Alternativinfo er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.

Sund i krop og sjæl 
 - en artikel inspireret af ayurveda

Af NICOLAY MARCUS ZEDERLINN, forfatter og foredragsholder

Ønsker man et sundere liv gennem kost og ernæring, er der stor hjælp at hente i det holistiske sundhedssystem ayurveda.

Ayurveda indeholder en meget dybgående viden om, hvordan sind og krop holdes i balance, og sygdom undgås. Denne viden, som er beskrevet i tusinder af år gamle indiske skrifter, er i høj grad relevant for den almindelige dansker, der ikke er tilfredsstillet af den vestlige tankegang om kost og ernæring. Selvom ernæringsforskerne har fundet frem til mange relevante teorier, mangler den holistiske menneskeopfattelse noget.

Der er en tendens i den vestlige verden til at gøre vores spisevaner til en intellektuel ting, hvor vi skal huske at spise nok frugt og grønt, spise varieret og få alle de nødvendige vitaminer og mineraler. Men man behøver ikke at læse mange bøger om ernæring for at forstå, hvad der er sund mad. Det er utroligt simpelt og kræver blot, at man lytter ordentligt til sig selv. Ayurveda fortæller at kroppen er intelligent og til enhver tid ved, hvad den har brug for. Vi skal blot huske at lytte til de signaler, som kroppen sender - ”jeg er sulten - jeg er tørstig - jeg har brug for noget varmt” osv.

Så når de vestlige ernæringsforskere mener det er sundt at spise 6 stykker frugt/grønt om dagen, er det ikke den endelige sandhed. For madens kvalitet er kun en enkel af de faktorer, som spiller ind, når man skal bedømme hvad der er sundt. Det er lige så vigtigt at stille spørgsmål som; Hvordan spises maden? Hvem spiser maden? Hvornår spises maden? osv.

I stedet for at prøve at forstå sund mad intellektuelt, er det langt mere effektivt at mærke efter på sin egen krop, hvad den har brug for. Så glem for et øjeblik, hvad du ved om vitaminer, proteiner og mineraler og stil i stedet disse spørgsmål:

Sund mad
1. Har du lyst til maden?
2. Er du sulten?
3. Ser maden tiltalende ud?
4. Smager maden godt?
5. Føles maden godt i maven?
6. Går fordøjelse af maden let?
7. Giver maden velvære og energi?

Lytter du opmærksomt til dig selv, og kan du svare ja til disse 7 spørgsmål, så er maden med garanti sund for dig.


Lyt til dig selv

Den vigtigste forudsætning for sunde leve- og spisevaner er, at man lytter til sig selv. Det er naturligt og let at lytte til sig selv, men fordi de fleste af os har opmærksomheden vendt udad fra vi vågner om morgenen til vi går i seng om aftenen, glemmer vi det.

Hvis vi virkelig vil være sunde, må vi dagligt vende vores opmærksomhed indad og lytte til kroppens egen intelligens. Dette kan gøres ved hjælp af meditation, vejrtrækningsøvelser eller blot ved at tage et par minutter hver dag til at stille sig selv ovenstående spørgsmål og lytte omhyggeligt efter kroppens svar. Jo mere man lytter til kroppens signaler, des sundere mad og spisevaner vil man automatisk få.

Har man svært ved at lytte til sig selv er der også hjælp at hente i de ayurvediske skrifter. Her er mange gode sundheds råd, som kan efterprøves og bekræftes af hvert enkelt menneske. Du kan læse nogle af dem senere i denne artikel.


Sund fordøjelse

Fordøjelsen er af stor betydning for sundhed. Langt de fleste sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt. Fordøjelsen nedbryder og omdanner den mad, vi spiser, og afgør derfor, hvor megen livskraft, vi får ud af maden. En god fordøjelse kan næsten omdanne, hvad som helst til brugbart materiale, mens en svag fordøjelse har svært ved at få noget ud af selv den mest livsfremmende mad.

Fordøjelsen kan sammenlignes med et bål. Et bål slukker, når der hældes vand på. Derfor skal man ikke drikke for store mængder til måltiderne, da fordøjelsesilden så mister sin kraft til at omdanne føden. Små slurke kogt varmt vand til maden hjælper dog fordøjelsen.

