Med DR1’s indslag i TV-Avisen onsdag den 15. maj (2002, red.), der handlede om overdosering af vitaminer og kosttilskud som et alvorligt samfundsproblem, er det endnu en gang lykkedes for DR1 TV-Avis at skabe bred forvirring i den danske befolkning. Udtalelser i indslaget var stort set en gentagelse af et væld af tilsvarende udtalelser bragt i et ensidigt, propagandistisk indslag i DR1’s TV-Avis den 9. april: “for stort forbrug af vitaminer kan give alvorlige sygdomme”, “kosttilskud i visse tilfælde kan være dødsårsagen”, “for meget C-vitamin kan øge risikoen for kræft”.

Alle disse udtalelser mangler først og fremmest publiceret forskningsdata som bevis. Endvidere strider påstandene om C-vitamin direkte imod den massive dokumentation for, at C-vitamin tværtimod er et vigtigt behandlingsmiddel i kampen mod kræft og åreforkalkning.

I begge udsendelser tillod DR1 formanden for Ernæringsrådet Arne Astrup og Fødevaredirektoratets Lars Ovesen at komme med udokumenterede påstande, som om de var videnskabelige kendsgerninger. Misinformationen og forvirringen kunne være undgået, hvis DR1 havde gjort deres arbejde ordentligt og stillet krav til højtstående embedsmænd “Vis jeres dokumentation!” i forhold til deres vildt forvirrende og skræmmende udtalelser.

Indslaget om kosttilskuddene den 15. maj var bedre tilrettelagt end det første indslag den 9. april, idet man i det mindste denne gang sørgede for en second opinion. Men når der udøves kritisk journalistik i kontroversielle sager mellem læger, må det være et krav til begge parter, at de fremlægger deres synspunkter med lødig dokumentation som grundlag. Det savnede man fuldstændigt i DR1’s sammenklipning af indslaget.

Måske kommer det som en overraskelse for de fleste, men der findes stærke politiske-økonomiske interesser inden for lægevidenskab. Medicinalindustrien er nervøs for at højdosis kosttilskud vil udvikle sig til en klasse af farmaceutiske produkter, der kunne komme til at konkurrere med receptpligtig medicin. Denne bekymring er specielt aktuelt når flere og flere forskningsstudier tyder på, at højdosis C-vitamin i mange tilfælde kan erstatte receptpligtig medicin.

Det må kraftigt understreges, at der ingen kliniske eller epidemiologiske beviser findes i den lægevidenskabelige litteratur til at underbygge påstanden om, at megadoser af C-vitamin er forbundet med øget dødelighed med cancer eller en hvilken som helst anden degenerativ sygdom. Man har anslået, at 5% af den amerikanske befolkning indtager mindst 1600 mg C-vitamin dagligt. Hvis C-vitamin havde toksiske virkninger som påstået, ville negative bivirkninger ikke kun være almindelige, men højst sandsynligt epidemiske.

Endvidere er der vigtig, skelsættende forskning, som argumenterer for anvendelsen af højdosis C-vitamin i behandling af alle kræftformer på så tidligt et stadie i sygdommen som muligt. I 1973 indledte den dobbelte Nobelpris-vinder, Linus Pauling, i samarbejde med Ewen Cameron fra Vale of Leven Hospital i Skotland en kontrolleret, randomiseret undersøgelse af 100 terminale, opgivne kræftpatienter for at måle, om overlevelse ved højdosis C-vitamin behandling kan forbedres. Disse patienter fik 10 gram C-vitamin dagligt. Deres overlevelsestid blev sammenlignet med 1000 patienter i kontrolgruppen fra samme hospital. Resultatet blev offentliggjort i 1976 og viste, at den gennemsnitlige overlevelse var 4,2 gange højere for C-vitamin behandlede patienter sammenlignet med kontrolgruppen. 

Man var så imponeret over resultatet, at undersøgelsen blev gentaget for at bekræfte C-vitamins livsforlængende effekt hos kræftpatienter. Den nye undersøgelse publiceret i 1978 viste en 22% forbedret overlevelsestid hos terminale patienter efter 1 år på en daglig indtagelse af 10 gram C-vitamin sammenlignet med en 0,4% overlevelse hos patienter, som ikke fik C-vitamin. Japanske forskere gennemførte Pauling-Cameron undersøgelsen i to studier fra henholdsvis 1979 og 1982 med tilsvarende resultater. De hyppigt citerede studier fra Mayo-klinikken i 1979 (Creagen et al) og 1985 (Moertel et al), der skulle modbevise de skotske og japanske resultater, er ikke sammenlignelige på grund af væsentlige ændringer i fremgangsmåden.

