangspunkt i blodprøver fra københavnere, der
havde søgt læge af helbredsmæssige årsager og fået målt deres niveau af
D-vitamin.
En læser, Bent Wagner Hansen, kommenterer artiklen på Videnskab.dk
med: »Gad vide, hvordan sådan en undersøgelse ville have set ud, hvis man havde taget
blodprøverne fra en kvart million raske? Prøverne er taget på syge
mennesker, så deres dødsfald behøvedes overhovedet ikke at have med D-vitamin at gøre.«
Raske mennesker? I 2011 skrev Videnskab.dk så sandelig: »D-vitamin forlænger livet.
Det viser et nyt dansk såkaldt ’metastudie’, der er en systematisk gennemgang af hele den videnskabelige litteratur. Forskerne har gennemgået alle forsøg, hvor man har givet D-vitamin til
raske mennesker - såkaldt randomiserede kliniske forsøg - og har sammenlignet effekten med en placebopille eller ingen behandling.«
Nogen gange kan det synes som, at man absolut skal nå frem til et
skræmmebillede og viser undersøgelsen ikke det forventede
frygtindgydende resultat, så kan man blot foretage lidt ‘talmagi‘
med nogle diskutable ‘statistiske justeringer‘, som i tilfældet med Christian Gluud & Co.
Forskningen blev offentliggjort med overskriften: »Vitaminpiller kan slå dig ihjel«.
Man må konstatere - ud fra såvel læserindslag som professionelle
kritikere - at vitaminer er næsten et lige så følelsesladet emne som
religion. Og så er ringen vel nærmest sluttet, for har man ikke andet
at frygte, så kan man altid frygte videnskabens vitamin-forbandelser -
eller vente på Dommedag om fire milliarder år.
Links:
Læs også artiklerne:
Andre interessante links:
Kalk og D-vitamin gør dig til en overlever
(Videnskab.dk 11-06-2012)
Image:
‘Last Judgement‘
(ca. 1431) af Fra Angelico. Museo di San Marco, Florence (Public Domain).
Home
> Redaktørens klumme > juni 2012
01-12-2021 |
|