Et bål kan heller ikke tåle for store mængder af brænde på en gang. Det kvæler ilden. Lad derfor være med at overspise, og vent med at fylde yderligere brænde på bålet, til der er plads.

Det tager nogle timer at fordøje et måltid. Når maven er tom føles en naturlig sult, og dette er tegn på, at kroppen igen er klar til at spise. Mens maden er ved at blive omdannet i maven, er det ikke godt at fylde yderligere føde på.

En anden ting, der kan svække fordøjelsen, er længere tids faste. Uden brændsel svækkes bålet. Faste skal derfor brydes langsomt.


Affaldsstoffer

Når fordøjelsen fungerer optimalt stråler kroppen af glæde og sundhed, og livet opleves som en leg. Fungerer fordøjelsen derimod ikke optimalt, dannes der affaldsstoffer. Affaldsstofferne klæber sig fast i kroppens kanaler og hæmmer derved kommunikationen mellem de forskellige dele. Er du i tvivl om, hvordan det føles at have affaldsstoffer i kroppen, så prøv at spise en plade chokolade lige før, du går i seng i aften. I morgen tidlig vil du formentlig vågne op med stivhed i kroppen, føle dig uoplagt og have en dårlig smag i munden pga. belægninger på tungen. Dette skyldes at fordøjelsen ikke går særligt godt under søvn og derfor danner affaldsstoffer. Affaldsstofferne er skyld i mange sygdomme og skaber sløvhed.

Har du affaldsstoffer i kroppen, så fortvivl ikke. De kan nemlig nemt renses ud, f.eks. ved hjælp af kogt varmt vand. Prøv et par uger, hvor du drikker små slurke kogt varmt vand i løbet af dagen, og spis ellers normalt. Det kogte vand vil rense størstedelen af affaldsstofferne ud af kroppen, og du vil føle dig klarere, mere frisk og have mere energi i dagligdagen.

Når du har renset kroppen er det vigtigt at styrke fordøjelsen, så der ikke opstår nye affaldsstoffer. Dette kan gøres ved at spise livsfremmende mad samt ved at følge de mange råd, der er beskrevet senere i artiklen. Alle rådene har til formål at undgå ophobning af affaldsstoffer i kroppen og forøge kontakten til kroppens indre intelligens.


