Når en patient kommer til lægen med koncentrationsbesvær, træthed og indre uro, bliver vedkommende ofte mistænkt for at have psykiske problemer. Men i virkeligheden kan der være tale om noget helt andet: Forgiftning på grund af påvirkning fra miljøet - eller sågar fra plomberne i vores tænder advarer kronikøren. En sommerlørdag i 1985 gik Thomas
Latimer, en 30-årig ingeniør fra Dallas, ud Næste dag blev Thomas Latimer utilpas. Han begyndte at få influenzaagtige symptomer som hovedpine, kvalme, rindende næse og muskelsmerter. Efter ti dage var han stadigvæk syg, så han konsulterede en læge, men hans tilstand blev ved med at forværres. Efterhånden blev hans træthed og muskelsmerter kroniske og ledsaget af ubehagelige symptomer fra nervesystemet i form af nedsat koncentrationsevne, talevanskeligheder, problemer med at fokusere, gangbesvær og til sidst natlige krampeanfald. Seks år, 20 læger og utallige undersøgelser senere måtte Thomas Latimer - nu 36 år gammel - acceptere diagnosen: Han blev forgiftet ved en enkelt påvirkning af pesticien diazinon, der blev absorberet gennem huden og indåndet som dampe, den dag han sprøjtede sin græsplæne mod ukrudt. Hvordan kunne Thomas Latimer blive så syg, når millioner af mennesker bruger diazinon hvert eneste år? Seks speciallæger undersøgte ham og uafhængigt af hinanden konkluderede de, at hans lever var for langsom til at afgifte. Årsagen var en medicin ved navn Tagamet (den danske udgave hedder acinil), som han var i behandling med på grund af mavesår. Tagamet er ét blandt mange lægemidler i dag, som har den bivirkning, at leverens afgiftningsevne reduceres. En normalt fungerende lever udrenser diazinon i løbet af 24 timer, men i Latimers tilfælde kunne han ikke komme af med giften, fordi hans levers evne til at udrense den var sat ud af funktion. MANGE MILJØSYGDOMME Som læge med praktisk erfaring med mennesker, der lider af problemer forbundet med kemisk overfølsomhed, er jeg blevet overbevist om, at miljøsygdomme er meget mere udbredt, end mange hidtil har regnet med. Der findes et bredt spektrum af sygdomstilstande, hvis årsag er ukendt, som for eksempel hyperaktivitetssyndrom hos børn, kronisk træthedssyndrom, multi-allergisk tilstand, endogene depressioner og angstneuroser. Grunden til, at nogle mennesker får miljøskabte sygdomme, mens andre skånes, er set i Thomas Latimers perspektiv ganske ligetil: De mennesker, som bliver syge, er dem, der er udsat for en eksponering, som de ikke er i stand til at afgifte. I denne sammenhæng vil hvad som helst, der forringer kroppens afgiftningsevne, samtidig forøge risikoen for symptomer, der stammer fra disse eksponeringer. Nyere forskning har desuden påvist, at afgiftningsevnen kan være arveligt betinget, og at der findes en betydelig variation blandt ganske almindelige raske personer. Det må understreges, at den absolutte mængde gift ikke altid er afgørende for symptomernes styrke, da følsomheden vil variere afhængig af de nævnte faktorer. GIFT I PLOMBERNE Giftige metaller og de symptomer, de kan give anledning til, er et andet vigtigt område, hvor miljølidelser ses, specielt kviksølvpåvirkninger fra tandamalgam, som består af 50 procent kviksølv (tandlægens betegnelse er "sølv"-plomber). I 1980erne blev det videnskabeligt bevist, at kviksølv fordamper fra amalgamoverflader ved tygning og ophobes som giftigt affald i kroppen, specielt i nervesystemet. I en skrivelse til de svenske myndigheder betegnede neurobiologen Mats Hanson anvendelsen af kviksølv i tandplejen som "...en forgiftningskatastrofe af meget stor betydning". I sit forfatterskab har Mats Hanson forsøgt at dokumentere denne påstand ved at referere til forekomsten af mange sygdomstilstande - for eksempel leddegigt, Crohn´s sygdom, multiple sklerose, Alzheimers, epilepsi, multioverfølsomhed - hvor der foreligger skriftlige meddelelser om personer, der har fået det bedre eller er blevet helt raske efter amalgamudskiftning. I 1993 udgav den norske speciallæge Harald