Brugen af alternativ behandling stiger stødt og det er ikke længere kun forbeholdt læger, psykologer, præster og andre "etablerede", at skulle håndtere nogle til tider meget svære problemstillinger og situationer.
I takt med at brugen af alternativ behandling stiger - bør også kravet til den alternative behandler stige. Og det gør det også på nogen områder.
F.eks. er der meget klare regler for hvordan en alternativ behandler må reklamere og annoncere, og hvor meget der skal betales i Koda afgift årligt for den musik der spilles i venteværelse eller klinikrum - på lige fod med læger, tandlæger osv.. Ligeledes er der klare regler om, at den alternative behandler ikke må bruge ord som aut. eller exam. i hvilken uddannelse de nu har, eller at de ikke må sige/skrive, at de kan helbrede nogen som helst form for sygdom.
Her er der ikke så meget at gå fejl af, men når det kommer til den alvorligere del - de menneskelige aspekter, f.eks. tavshedspligten - så er det meget tynd is der trædes på.

Roots startede i begyndelsen af året en større undersøgelse for at finde ud af helt konkret, hvilken form for tavshedspligt en alternativ behandler har - hvis de da har nogen! Det blev til en lang sej tur igennem debatter, lovsamling, diskussioner og forespørgsler i diverse alternative foreninger og hos sundhedsministeriet.
Vores undersøgelse leder os frem til det sørgelige resultat at - der findes ingen lovgivning om tavshedspligt for alternative behandlere.

Diverse alternative foreninger har i dag taget konsekvensen af det stigende brug af alternativ behandling, og de fleste foreninger har derfor skabt deres egne etiske regler, som man skal underskrive hvis man ønsker medlemskab af den pågældende forening. Og dette er jo godt! 
Debatten om tavshedspligten medførte, at foreninger tog stilling til emnet og SAB (Sammenslutningen af Alternative Behandlere), som har to tillidsfolk siddende siddende i Sundhedsstyrelsens Råd, tog tavshedspligten op på et møde i juni for at få klarlagt problematikken. 

Ved mødet i juni i Sundhedsstyrelsen kom dette svar - efter at sagen forinden var grundig undersøgt:

Direkte citater:
Lægelovens § 9 har sådan set ikke længere en selvstændig betydning efter vedtagelse af Lov om patienters retsstilling. 
Det er også tvivlsomt, om man kan benytte Straffelovens § 152. 
Det må nok antages, at når det vedrører alternative behandleres "brud på tavshedspligten", vil det være omfattet af Straffelovens § 264 D, der pålægger straf for den, der uberettiget videregiver oplysninger om en persons private forhold. 
Citat slut.

Med dette svar siges der, at den alternative behandler ikke må fortælle om private forhold, altså vi må ikke fortælle f.eks. familien over aftensmaden, at hr. Svendsen har det og det problem.

Men hvad så når det kommer til de mere tunge sager, hvor der også foreligger en borgerpligt til at skulle anmelde ved særlige kriminelle handlinger? 

Er behandleren her behandler med tilhørende tavshedspligt - ligesom en læge, psykolog eller en præst, eller er behandleren (på trods af sin professionelle rolle) en borger med dertil hørende borgerpligt?

Svaret er, at da der ikke eksisterer en lov der pålægger, eller fratager for den sags skyld, en alternativ behandler tavshedspligt - så er behandleren underlagt sine borgerpligter og dermed skal behandleren anmelde. Den alternative behandler er underlagt borgerlig straffelov og kan ikke "puttes" ind under andre love, hvor der enten er fuld tavshedspligt eller skærpet anmeldelsespligt, som også nogle foreninger pålægger deres medlemmer.

Men hvad siger så teksten i loven om vores borgerpligt?

"§ 141. Den, som er vidende om, at ... en forbrydelse, der medfører fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier, tilsigtes begået, og som ikke gør, hvad der står i hans magt, for at forebygge forbrydelsen eller dens følger, om fornødent ved anmeldelse til øvrigheden, straffes, hvis forbrydelsen bliver begået eller forsøgt, med hæfte eller med fængsel indtil 3 år eller under formildende omstændigheder med bøde.
Stk. 2. Den, der undlader at foretage sådanne forebyggelseshandlinger, straffes dog ikke, hvis deres foretagelse for ham selv eller hans nærmeste ville medføre fare for liv, helbred eller velfærd."

Dette betyder altså, at anmeldelsespligten er af forbyggende karakter. Når en forbrydelse er begået, er der ingen juridisk pligt til at anmelde, men hvis man ved, at et andet menneskes liv eller velfærd er i fare, har man pligt til at gøre, hvad man kan for at forbygge forbrydelsen.

Som alternativ behandler er det noget af en konflikt - især i dag, hvor der opsøges så mange alternative behandlere med problemer der er meget store, og også nogle gange af kriminel karakter.
Dette betyder, at alternative behandlere i Danmark til tider bryder loven, for der er mange som anser sig selv for at have fuld tavshedspligt i deres behandlingsarbejde, og deres etik forbyder dem at anmelde et menneske, der har opsøgt dem for netop at få hjælp til at stoppe de evt. kriminelle handlinger de foretager sig, men måske stadig ikke har lagt sine handlinger "på hylden".

Der åbnes i samfundet op for alternative behandlere bl.a. ved at de nu kan få lov til at komme ind og arbejde på et hospital, hvis patienten ønsker at benytte sig af denne behandlingsmetode. Der laves og revideres love omkring annoncering, reklame og musik i venteværelser, men på de etiske aspekter sker der ikke så meget. 

For at der kan ske noget kræves der nok, at både de alternative behandlere stikker hovederne sammen og finder fælles retningslinier, men også at brugerne af alternativ behandling begynder at stille krav til etikken - og lovsamlingen.

Roots har igennem et par måneder kørt en undersøgelse på vores hjemmeside www.roots-online.dk hvor spørgsmålet er: "Hvilken form for tavshedspligt synes du en healer skal have?". Vi har spurgt om "healer", da det er det vi er, men selvfølgelig er det jo indforstået alternativ behandler. I alt har 109 mennesker i skrivende stund givet deres mening, og ud af disse mener 46% at der skal være fuld tavshedspligt, 41% mener at der skal være tavshedspligt, men at behandleren skal anmelde i tilfælde af misbrug/misrøgt af børn og unge under 18 år, og til sidst mener 13% at behandleren skal anmelde ved alle kriminelle handlinger.

SAB vil tage emnet op i deres hovedbestyrelse for at finde en måde at gribe sagen an på, og dermed er sagen ikke endt endnu - heldigvis! Men det tager tid og det kræver at både behandler og bruger tager stilling.

Publiceret alternativinfo.dk: 06-08-2001

Relaterede artikler:
Etik på det alternative marked?
   af Heidi Lykke Nielsen, healer, clairvoyant og spøgelsesforløser

Home > Artikler > Et spørgsmål om tavshedspligt
05-12-2021