I september 1990 blev C-vitamins alsidighed i behandling mod cancer belyst, da den amerikanske National Cancer Institute afholdte et symposium, hvor videnskabsfolk fra hele verden (130 videnskabsfolk, 40 afhandlinger) deltog. De forskellige afhandlinger omhandlede vigtige kliniske emner vedrørende C-vitamins forebyggende effekt overfor en lang række kræfttyper samt kliniske virkninger som hæmning af tumorvækst og beskyttelse mod bivirkninger fra kemo- og stråleterapi.

I juni 2001 har British Journal of Cancer publiceret spændende, ny forskning, som påviser, at C-vitamin i høje koncentrationer dræber kræftceller. Forskningsholdet tog udgangspunkt i videnskabelige studier, der går helt tilbage til 1969, hvor både C-vitamins evne til at slå kræftceller ihjel påvises samt den biokemiske redegørelse for, hvordan C-vitamin er i stand til at gøre det. Man spørger sig selv, hvorfor disse nyheder aldrig høres på TV Avisen.

Inden for de sidste år har man fra visse kredse set forsøg på at mistænkeliggøre højdosis C-vitamin som “genotoksisk”; det vil sige noget, der kan øge risikoen for kræft ved at skade cellens arveanlæg (DNA). I april 1998 antydede en engelsk undersøgelse (Podmore et al), der blev publiceret som læserbrev i tidsskriftet “Nature”, at indtagelse af så lidt som 500 mg C-vitamin om dagen kunne skade DNA i blodets lymfocytter. Undersøgelsen, der blev afsluttet i 1995, er aldrig blevet publiceret i sin helhed i et lægeligt tidsskrift på grund af den anvendte målemetode, som er tilhæftet stor usikkerhed ifølge eksperter, blandt andet professor Henrik Poulsen fra Rigshospitalet i Danmark. På trods af at der var tale om en afvigende undersøgelse, og i øvrigt kun et læserbrev, gik denne unuancerede, sensationsprægede nyhed verden rundt, og blev i april 1998 formidlet videre i Danmark med overskriften “C-vitamin fremkalder kræft”. 

En rapport fra University of Pennsylvania i Juni 2001, der påstod, at højdosis C-vitamin under visse omstændigheder kan fremkalde toksiske forbindelser, som er skadelige for cellens arveanlæg, blev også blæst ud via medierne med svulstige overskrifter. Dette på trods af, at der var tale om et reagensglaseksperiment under ekstremt kunstige forhold, som på ingen måde er et bevis for, at disse abnorme reaktioner kan forekomme i et levende menneske. 

På Fødevaredirektoratets webside står der: “C-vitamin fremmer indtagelsen af jern, hvilket for mennesker med store jerndepoter i kroppen øger risikoen for kræft og hjertekarsygdomme”. I en stor oversigtsartikel har den verdens kendte C-vitamin forsker Adrienne Bendich et al (1995) vurderet 24 studier, hvor jern- og C-vitamin- indtagelse blev grundigt undersøgt. Resultatet: Der er ingen beviser for, at højdosis C-vitamin øger tendensen til for store jerndepoter hos personer med i forvejen forhøjede jerndepoter. Ved indtag af tiltagende koncentrationer af C-vitamin aftager jernabsorptionen, hvorefter jernoptagelsen standses, når kroppens behov er nået. Med andre ord: Selv personer med højt jernindhold i kroppen har intet at frygte ved indtag af C-vitamin.

Et definitivt bevis imod påstanden om, at C-vitamin i høje doser er genotoksisk - som antydet i den engelske undersøgelse, Pennsylvania-studiet samt Fødevaredirektoratets for nyligt udtalte påstand om jern og C-vitamin - er lige kommet fra Sloan-Kettering Cancer Center i New York og publiceret i marts 2002-udgaven af Journal of Biological Chemistry. Man har påvist, at høje koncentrationer af C-vitamin i cellen beskytter mod skader i cellens DNA. Disse positive og relevante nyheder kan man åbenbart ikke forvente at være interessante i TV-mediet. Her har man kun øje for negative nyheder. 

Endvidere står der på Fødevaredirektoratets webside, at mere end 2 gram C-vitamin dagligt kan medføre “kvalme, diarré og risiko for nyresten”. Påstanden ligner mest et stykke skrivebordsarbejde fra folk, som tilsyneladende ingen klinisk erfaring har med levende patienter. Riskoen for nyresten findes ikke i klinisk praksis og er tilbagevist i mindst seks nyere forskningsstudier. Kvalme ved indtag af C-vitamin er en sjældenhed. Den eneste bivirkning er stort set kun diarré ved for store doser. I Tyskland udnyttes denne virkning ved at bruge C-vitamin pulver som afføringsmiddel.