Hamre en bog "Amalgam og sygdom", hvor over 600 videnskabelige artikler blev gennemgået med henblik på at vurdere helbredsrisikoen ved amalgamfyldninger. Konklusion: Kvivsølv fra amalgam kan være medvirkende til alvorlige sygdomme. DE GULE KANARIEFUGLE En amerikansk lægelig forfatter har beskrevet de mennesker, der er udsat for en miljø-betinget forgiftningseffekt, som "samfundets gule kanariefugle". I gamle dage brugte minearbejderne en kanariefugl for at undgå kulilteforgiftning. Når fuglen faldt om, var det tegn på, at minearbejderne skulle skynde sig ud af minen for at undgå forgiftning. Ligesom de gamle minearbejderes kanariefugl er de mennesker, som lider af kemisk overfølsomhed, et advarselstegn for samfundet. På egen krop registrerer de den tiltagende belastning fra kropsfremmede kemikalier og tungmetaller, der findes i samfundet. ET KLASSISK EKSEMPEL Thomas Latimers uheldige kombination af overmedicinering og pesticidforgiftning er et klassisk eksempel på den tavse epidemi. Den er tavs, fordi lægestanden ikke er vågen for problemets omfang. Inden for systemet vil disse patienter ofte mistænkes for at have en "psykisk overbygning" på deres problemer, når de kommer med træthed, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser og indre uro. Disse personer vil tit blive så handicappede til sidst, at de må opgive deres uddannelse eller arbejde og opleve en heraf følgende social deroute for at ende på bistandshjælp resten af deres dage. Nogle vil tage deres eget liv. Når man betragter kræftsyge, så er situationen helt anderledes i den forstand, at kræft er en godkent sygdom, hvor der ikke opstår de samme problemer ved diagnose og anerkendelse. Alligevel kan der også her spores en udviklingstendens, hvor antallet af kræftsyge er stigende (specielt blandt yngre mennesker og børn), som ikke er til at forstå, medmindre man ser den i forhold til det verdensomspændende miljøproblem. KEMIKALIER I JORDEN Overalt behandles jorden med kunstgødning og sprøjtes med pesticider. De sundhedsfarlige kemikalier går i jorden og forgifter den med det resultat, at den føde, vi får fra jorden, også bærer på giften. På Fyn er de store mængder af pesticider, der er brugt siden Anden Verdenskrig, nået ned til drikkevandet. Tiden er derfor moden til at genoptage den hippokratiske sygdomsmodel. Ifølge Hippokrates, lægekunstens fader, er helbred en balance mellem ernæring og afgiftning. Hele kroppen skal behandles, ikke kun symptomerne. Ernæring er essentiel, og derfor skal man overveje fødens egenskaber samt fordøjelseskanalens tilstand. Lige så vigtigt er patientens evne til at afgifte. En behandling ud fra disse principper vil tage hånd om det grundlæggende problem. Det kræver selvfølgelig, at man kender sin patient som person og ikke begår den fejl at vurdere dennes historie som "psykisk overbygning". Oprindeligt publiceret som kronik
i Flensborg Avis
Relaterede artikler:
Amalgam og kviksølvforgiftning af Bruce Phillip Kyle (læge) Den indre forurening af Bruce Phillip Kyle (læge) Kviksølvforgiftning og dets virkninger af Anni Hjorth (foredragsholder og forfatter) Miljø og sygdom af Bruce Phillip Kyle (læge) Nytænkning i lægekunsten af Bruce Phillip Kyle (læge) Andre interessante links: Forsker: De farlige stoffer findes overalt (DR-nyheder 15-02-2014) Et forskningsstudie fra Syddansk Universitet har fundet frem til tolv kemiske stoffer, der er problematiske for fostre og små børns hjerneudvikling. Fremtidens børn bliver dummere, fordi vi forgifter dem (Videnskab.dk 06-06-2013) Hvert år udledes giftige kemikalier i samfundet, som hjerneskader fostre og småbørn. Det vil få uoverskuelige konsekvenser, hvis vi ikke griber ind nu, siger dansk miljøprofessor. Skader fra miljøgifte kan arves (Videnskab.dk 13-08-2012) En række sygdomstilstande - fra forstyrret pubertet og infertilitet til nyresygdomme og adfærdsvanskeligheder - kan skyldes, at din bedstemor eller oldemor blev udsat for miljøgifte tidligt i graviditeten. 01-12-2021 |
|
|