Gode råd om mad og sundhed

  • Spis i behagelige og smukke omgivelser med mennesker, du holder af. Husk, at alle sanseindtryk skal fordøjes.
  • Sid altid ned og spis. Fordøjelsen fungerer bedst, når du sidder ned og spiser. Så uanset om du drikker et glas juice eller bare spiser en småkage, så sid ned!
  • Fyld kun maven ¾ . Når man overspiser danner kroppen affaldsstoffer.
  • Tal mildt og sparsomt under måltidet. Undgå ophidset tale og for mange overflødige ord, som trækker din opmærksomhed væk fra maden. Lad også være med at læse, se tv eller høre radio under måltidet.
  • Spis, hvad du har lyst til. Hvis du lytter til din krops signaler, vil de fortælle dig præcis, hvad der er bedst for dig at spise. Har du stor lyst til noget, som du ved ikke er sundt for dig, så spis bare en lille smule af det.
  • Giv dig tid til at spise, og tyg maden grundigt. Det kan være en hjælp at lægge bestikket fra sig mellem hver mundfuld. På denne måde undgår du at spise for hurtigt og derved for meget.
  • Drik små slurke vand til maden (gerne kogt varmt vand). Du kan med fordel drikke kogt varmt vand flere gange i løbet af dagen. Det stimulerer fordøjelsen og fjerner urenheder i kroppen. Mælk bør i øvrigt nydes uden for måltidet.
  • Spis overvejende tilberedt mad. Rå grøntsager og salater er svære at fordøje.
  • Spis det tungest fordøjelige mad først. Rå grøntsager og tunge desserter bør faktisk spises i begyndelsen af måltidet, hvor fordøjelseskraften er stærkest.
  • Undgå kraftig aktivitet lige før eller efter måltidet. Er du forpustet eller lidt ude af balance, så hvil et stykke tid, før du spiser.
  • Undgå iskold mad og drikke direkte fra køleskabet. Det slukker fordøjelses-ilden.
  • Spis så vidt muligt det største måltid midt på dagen. På det tidspunkt er fordøjelseskapaciteten størst. Spis aftensmåltidet rimelig tidligt (kl. 18-19), så kan maden nå at blive fordøjet inden sengetid. Kroppen har svært ved at fordøje under søvn og danner affaldsstoffer. Spis derfor også lettere fordøjelig mad om aftenen end til frokost.
  • Spis på nogenlunde samme tidspunkter hver dag. Det får kroppen til at blive sulten til måltiderne. Regelmæssighed fremmer sundhed.
  • Har du f.eks. meget lyst til noget, som du ved ikke er godt for dig, så spis blot en lille smule af det for at tilfredsstille ønsket. Det er vigtigere for sundheden, at man behandler sig selv kærligt, frem for at presse restriktive spisevaner igennem.
  • Bliv siddende i nogle minutter efter måltidet. Det hjælper fordøjelsen.
  • Undlad at bruge mælk i madlavningen, men brug fløde og vand i stedet. Mælk går ikke godt sammen med f.eks. grøntsager, frisk frugt og sure fødevarer og skal derfor heller ikke drikkes til maden. Laver du risengrød, så spis det som et måltid for sig.
  • Undgå at varme honning op. Kroppen har svært ved at fordøje honning, der er varmet op til mere end 37 grader. Køb derfor uopvarmet honning og brug ikke honning i bagværk, varme drikke m.m.
  • Køb lokale fødevarer. De har haft de samme livsbetingelser som dig selv og passer derfor bedst til din krop.
  • Gå altid efter de friskeste råvarer. Begræns dybfrosne varer og undgå mad fra dåse.
  • Køb økologiske og gerne biodynamiske varer. De smager bedre og har en mere livsfremmende virkning på krop og sind.
  • Und dig selv det bedste. Også selv om det ikke altid er det billigste!
  • Lav kun den mad du kan lide. Det skal være en fornøjelse både at tilberede maden og at spise den.
  • Spis frisklavet mad. Det meste mad mister sin vitalitet og livskraft, når det står for længe efter tilberedningen eller bliver genopvarmet næste dag.

Betragt disse råd som vejledning, og gør dine egne erfaringer.

Publiceret alternativ.info 21-05-2008


Relaterede Artikler:
Lidt om ayurveda
   af Nicolay Marcus Zederlinn (forfatter og foredragsholder)

Mad, medicin og kosttilskud
   af Carsten Vagn-Hansen (læge)

Spis dig mere lykkelig - Ayurveda
   af Nicolay Marcus Zederlinn (forfatter og foredragsholder)

Sundhed er at lytte
   af Nicolay Marcus Zederlinn (forfatter og foredragsholder)

Økologisk lægekunst
   af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

Externt Link: 
www.flowfood.dk  

Home > Artikler > Sund i krop og sjæl
15-12-2021



Nicolay Marcus Zederlinn
har i de sidste 25 år beskæftiget sig med mad og sundhed ud fra et ayurvedisk perspektiv.

Han var i 3 år (1989-1992) leder af det ayurvediske køkken ved Maharishi’s hovedsæde i Holland og er også uddannet ayurveda-terapeut.

Nicolay har også skrevet bøgerne Spis dig lykkelig og Sundhed er
at lytte
og var igangsætter og indehaver af den ayurvediske restaurant Flow i København.

 I øjeblikket holder han foredrag og kurser om ayurveda rundt omkring i landet og har netop færdiggjort en ny ayurvedisk kogebog.
Artikler af
Nicolay Marcus Zederlinn:
Lidt om ayurveda
Spis dig mere lykkelig
Sund i krop og sjæl
Sundhed er at lytte

Annonce

 

Følg os pÃ¥ Facebook 

Home   |   Nyheder  |   Artikler   |   Guider   |   Leksikon
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Tilbage
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2021,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
PÃ¥ sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies, også kaldt "nødvendige cookies". Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice delingskanpper og Google annoncer. Endvidere fra den sociale delings tjenester AddThis samt Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokkerer for cookies, men visse service-applikationer vil muligvis ikke starte Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og mÃ¥ ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.