Det lange af det korte er, at der er solid dokumentation for, at det er helt ufarligt at indtage C-vitamin i de store doser, der skal til for at afgifte kroppen for giftstoffer, slå vira ihjel eller standse en svulst. Oversigtsrapporter siden 1970, som har vurderet C-vitamins brugsværdi, konkluderer enstemmigt at der er intet, der tyder på, at C-vitamin er skadeligt. 

Lad os til slut understrege, at på baggrund af ovenstående facts har Ernæringsrådets og Fødevaredirektoratets negative indslag om C-vitamin behandling været helt ude af proportion. Hermed håber jeg at vi fremtidigt kan få en mere saglig og konstruktiv debat, hvor diskussionen ikke afspores med udokumenterede data og skræmmetaktiske udtalelser til pressen.

Bruce Phillip Kyle, M.D.  23. maj, 2002

Tidligere bragt i tidsskriftet "Tidslerne", 2002/4
Publiceret alternativinfo.dk 20-01-2003

Litteraturliste

1. Cameron E, Pauling L. Supplemental Ascorbate in the Supportive Treatment of Cancer: Prolongation of Survival Times in Terminal Human Cancer. Proc Natl Acad Sci USA 73: 3685-3689, 1976
2. Cameron E, Pauling L. Supplemental Ascorbate in the Supportive Treatment of Cancer: Reevaluation of Prolongation of Survival Times in Terminal Human Cancer. Proc Natl Acad Sci USA 75: 4538-4542, 1978.
3. Klein MA. A Major Symposium on Vitamin C Sponsored by the National Cancer Institute. Linus Pauling Institue of Science and Medicine, (Address: 440 Page Mill Road, Palo Alto, CA 94306-2025, Tel: 415-327-4064), December 1990.
4. Block G., Annals Intern Med., vol. 114, p.909, 1991
5. Casciari et al, Cytotoxicity of Ascorbate, Lipoic Acid, and other Antioxidants in Hollow Fiber in vitro Tumors. British Journal of Cancer, 84(11): 1544-50, June 2001.
6. Benade L et al. Synergistic killing of Erlich ascites carcinoma cells by ascorbate and 3-amino-1, 2, 4-triazole. Oncology, 23:33-43, 1969.
7. Podmore ID et al, Vitamin C Exhibits Pro-oxidant Properties. Nature, vol. 392 No. 6676: 559 (4.April 1998)
8. Lee SH, Oe T, Blair IA. Vitamin C Induced Decomposition of Lipid Hydroperoxides to Endogenous Genotoxins. Science 15; 292 (5524): 2083-6, June 2001.
9. Bendich A & Langseth L. The Health Effects of Vitamin C Supplementation: A Review. J Am Coll Nutr, Vol 14, No. 2: 124-136, 1995.
10. Lutsenko EA et al. Vitamin C Prevents DNA Mutation Induced by Oxidative Stress. J Biol Chem 2002 March 7; (epub ahead of print).
11. Wandzilak TR et al. Effect of high dose Vitamin C on urinary oxalate levels. J Urology, vol. 151: 834-837, 1994.
12. -The AMA Drug Evaluations (First Edition), JAMA, 3:391, Sept. 1971.
    -Korner WR & Weber F. Tolerance for High Doses of Ascorbic Acid, Int J Vitam Nutr Res, 42:528-544, 1972.
    -Barnes LA, Safety Considerations with High Ascorbic Acid Dosage, Ann NY Acad Sci, 258:523-528, 1975.
    -Hornig DH & Moser U, The Safety of High Vitamin C Intakes in Man (Vitamin C, eds. JN Counsell and DH Hornig,
    New Jersey, Applied Science Publ, s. 225, 1981.
    -Dietary Reference Intakes for Vitamin C, Vitamin E, Selenium and the Carotenoids, National Academy of Sciences,
    April 2000.

Relaterede Artikler og Links: 
C-vitamin og sygdom
    af Bruce Phillip Kyle (læge)

C-vitamin som lægemiddel
    af Bruce Phillip Kyle (læge)

Vitaminlovene ?
    af Carsten Vagn-Hansen (læge og sundhedskonsulent)

Se også: 
Vitamin Guide 

Home > Artikler > C-vitamin står for skud - igen
12-12-2021