Der var engang en mand som havde 10 guldmønter. De var hans et og alt og han var den lykkeligste mand på jorden - alt hvad han havde ønsket sig havde han fået. Men så skete det en dag, at han mærkede at han måske alligevel ikke var så lykkelig. Han rev sig i håret og kløede sig i nakken alt imens han granskede sit inderste for at finde ud af, hvad der skulle til for at bringe hans lykke tilbage. Da slog det ham! En guldmønt mere - ja, det ville gøre det! Og således gik det til, at han gik ud i den store verden for at finde en guldmønt mere.

Vores produktions dyr bliver mere og mere syge og det er ikke længere helt ufarligt at spise kød. Men hvordan er vi dog kommet helt der hen? Og hvad er læren vi skal lære?

Det er jo efterhånden velkendt, at køerne blev syge med kogalskab fordi man gav dem foder lavet på kød, som var inficeret med virus. Men kød til en ko? Er den da ikke grøntspisende? Jo…. køer har da altid spist grøntfoder, de er jo drøvtyggere. Men man regnede ud, at man kunne skære kraftigt ned på foder priserne ved at tilsætte hakket kød i foderet. På den måde kunne bondemanden spare nogle penge på foderprisen og han kunne nu købe flere køer - som han kunne sælge til slagteriet - og tjene flere penge. Når bondemanden købte flere køer skulle han også have mere foder - og nu kunne foderproducenten sælge mere foder - og tjene flere penge.
Men slagteriet ville også gerne tjene flere penge, så de fandt ud af, at hvis de højtryks blæste kødet af knoglerne så kunne alt bruges og intet gik til spilde. Se nu var det kød, som blev blæst af, ikke lige det reneste og fineste kød, så hvem ville købe det? Tja… det ville dem som laver hunde foder, katte foder og så dem der laver babymad på glas såmænd - de ville jo også gerne tjene flere penge, og dette kød var jo billigt på grund af den ringe kvalitet. Så knogleafskrabet det kom blandt andet i babymad, som jo alligevel er moset og blendet til ukendelighed, og alle var glade og kunne tælle deres nye guldmønter. 

Men så gik det galt! 
Kødet som køerne spiste kom fra får som var syge med virus. Virusen satte sig især i knoglemargen hos koen, og det var fra denne kødet til babymad blev brugt. Mennesker blev ramt og flere døde - katastrofen var brudt ud!

Men hvad var årsagen til at det gik så galt? Den første årsag der slår os er ganske enkelt: Penge og profit!

Men hvad med det åndelige perspektiv i denne sag? Alt er jo kærligt siges der, og hvor er det kærlige henne her? For at forstå dette, skal vi måske bakke lidt længere tilbage. 

Mennesket lever blandt andet af kød, men som vores kultur og verden har udviklet sig, så er det nu efterhånden blevet sådan, at hvor man før spiste en frikadelle og ti kartofler, spiser man nu en kartoffel og ti frikadeller. Undersøgelser har vist, at i tarmsystemet hos en gennemsnits amerikaner ligger der ca. 5 kg ufordøjet kød. Det vil sige, at menneskets eget system, nemlig tarmsystemet, slet ikke kan følge med de mængder kød der indtages. Undersøger man en burger fra McDonald's, kan man spore kød fra mindst 100 forskellige køer. Og hvorfor så det? Man blander alt kødet, nedbryder det og opbygger det igen med forskellige tilsætningsstoffer, og dette gøres for at ligegyldigt hvor i verden man indtager en burger fra McDonald's vil den smage af det samme.
Se, for at en burger fra McDonald's kan smage af det samme, og for at der kan ligge 5 kg ufordøjet kød i maven, så skal der altså noget kød til. Efterspørgslen steg og kød producenterne måtte følge med. De store "kød fabrikker" af levende dyr opstod. Der skulle fødes mange køer og grise og de skulle vokse meget hurtig - så de kunne slagtes - og vi kunne få mad på bordet - og prisen blev betalt af dyrene.

Dyrene er styret af et gruppevæsen som sørger for at de enkelte dyr indhenter erfaring, dels til dyrets egen erfaring, men også til gruppevæsnet, som er en kollektiv bevidsthed for den enkelte dyreart. Denne erfarings indsamling gør, at de enkelte dyr og gruppevæsnet kan udvikle sig imod et højere plan end hvor de er nu. Det fysiske liv er for alle et sted hvor der skal læres og erfares. Dette gælder planter, dyr og mennesker - ja, alt levende.
Men her begynder det så at gå galt. Dyrene og dermed gruppevæsnet kan ikke indhente særlig meget ny erfaring. Livet for f.eks. et produktions dyr er i dag et meget begrænset liv set i forhold til den naturlige levevis for det enkelte dyr. 
Jeg er blevet fortalt, at f.eks. en grisemor får lov til at være sammen med sine griseunger i en uge. Vel at mærke, hvor hun er fikseret (altså bundet) for at sikre, at hun ikke lægger sig på sine unger, da pladsen de har er så lille, at hvis hun frit kunne lægge sig ville de blive mast. Nu skal jeg måske skynde mig at indskyde, at dette er livet for en grisemor et sted, hvor man sætter dyrenes velfærd meget højt. Denne grisemor har det altså godt i forhold til rigtig mange andre grise, der slet ikke har disse muligheder.
Sådan ville det aldrig være under naturlige betingelser, men vi mennesker har vores frie vilje og dette er hvad vi har valgt. Men det har konsekvenser for gruppevæsnet og udviklingen for dyrene. De sidder fast og kan ikke komme videre.

