Alternativinfo er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.

Nytænkning i lægekunsten

Af BRUCE PHILLIP KYLE, Læge, Viby J.

En helt ny forståelse er på tærsklen til at etablere sig inden for lægestanden. Man kunne faktisk beskrive den som den vigtigste opdagelse i de sidste 50 år. Denne opdagelse er bestemt til totalt at forandre den måde lægekunsten praktiseres på i dag.

For fremtiden vil læger anstrenge sig for at ernære og styrke kroppens evne til selvheling, i stedet for at skære i den, fylde den med medicin eller modarbejde dens naturlige systemer. Man kan allerede nu begynde at tyde det nye forståelsesmønster baseret på opdagelser inden for forskning:

- Forskning med E-vitamin viser, at det beskytter mod kræft, forbedrer blodflow i hjertet, forsinker ældelse, lindrer lægkramper og, når den tages sammen med C-vitamin, forebygger grå stær. Nyere undersøgelser har understreget, at man forbedrer E-vitamins anticancer effekt, hvis den tages i kombination med andre antioxidanter så som selen, C-vitamin, og betacaroten.

- For nylig har forskere i Japan påvist, at planteekstrakten Ginseng får kræftceller til at vende tilbage til normaltilstanden. Desuden har man fundet en tumorhæmmende effekt med hvidløg. Også fra Japan: Megen forskning (bl.a. også udført i Danmark) peger på et nyt næringsstof, der kaldes co-enzym Q-10, har en positiv virkning på hjertesygdom så som hjertesvigt, angina pectoris og cardiomyopati.

- Levertranolie, som indeholder omega-3 fedtsyrer, er i stand til at forebygge blodpropper i hjertet ved at øge mængden af den "gode" HDL-kolesterol samtidig med at reducerer den "dårlige" LDL-kolesterol. Forskningsresultater har også vist, at fiskeolie kan være gavnlig ved ledegigt, psoriasis og migræne.

- Mineralet magnesium er kendt for at hjælpe en uregelmæssig puls, forbygge blodpropper i hjertet, reducere antallet af andengangs blodpropper med 87 pct., forbedre vejrtrækningsproblemer forbundet med astma, nedsætte forhøjet blodtryk, lindre hjertesmerter og forsinke eller standse den form for blindhed, der ses hos sukkersyge.

- Ginkgo biloba, en gammelkendt lægeplante fra Østen, har vist sig i flere end 34 større undersøgelser vedrørende mennesker at være en effektiv behandling for åreforkalkning i benene samt aldersbegrundet koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt og svimmelhed.

- Der er nyt håb for senile patienter. Den såkaldte "uhelbredelige" Alzheimers sygdom, som har trodset lægestanden i hele verden, har vist sig i ny forskning fra USA, at skjule ekstreme forhøjelser af kviksølv svarende til hjerneområder man ved fra tidligere påvisninger er svært degenereret hos disse patienter. Kviksølv stammer hovedsageligt fra sølvplomber hos mennesker.

De ovennævnte forskningsnyheder er bare en dråbe i havet i forhold til det store antal af artikler der udgives hvert år. Budskabet er klart: Der findes ingen sygdomstilstand, som ikke kan forbedres eller evt. elimineres, hvis man har kendskab til, hvordan man samarbejder med kroppens potentiel at helbrede sig selv.

Alligevel, lige som om den nye viden slet ikke eksisterede, er kræftpatienter udskrevet fra hospitaler uden nogen som helst form for kost-/ tilskudsbehandling. Den ortodokse hospitalsverden mener tilsyneladende, at klinisk ernæring ikke kan forebygge sygdomme og er praktisk talt værdiløs som behandlingsmiddel. På hospitalerne er den næsten ignoreret. Derimod har undersøgelserne gentagne gange påvist, at jo længere man er indlagt på et hospital, desto mere underernæret bliver man. Det er svært at undgå konklusionen, at lægestanden - undtagen dette fåtal, som har åbnet øjnene for de nye muligheder - i praksis er for snæversynet til at indrømme, hvor stor betydning klinisk ernæring kan have for alvorligt syge mennesker.

I dag har vi videnskabelige beviser på, at næringsstoffer er det mest magtfulde redskab i behandlingen af sygdomme. De er mægtigere end medicin. Mere magtfuld end kirurgi. Langt mere betydningsfuld end de ting, der findes i lægens taske. Men idéen at næringsstoffer kan anvendes som behandling for kronisk sygdom er ikke ny. For 2.500 år siden var det Hippokrates, lægekunstens fader, som sagde:" Lad din kost være din medicin, og din medicin være din kost".

I 1989 fulgte Dr. Dean Ornish 100 hjertepatienter, som havde forkalkede kranspulsårer. Halvdelen af dem fik en lav fedt, fiberrig, vegetarisk rettet kost, men derimod ingen yderligere medicinsk behandling. De andre fik de sædvanlige medikamenter og behandling for hjertesygdom. Resultat: De på den specielle kostbehandling var i stand til at vende deres hjertesygdom om, mens de forsøgspersoner der modtog den "sædvanlige" behandling blev forværret; deres kranspulsårer blev ved at forkalke.

