For de fleste repræsenterer Sfinxen og Pyramiderne noget gådefuldt, mystisk og uforklarligt - noget der pirrer vor nysgerrighed.

Den Store Sfinx foran Giza-plateauets pyramider ved Cairo er en 20 meter høj og 73 meter lang gude-skulptur, hugget ud af den naturlige klippe, som en løvekrop med menneskehoved. Den antages almindeligvis at repræsentere farao Kefren, der var konge i Det 4. Dynasti i Egyptens Gamle Rige (ca. 2650 f.v.t.), hvis pyramide den vogter.

Sfinxen er imidlertid markant forskellig fra periodens andre Guder, der altid blev afbildet som et menneske med dyrehoved. Om Sfinxen oprindeligt er tiltænkt Kefrens pyramide kompleks er omtvisteligt, da den muligvis er ældre end pyramiderne. I en indskrift fra Det 4. Dynasti fortælles, at Sfixen tilfældigt blev fundet begravet i sandet, hvor den havde ligget gemt i umindelige tider.

Den Store Sfinx er uden tvivl forbilledet for alle senere Sfinx-figurer. Den er også siden blevet genfundet adskillige gange, efter igen at have været delvist sandet til. Bedst kendt er beretningen om prinsen, der under en jagtekspedition lagde sig til at sove i skyggen af det tilsandede hoved. Her havde han en drøm, hvor Solguden viste sig for ham og tilbød ham tronen for et samlet Egypten, hvis han gravede Sfinxen fri af sandet. Det gjorde prinsen, han blev farao Tutmose IV (ca. 1400 f.v.t.) og indgraverede sin historie på en granitsten kaldet "Drømme-stelen", som han rejste mellem Sfinxens løvepoter.

Solguden Ra sejler i sin båd over Himlen, Gravmaleri fra "Noblemen's Graves", Tomb of Sennudjem i Deir el Medina ved Kongernes Dal (Luxor).

Solguden symboliserede selvudviklingen og at alt i virkeligheden er skabt af hans "kød" som den, der har gennemlevet "millioner af Liv". Solgudens ældste søn Thoth var egentlig Månegud, men overtog ifølge Dødebogen Solgudens plads, da den i stedet valgte at "oplyse de salige sjæle i Undervedenen" - og det er forklaringen på, hvorfor Månen overtager Solens plads om natten. En græsk tekst beskriver ham således: "Thoth så alle ting, og efter at have set dem, forstod han dem, og efter at have forstået dem, havde han kraft til at åbenbare dem. Han skrev ned hvad han tænkte, men en stor del af det han skrev, skjulte han, idet han snart talte og snart tav, for at efterverdenen skulle være nødt til selv at søge disse ting. Og efter at have befalet guderne, sine brødre, at følge ham, for han op til stjernerne."

Beriget med den fuldstændige viden og visdom skabte Thoth alle kunstarter og videnskaber. Som opfinder af hieroglyfferne, fik han navnet "Skaberen af de Hellige Ord - Solen har talt, men Thoth har skrevet det vi læser". Magikerne kaldte ham for "Den Ældste, som behersker alle naturens kræfter og overgår selveste Guderne - tre gange meget, meget stor".

Grækerne kendte ham som Gudernes budbringer, Hermes Trismegistos (den trefold store). Udtrykket "Hermetisk lukket" stammer fra beretningen om Thoths bog. Det var egentlig 42 okkulte bøger, der indeholdt svar på alt for en lille lukket kreds af indviede, og som gik til grunde, da biblioteket i Alexandria brændte. Ifølge legenderne skulle denne viden dog være bevaret i kryptisk form gennem tarok-kortene.

Den største af de tre Giza-pyramider har været genstand for mange teorier om en mystisk pyramide-kraft. En sådan kraft eksisterer måske, men det egentlige formål med pyramiden skal nok nærmere findes i de gamle tekster og indvielses ritualer.

De tre store pyramider ved Giza (Cairo).

Den ældste pyramidetekst beskriver den som en stråle-rampe, kongen kunne stige op ad og forenes med Solen. Pyramiderne var dog ikke blot magiske konge-trapper til Himlen - de var også et sted for faraoens fysiske og spirituelle transformation til skaberen af Verden og Solens daglige genfødsel. Pyramiden er en "himmel-portal" der reflekterer det immaterielle sollys og gennem denne kan man se direkte ind i Solens Rige, fuldstændig som vist på et af de ældste pyramide symboler, den hellige Ben-ben sten, hvor farao Amenembet III's øjne ser op på Solens stråler, inde fra pyramiden.

Hele pyramidekomplekset med daltempel, rampe og ceremoni- eller gravtempel afspejler kongens residens og selve pyramiden med de indre kamre den private bolig. Aller bagerst og mest intimt finder man soveværelset i form at det vi kalder gravkammeret. Her sover kongen i sin død - afventende genoplivningen, badet og påklædningen før opstandelsen til Det Himmelske Hof.

Den gådefulde Store Sfinx, der vogter Kefrens pyramide, kan altså meget vel tolkes som Det Gamle Riges symbol på kongens transformationen til "Det Altvidende Selv" foran portalen til Solens Rige - det som i Det Ny Rige blev symboliseret ved Anubis-hunden (Hermanubis).

Uanset hvad den "rigtige" forklaring er - så er såvel Sfinx-symbolet som pyramideformen på én gang gådefuld, fyldt med mystik og et alternativ til den teknologi og viden vi i dag omgiver os med - derfor har har vi valgt disse som symbol for Alternativinfo og muligheden for med denne "portal" til "Informations-riget", at åbne en flig af Thoths altvidende bog.

Per Meistrup
Web-redaktør
Evashøj, november/2000

Se også:
Om Anubis

Kilder:

• The Complete Pyramids, Solving the Ancient Mysteries af Mark Lehner, Thames and Hudson (1997)
• Who Were The Pharaohs? af Stephen Quirke, British Museum (1993)
• The Riddle of the Pyramids af Kurt Mendelssohn, Thames and Hudson (1974)
• De store Indviede (Les grands Initiés) af Édouard Shuré, Strubes Forlag (1973)
• Egyptian Mythologi, Paul Hamlyn Limited (1965)
  

Fotos:
Helle Joan Hansen og Per Meistrup.

Home > Information om alternativinfo > Om Sfinxen og alternativinfo's logo
01-12-2021