Fra åndelig side, som rummer ubetinget kærlighed, bryder man ikke ind. Dette ville være ukærligt, da det nu engang er sådan vi har valgt at gøre tingene. Men den åndelige verden kan, og gør, inspirere os og forsøge at vejlede os væk fra den skæve vej vi har valgt. Der begynder at strømme impulser til os, at det er godt for os at spise mere grønt - og mindre kød - og "den sunde levevis" begynder at gøre sit indpas. Andre igen bliver inspireret til at vælge den økologiske levevej - som giver helt andre vilkår for dyrene. Men det tager alligevel ikke helt fat i os mennesker. En undersøgelse i England viser, at 70% af de økologiske varer er købt af kun 7% af befolkningen. Størstedelen af os fortsætter som før - og produktions dyrene kan stadig ikke indhente ny erfaring til den videre udvikling.
Det er sådan, at det hele hører sammen og vi mennesker kan ikke udvikle os mens dyrene sidder fast. Vi er nødt til at følges ad.

Det er videnskabeligt påvist, at der er noget der hedder arts barrierer indenfor virus verdenen. Det betyder, at et får der har virus "kogalskab" ikke kan smitte en ko, hvis de to går sammen. Og i starten da køerne begyndte at spise de inficerede får blev de heller ikke syge. Men på et tidspunkt, uforklarligt for videnskaben, brød arts barrieren sammen, og køerne blev nu smittede. 

Skal vi se dette ud fra gruppevæsens princippet, så er der et afgrænset gruppevæsen for får og et for køer. Disse to har en barrikade imellem sig og kan ikke blandes. Fårene og dermed gruppevæsnet fik en virus. Kunne det mon tænkes, at gruppevæsnet FÅR og gruppevæsnet KO stak hovederne sammen og åbnede op for grænserne? Kunne det mon tænkes, at gruppevæsnet KO gik med til at tage virusen til sig, selv blive syg og dermed prøve at få os mennesker til at forstå? 
Forstå, at det aldrig har været meningen, at vi skulle spise kød i de mængder vi gør. Forstå, at vi ikke kan blive ved med at behandle andre levende væsner på den måde som vi behandler vores produktions dyr. Forstå, at vi - mennesker - er dem der har bragt dette ragnarok på jorden. Forstå, at vi må gøre op med vores livs værdier, at vi må finde ud af, at penge og profit aldrig må komme før anstændighed, vores moral og etik.
Vi mennesker er nogle underfundige væsner. Vi lukker gerne vores øjne når andre (dyrene) lider, men når det rammer os selv - så begynder vi at se! Måske kogalskab er opstået for at hjælpe os mennesker til at åbne vores øjne. Måske den åndelige verden - i kærlighed til os - prøver at hjælpe os ind på den rette vej. Prøver at få os til at forstå, at vi har et valg og de valg vi har truffet indtil nu ikke har været kærlige overfor vores medvæsner.

Det er de færreste af os, der synes at dyremishandling er i orden og når det sker bringes vores sind i kog og vi harmes. Men når vi står foran køleren i supermarkedet og skal købe vores kød - så er dyremishandling det sidste vi tænker på. Vi tænker på tilbudspriser, og det liv der var, og som nu er reduceret til foliebakken, kommer aldrig ind i vores tanker. 
Vi tænker ikke på, at for at vi kan blive mætte var der et liv bag ved. 
Der er ikke noget galt i at spise kød, men der er noget galt i den måde vi behandler det liv der er bag ved. 
Kødfabrikkerne og produktions dyr kan kun eksistere på den måde som de gør i dag, fordi vi - forbrugerne - siger ja til at købe dem og derved sørger vi for at hjulet kan blive ved med at dreje. Det er os forbrugere der afgør, hvad der skal ligge i køledisken.
Det er vores ansvar. 

Som det sidste nye raser mund og klov sygen over hele Europa. Nu slagtes millioner af både syge og raske dyr. Dyr som godt kan blive raske og leve et velfungerende liv bagefter, men som ikke er i stand til at indbringe den store profit efter de har haft sygdommen, da den hurtige vækst og store mælkeproduktion reduceres. Penge og profit kommer igen først og guldmønterne tælles.

Er vi mennesker ved at gentage "kogalskab" historien? Lige nu dør mennesker ikke af mund og klov syge, men hvad er næste skridt? Hvilke barrierer vil blive brudt denne gang?

Måske der aldrig har været kogalskab, men at det i stedet i virkeligheden hedder menneskegalskab?

Publiceret alternativinfo.dk: 17-07-2001

Fotos: Licens fra Corel Corporation, Canada

Home > Artikler > Hvem har "galskaben"?
05-12-2021