For nogle år siden bosatte jeg mig i Jylland og startede en privatklinik med det formål at forene de nye forskningsidéer angående klinisk ernæring, afgiftning og immunforstærkning med de bedste træk fra den traditionelle medicin. I lighed med andre medicinsk-holistiske indstillede kolleger i Europa og USA havde jeg konkluderet, at meget af det, vi kender som den traditionelle medicin, har nået en grænse og simpelthen må give plads for den nytænkning, der ses så tydeligt inden for forskningsverdenen.

Holistisk medicin kan defineres som et felt inden for lægevidenskab, hvor sygdomme forstås ud fra et dynamisk helheds-perspektiv. I praksis vil det betyde, at man stiller spørgsmålet:" Hvad har svækket personens naturlige modstandskraft, så vedkommende er blevet syg?"

Ifølge den holistiske tankegang er sygdomme som kræft eller gigt ikke kun lokale problemer i de væv, hvor de findes, men repræsenterer også en general svækkelse i helheden, som vi selv har været med til at skabe med den måde vi lever på; det vi spiser, drikker og indånder; og med den motion vi får eller ikke får. En helbredende behandling vil bestå i at genoprette de forsvarssystemer som har svigtet og fjerne faktorerne i hverdagen, der øger sygdomsrisikoen.

Det, man har behov for, er undersøgelsesmetoder der kan identificere hvor menneskers svage punkt ligger. Mennesker er biokemisk individuelle, selv om de fejler den samme sygdom. Derfor må enhvert undersøgelses- og behandlingsforløb individualiseres efter det specifikke behov.

Et af de vigtigste redskaber, som har præsenteret sig i den senere tid for den medicinske-holistiske praksis, er immundiagnostik. Avanceret monoklonal antistofteknologi og laserteknik tillader for første gang en kortlægning af hele immunsystemet, hvor immuncellernes kvantitative sammensætning og funktionelle forskydninger kan ses i ét samlet billede. På grundlag af en integreret oversigt af det cellulære forsvarssystem, kan man herefter sætte ind med den nødvendige behandling. Efter flere års samarbejde med et tysk lægelaboratorium har jeg erfaret, at en sådan immunprofil er et effektivt redskab, når målrettet og individuelt afstemt intervention skal gennemføres.

Ny viden og avancerede teknologier, der samarbejder på en holistisk måde, kan også ses i opdagelsen, at mange tilfælde af astma, gigt og migræne stammer fra skjulte fødemiddelallergier. For ikke længe siden har man fundet en bestemt undergruppe af antistoffer, som først giver symptomer fra få timer op til tre dage efter indtagelse af det, man ikke kan tåle. Undgå det allergi-udløsende fødemiddel, så forsvinder vejrtrækningsbesværet, ledsmerterne eller hovedpinen. En allergitest for fødemidler ud fra en blodprøve kan være nøglen til et helbredende behandlingsforløb i disse tilfælde.

De fleste mennesker er opvokset med den holdning, at det er "normalt" at blive syg. Man dør af "naturlige" årsager. Men sandheden er, at sygdom ikke er normal eller naturlig. Man er ikke tvunget til at acceptere den fysiske og psykiske nedbrydning, vi kender som sygdom. Vi er selv den vigtigste faktor, når det gælder vort velbefindende. Derfor kan intet hospital formindske sandsynligheden for, at man vil være et offer for folkesygdomme som åreforkalkning, kræft eller gigt. Men individet kan. Forudsætningen er at man udvikler den nødvendige følsomhed og ansvarlighed for sit liv.

Kronik i Berlingske Tidende, lørdag den 22. Januar 1994.
Publiceret alternativinfo 1999.


01-12-2021


Bruce Phillip Kyle
Bruce Phillip Kyle
er læge og driver medicinsk-holistisk privatklinik med det formål, at forene den ny forskning ang. immunforstærkning og klinisk ernæring med de bedste træk fra den traditionelle medicin

Forfatterens hjemmeside 

Artikler af
Bruce Phillip Kyle:


Amalgam og kviksølvforgiftning

Betacaroten, kræft og medier

C-vitamin og sygdom

C-vitamin som lægemiddel 

C-vitamin står for skud - igen

Cancer, miljø og læger

Den indre forurening

Miljø og sygdom

Nytænkning i lægekunsten

Omgivelserne gør os syge

For 2.500 år siden sagde  lægekunstens fader, Hippokrates:
"Lad din kost være din medicin, og din medicin være din kost".

Holistisk medicin kan defineres som et felt inden for lægevidenskab, hvor sygdomme forstås ud fra et dynamisk helheds-perspektiv. I praksis vil det betyde, at man stiller spørgsmålet: "Hvad har svækket personens naturlige modstandskraft, så vedkommende er blevet syg?"

Annonce

 

Følg os pÃ¥ Facebook 

Home   |   Nyheder  |   Artikler   |   Guider   |   Leksikon
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Tilbage
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2021,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
PÃ¥ sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies, også kaldt "nødvendige cookies". Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice delingskanpper og Google annoncer. Endvidere fra den sociale delings tjenester AddThis samt Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokkerer for cookies, men visse service-applikationer vil muligvis ikke starte Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og mÃ¥ ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.